Så indhentede virkeligheden Leif Davidsen


Så indhentede virkeligheden Leif Davidsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Journalist, kommunikationsrådgiver, Bjørnø Jess Myrthu
les kaner
Debat. 

Hvis man ikke vidste bedre - så kunne man mageligt tro, at ugens giftdrama I Storbritannien var hentet ud af en kriminalroman. Jeg kunne sagtens mistænke Leif Davidsen for at have udtænkt et plot, gående ud på, at en mesterspion og hans datter skulle dræbes i London - med gift. Oven i købet med en krigs-gift, der med en mikroskopisk dråbe slår voksne mennesker ihjel. Og så oven i købet noget med, at giften kunne være dryppet på et dørhåndtag. Men virkeligheden har indhentet Davidsen!

Desværre er det ikke en historie udtænkt i en begavet krimiforfatters kringlede hjerne, men blodig alvor i anno 2018.

De senere års internationale afspænding havde lullet mig ind i en tro på, at spionage og kontraspionage som Le Carre beskrev i "Spionen, der kom ind fra kulden" hørte fortiden - den kolde krig - til. Den smukke drøm er jeg blevet revet ud af. Dybest set har jeg naturligvis aldrig været i tvivl om, at spionage - industri- såvel som militær - altid har eksisteret og altid vil eksistere. Men at den metier stadig drives på et så uciviliseret og så menneskefjendsk niveau, som vi nu får demonstreret, havde jeg alligevel ikke forestillet mig.

Giftattentaterne på den russiske dobbeltspion og hans datter i London i sidste uge (da jeg skrev denne klumme, var de to ofre indlagt i kritisk tilstand, men de levede heldigvis stadigvæk), mordet på en russisk spion med en radioaktiv substans i London og flere andre endnu uopklarede dødsfald - og ikke mindst de internationale reaktioner herpå - viser, at vi ikke er nået et hak videre end den terror-baserede ageren, der prægede stormagterne under den kolde krig. Theresa Mey i Storbritannien udviser russiske diplomater, det britiske kongehus vil boykotte VM i fodbold, og et planlagt russisk udenrigsminister-besøg aflyses. Tro mig: Rusland svarer med lignende udvisninger og andre reaktioner: ÆV-BÆV.

Foreløbig er der ingen beviser for, at den russiske stat står bag attentatet. Russisk efterretningsvæsen er vel ikke så dilettantisk, at det efterlader håndgribelige beviser, men indicierne er så mange og så klare, at Putins foragtelige afvisning nærmest er på niveau med nutidshistoriens største benægter, "Komiske Ali". Men når nu spionage altid har fundet sted - og når nu spioner åbenbart altid har slået hinanden ihjel - hvorfor så al den ståhej nu?

Fordi Rusland er i fuld gang med at ødelægge den betingede stabilitet, der har præget verden siden Sovjetunionens fald. I årevis har stormagterne fulgt de skrevne - og uskrevne - regler for god omgang med hverandre. Så nogenlunde i hvert fald. Men nu vil Kreml - med Theresa Mays ord "ødelægge det internationale, regelbaserede system". Og det ser ud til at lykkes ganske godt. Putin er sluppet af sted med at sende små grønne mænd til Krim-halvøen, med at hacke sig ind i alverdens sårbare IT-systemer, herunder i danske Maersk, og mange andre krigslignende handlinger. Alt sammen er lykkedes, fordi reaktionerne fra den vestlige verden ikke har været af en karakter, der kunne påkalde sig andet end hånlig, fornærmelig retorik fra russerne. Putins reaktion på den britiske protest mod giftgas-attentatet er da også denne gang - hånlig.

Russerne spiller - dygtigt - på, at USA, Europa og allierede klumrer rundt uden at kunne blive enige om noget som helst. I hvert fald ikke om ret meget. USA har Donald Trump, hvis udtryksmåde og hele facon bekræfter Putin i, at der (i hvert fald ikke foreløbig) er meget at frygte fra den kant. Og den anden "stormagt", EU, demonstrerer atter engang tydelig uenighed. Den danske udenrigsminister synes angiveligt ikke om gasattentater, men vil nu "se, hvad reaktionen i EU bliver". Donald Tusk er på linje med Samuelsen - også selv om det er ham, der er Mr. EU...

Putin bliver genvalgt i sit mægtige Rusland. Han er mere populær end nogensinde, skal man tro de russiske meningsmålinger. Han er allerede en helt på hjemmebanen. Desværre er heltestatus det bedste udgangspunkt for at tilrane sig antidemokratisk - despotisk - magt. Er det så det, der er ved at ske i Rusland?

Tjah - er det russiske valg demokratisk?

Så indhentede virkeligheden Leif Davidsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce