Så let er det heller ikke at flytte 10. klasser på erhvervsskolerne
Af: Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

10. klasse: Venstre har netop været ude og foreslå at flytte de kommunale 10. klasser til erhvervsskolerne. Det skal blandt andet stoppe mange års elevflugt. Det skal stadig være muligt herefter at vælge en anden ungdomsuddannelse, eksempelvis gymnasium. Men tanken er, at flere unge efterfølgende vil vælge en erhvervsuddannelse, fordi de får en tættere tilknytning der til.

Jeg tænker, at regeringen er kommet frem til, at det efter mange år med snak og hensigtserklæringer, der ikke har flyttet noget, er tid til lidt anderledes konkret handling. For tallene taler deres helt tydelige sprog. I dag er det kun 18 procent af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse. I 2001 var det 31 procent.

Samtidig ser vi, at mange af de store årgange indenfor håndværk og industri går på pension i disse år. Det hænger ikke sammen, og det oplever mange virksomheder hver dag konsekvenserne af. En undersøgelse i Arbejdsgivernes erhvervspanel viste fornylig, at 70 procent må sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.

Det koster vækst og velstand for Danmark, og det kan vi ikke være tjent med. Derfor må vi i Arbejdsgiverne kvittere for, at regeringspartiet er kommet med et forslag, som faktisk kunne gå hen og flytte noget. Det at 10. klasserne går i et erhvervsuddannelsesmiljø vil uden tvivl have en afsmittende effekt på de unges efterfølgende valg af ungdomsuddannelse. Det løser ikke alene vores problem med manglende tilgang til erhvervsuddannelserne. Vi skal stadig have mere fokus på samarbejdet mellem folkeskole og erhvervsskole gennem hele forløbet, og ikke kun i 10. klasse. Men det ville være et skridt i den rigtige retning.

Men det er også værd at overveje og sikre, at vi ikke går for hårdhændet til værks. For det er næppe realistisk at få flere end 30 procent unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Den resterende gruppe unge, der under alle omstændigheder ikke kommer til at vælge en erhvervsuddannelse, er altså ret stor. Her må vi spørge os selv, om det virkelig er fair, at forstyrre så mange unge for at få ti procent flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Et argument kunne være, at det for manges vedkommende sikkert er første gang i deres skoletid, at de overhovedet kommer i nærheden af noget, der lugter af håndværk og industri. Det ville altså være alment dannende. Alligevel er det yderst vigtigt, at vi får det skruet sammen på en måde, så dem der er fuldstændig stålsatte på at vælge gymnasiet også har noget ud af opholdet på erhvervsskolen.