Sæt provinsens meningsdannere på dagsordenen: Løs op for klumpspillet i debat-Danmark
Af: Folketingsmedlem (S), tidl. minister, Gråsten Benny Engelbrecht

Danmark har brug for, at provinsen får en tydeligere stemme i den offentlige debat. Lige nu er det tydeligt, at store, landsdækkende medier og journalister spiller klumpspil i for snævre netværk og hermed overser både sager og meningsdannere vest for Valby Bakke.

Dagbladet Politiken kårer hvert år en liste med de 50 danskere, som de fra deres udsigt på Rådhuspladsen i København mener, er landets vigtigste debattører. Det er i sig selv underligt at gøre debat til en konkurrencesport, men det mest iøjnefaldende er nok, at det ifølge Dagbladet Politiken næsten kun er debattører, der bor i Hovedstaden, der er relevante at fremhæve. Ud af de 50 navne på listen bor de 41 i Hovedstadsområdet. Det må siges at være en geografisk skævhed, som er til at tage og føle på. Ser vi desuden bort fra de seks ministre og partiledere, som bor udenfor København, men som har hverdag og travle arbejdsuger på Christiansborg, bliver skævheden blot større. Uden toppolitikerne er vi nede på tre navne, hvis vi skal se på dem, som Politiken mener, er gruppen af vigtige meningsdannere bosat udenfor Hovedstadsområdet: En tidligere chefredaktør på Jysk-Fynske Medier, som lige er blevet rekrutteret til TV2-News (i København). En dygtig kvindelig fodboldspiller nu bosat i Manchester. Og så undtagelsen, der bekræfter reglen, som pudsigt nok også er nummer 1 - Svend Brinkmann - som har slået igennem både med bøger, kloge Facebook-indslag og tweets fra en nedlagt brugs ved Randers.

Jeg studsede over resultatet, da jeg så listen. For kan det virkelig være rigtigt, at den offentlige debat er så klumpet sammen omkring de lave postnumre? At debattens mest indflydelsesrige stemmer kommer fra de samme kvarterer i og udenfor København? Svaret må være, at enten er debatten i landet forstenet omkring den samme lille gruppe medie- og kulturfolk og deres verden - eller også må der findes mange flere meningsdannere i Danmark, som Politikens redaktion fuldstændig overser. Og jeg tror, det er forklaringen. Det er nemlig Politikens egen debatredaktion, som indstiller en bruttoliste på 100 navne, som andre 34 dommere så skal stemme om. Selv blandt dommerne viser en simpel optælling, at 29 ud af de 34 er bosat i København.

Det er nok ikke så underligt, at en avis, som om noget har en selvforståelse og et udsyn i en ikke nærmere defineret radius omkring Rådhuspladsen, har det udgangspunkt. På samme måde er det nok ikke så underligt, at de københavnske forskere, medie- og kommunikationsfolk, som udgør dommerkorpset, vælger de folk og navne, som de selv debatterer med kolleger eller mødes med til middags- og kaffeaftaler.

Hvis det nu bare var sådan, at det kun var i Politikens debatspalter, at et så skævt billede af Debatdanmark fandtes, gik det nok. Så var det kun her, udsynet udover Valby Bakke er begrænset. Men listen bliver naturligvis også brugt som inspiration for de debatprogrammer, som radio og TV laver løbende. Og så har vi problemet. Hvis man sidder på en nyhedsredaktion og skal finde aftenens gæster til en debat, er det nemmeste da at slå op i kataloget af meningsdannere. Man ved godt, at de fleste kun er en taxabon væk, og derfor er de lettest at invitere i studiet.

Det er afgørende for ethvert velfungerende demokrati, at vi alle oplever en levende offentlighed, hvor synspunkter kan strides, og hvor alle - bare engang imellem - kan blive en smule klogere. Men det skal også være sådan, at når vi tænder for fjernsynet eller åbner avisen, så er de personer, som får taletid, også et nogenlunde spejl af de bekymringer og problemer, som danskerne faktisk oplever. Hvis debatten præges af den samme snævre gruppe, risikerer vi et lukket system, hvor særligt eliten taler med sig selv. Derfor er dette en kraftig opfordring til at mobilisere hele Meningsdanmark. Lad os huske og fremhæve de virksomhedsfolk, debattører, eksperter, kulturpersoner og helt almindelige borgere, som har en mening, og som bor tættere på den jyske Hede end på Rundetårn. Personer som har en høne at plukke med politikerne og danskerne om emner, der overses og glemmes af Politiken-segmentet.

Jeg synes, en god debat er i gang, når en person eller en sag kan få hele landet til at diskutere over hækken eller vende en problemstilling nede i Brugsen. Ikke når debattører eller politikere snakker med sig selv, men når debatten slår ringe i vandet ude omkring. Jeg synes for eksempel, at det er slående, at der for nyligt har været to markante jyske milliardærer ude i den offentlige debat om skattespekulation. Først direktør Bent Jensen fra LINAK på Als, der tog bladet fra munden i Dagbladet JydskeVestkysten og siden direktør Lars Larsen fra Jysk, der kaldte penge i skattely for forræderi. Netop Dagbladet Politiken har arbejdet meget med skattely, men avisen har slet ikke beskæftiget sig med den ellers helt relevante debat, som Jensen og Larsen rejste.

På samme måde bør man fremhæve de storvindende borgmestre, som efter det tætdækkede kommunalvalg i efteråret nu sidder som populære bykonger og -dronninger rundt i landet: Lars Krarup i Herning, Birgit S. Hansen i Frederikshavn eller Erik Lauritzen i Sønderborg. For blot at nævne nogle få. De har om nogen skabt holdninger til dem og deres dagsorden for rigtig mange tusinde mennesker. Eller man kunne fremhæve Claus Jensen, der bor i Skamby på Fyn, og der som formand for Dansk Metal har kæmpet for dagsordenen med at få flere unge til at vælge en faglært uddannelse.

Min påstand er, at debat-Danmark ikke er så skæv, som Politikens liste antyder. Når jeg åbner de regionale dagblade, kan jeg ved selvsyn konstatere, at der er tryk på debatstoffet. Og jeg synes, debatten er ekstrem relevant. Høj som lav går i clinch med både politikere og hinanden om stort set alle emner. Samtidig er denne avis, Avisen Danmark, som bekendt den, der faktisk har flest læsere i landet - og langt flere end Politiken. Og det er da om noget bevis på, at Debatdanmark i virkeligheden fylder fra Gedser til Skagen.

Jeg håber at du, læser, også ser det som en mulighed for at give dit indspark i debatten. Jeg opfordrer dem med noget på hjerte og alle provinsielle "brokkehoveder" til at tage bladet fra munden. Vi behøves ikke at vente på, at nogen inviterer os i debatprogrammerne. Debat-Danmark skal ikke være en lukket fest, der lige så godt kunne holdes på en københavnsk fortovscafé. Lad os hæve stemmen fra vores egen by eller egn.