AVISFOTO: "Dette er ikke en pibe" - er et berømt maleri af kunstneren Magritte. Billedet viser ganske vist en pibe, men Magrittes pointe er, at beskueren foran sig har et lærred og maling, der skal beskrive en genstand, men en rigtig pibe er det jo ikke.

Sprog og billeder er virkemidler, der kan hjælpe med at anskueliggøre vores opfattelse af virkeligheden, men virkeligheden er det altså ikke. Dette stykke børnelærdom i kommunikation er åbenbart gået henover hovedet på stort set alle dag- og ugebladsredaktører i Danmark.

Måske ikke overraskende, når selv lederen af fotojournalistuddannelsen Søren Pagter 7/1 kan citeres for at sige flg.: "Men det er jo livets realitet. Vi skal forklare folk virkeligheden."

Sådan. Hvor er modtageren, læseren? Hvor er analysen af modtagerens fortolkning?

Men vi behøver nu ikke at gå længere end til nærværende dagblad for at se den faglige inkompetence: Chefredaktør Egon Tøttrup kalder Se og Hørs billede unødvendigt og uæstetisk, mens han godt kan forsvare forsidebilledet på F.S. samme dag.

Men i stedet for at tage ved lære og beklage har F.S. på barnlig og stædig vis valgt at søge opbakning hos kollegerne i branchen med et hånligt unuanceret forsidepostulat om at "Katastrofefotos hjælper ofre".

Man har så sandelig taget bladet fra munden i en sag, hvor man er i konflikt med sine læsere. Det kniber mere, når det drejer sig om de lokale politikere.

Nej, sagen er langt mere nuanceret, hvis man vil forstå reaktionerne.

1. Læserne identificerer sig lige nu voldsomt med både de skandinaviske ofre og de lokale befolkningers lidelser og usikre fremtid. I denne sindstilstand er man som læser allergisk over for medier, der opfører sig som gribbe.

2. De danske hjemvendte og pårørende må få en forfærdelig følelse, når de ser uidentificerede lig i avisen, uanset historien.

3. Det er et dogme, at en artikel om en retsmediciners arbejde i et katastrofeområde skulle blive bedst illustreret og dokumenteret af billeder af rådnende kød og blod.

4. Sidst, men ikke mindst må det bero på faglige skyklapper, når avisen alene ser sine billeder i sammenhæng med historien. Avisen er afsender. Modtageren er den almindelige læser eller den femårige dreng der er med far på tankstationen eller i supermarkedet.

Og vi ser altså billedet først og læser i mange (de fleste?) tilfælde aldrig artiklen. Det er virkeligheden hos modtagerne, og den har avisen som afsender et moralsk ansvar for at sætte sig ind i.

Konklusioner: Avisen er kynisk, arrogant og missionerende i sin tyrkertro på, at billedvalget alene er afgørende for almindelige menneskers offervilje. Vi er faktisk bedre end som så og overskriften 7/1 er en unødvendig provokation. Begge billeder den 6. ds. er uanstændige af flere årsager, men billedet på forsiden af alle årsager.

Vil du gøre en forskel, så fat saksen og send billederne tilbage til avisen.