Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Selvstyret smelter ned


Selvstyret smelter ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne 2008 gennemførte et flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance en voldsom stramning af den hidtil gældende såkaldte "aftalestyring" vedr. kommunernes økonomi.

Stramningen bestod i indførelse af individuelle økonomiske sanktioner mod kommunerne i tilfælde af overtrædelse af de af regeringen - gennem aftale med KL - fastsatte økonomiske rammer for kommunernes udgifter og skatteudskrivning.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen spillede ved indførelsen af stramningen behændigt på en umiddelbar forargelse over, at de kommunale serviceudgifter for 2008 lå over det aftalte udgiftsniveau, og også skatterne steg mere end aftalt.

Finansministeren henviste ydermere til, at det ikke var første gang kommunerne under den siddende regering havde overtrådt udgifts - og skatterammer.

Finansministeren forbigik imidlertid et væsentligt spørgsmål i denne forbindelse, nemlig hvilke rammer, det er, som kommuner har overtrådt?

Regeringens hidtidige økonomiske rammer for kommunerne har været meget stramme, idet regeringen har haft såvel sit skattestop som den har haft et udgiftsloft på 0,5 procents realvækst for det samlede offentlige forbrug.

Skal det offentlige forbrug bevare sin hidtidige standard, de demografiske forskydninger taget i betragtning, forudsætter det en årlig realvækst på omkring 1,3 procent, mens det kræver en årlig realvækst på omkring 1,6 - 1,7 procent, hvis det offentlige forbrug skal følge med samfundets generelle velstandsstigning. Efterlevet bogstaveligt ville regeringens udgiftsloft derfor have medført en udhuling af den offentligt leverede velfærdsservice.

Kommunerne har herved været bragt i et skisma. På den ene side har kommunerne været mødt af borgernes forventninger om fortsat opretholdelse og forbedring af de offentlige velfærdsydelser, hvilket jo regeringen også har erklæret at have som mål.

Og på den anden side er kommunerne blevet presset af regeringens stramme økonomiske politik, som - hvis den var blevet overholdt - for længst ville have medført en direkte forringelse af offentlige velfærdsservice.

Problemet, der har ført til kommunale overskridelser af regeringens rammer, er således ikke dårlig kommunal styring.

Problemets kerne ligger i selve de alt for snævre rammer, som regeringen har villet styre kommunerne efter og den heri indeholdte velfærdsforringelse.

Det er således kun takket være, at kommunerne IKKE har overholdt regeringens udgiftsloft, at en kraftigere forringelse af velfærden er blevet forhindret i de senere år.

Når regeringen nu strammer styringen af kommunernes økonomi, skyldes det i virkeligheden da heller ikke forargelsen over et års merforbrug i kommunerne. Det virkelige formål er at kunne vride de økonomiske arme yderligere om på kommunerne de kommende år.

Baggrunden er, at med regeringens plan for den langsigtede udvikling af samfundsøkonomi og offentlige finanser - 2015- planen er der lagt op til en historisk lav vækst i det offentlige forbrug i de kommende år.

Stigningstakten i det offentlige forbrug skal fra 2009 til 2015 bringes ned på 0,9 procent og vil dermed ligge langt under niveauet for at følge med velstandsudviklingen (1,6 - 1,7 procent i årlig realstigning).

Dette indebærer i virkeligheden fra regeringens side en langsom nedsmeltning af velfærden.

Og da kommunerne leverer størstedelen af disse velfærdsydelser, skal de uanset kommunalt selvstyre lægges i en økonomisk benlås.

Regeringen viderefører hermed den tendens til stigende centralstyring, som er kommet til udtryk på en lang række områder, fx også i Kvalitetsreformen.

Regeringens voldsomme stramning af den økonomiske styring af kommunerne truer ikke alene med en langsom nedsmeltning af velfærden. Den truer selve kernen i det kommunale selvstyre.

henrik herløv lund

Engelstedsgade 54, København Ø, er økonom, cand.scient.adm.

Selvstyret smelter ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.