Russerne angriber Danmark
Af: Journalist, kommunikationsrådgiver, Bjørnø Jess Myrthu

Danmark er under angreb fra Rusland. Det er essensen af den meddelelse, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen torsdag gav den danske befolkning. Selv om angrebet - eller angrebene - ikke sker på landjorden og ikke er med raketter og bomber, er forsvarsministerens konstatering chokerende og i allerhøjeste grad frygtindgydende.

Russerne angriber i cyberspace - med såkaldt hacking som våben. Vi - danskerne - oplever altså ikke den traditionelle krigs gru, død og ødelæggelse. Men ministeren sammenligner russernes cyberangreb med et militært angreb - med de altødelæggende konsekvenser en krig kan få. Og han støttes af Forsvarets Efterretningstjeneste, hvis chef, Lars Johan Findsen, anser IT-angreb som den største fare for landets sikkerhed. Hacking - indbrud i IT-systemer og informationsbaser - er efterhånden en gammelkendt sag. Danske militære myndigheder har i årevist vist, at russerne brugte denne form for kriminalitet som et mere og mere omfattende og betydende led i spionage. Og spionage er noget alle kender til og bruger - også Danmark. Det er derfor ikke specielt alarmerende, at russerne forsøger at skaffe sig viden af militær betydning ad den vej.

Det alarmerende er, at russerne nu er gået langt videre end den blotte informationsindsamling. Russerne angriber for at skade - for at ødelægge. Formålet er altså nøjagtigt det samme som ved traditionelle krigs-angreb: "Russerne har løftet det her op på et højere niveau, hvor det bare går ud på at forvolde skade", siger Claus Hjort Frederiksen og tilføjer: " Det er ligesom et militært angreb". Den danske forsvarsministers udmelding kommer i forlængelse af en tilsvarende meddelelse fra hans britiske kollega, Gavin Williamson.

De første synlige - i hvert fald for offentligheden synlige - angreb har blandt andet ramt store europæiske virksomheder, her under danske MÆRSK, som blev lammet i en lang periode med store tab til følge. Det, den danske forsvarsminister frygter mest, er imidlertid cyberangreb på landets infrastruktur. Infrastruktur er al kommunikation - traditionel transport, forsyning af el, vand m.v. samt IT, der i dag er en altafgørende faktor på stort set alle samfundsvigtige områder.

Mange af os lidt bedagede borgere har vanskeligt ved at forestille os, at cyberangreb kan være lige så ødelæggende som de bomber og raketter vi er vant til at se. Vi skal jo bare følge nogle relativt enkle regner om passwords etc. for at sikre os, at vores netbank ikke bliver bestjålet. Men så enkelt er det desværre ikke i den store cyber-skala. Russerne (og alle andre lande) bliver mere og mere avancerede. Oprustningen på dette felt ligner fuldstændig oprustningen som den blev uhyggeligt kendt i den kolde krig: Russerne opfandt et ødelæggelsesvåben, amerikanerne opfandt et værn mod det, som russerne herefter opfandt en metode til at omgå. Og vice versa.

Russerne opruster på alle fronter og fører en aggressiv udenrigspolitik, mener de fleste vestlige observatører. Der er nogenlunde enighed om, at en egentlig og total cyberkrig ikke er forestående. Men der hersker ingen tvivl om, at russerne arbejder bevidst med ødelæggende hacking for at være så velforberedt som muligt på en egentlig væbnet konflikt. NATO er militært overlegen - målt med traditionelle krigs-parametre. Om denne magtfordeling også gælder i cyberspace er mere end tvivlsomt. Et bredt flertal i det danske folketing har indgået et forsvarsforlig, der afsætter 500 millioner kroner til "fremtidens cyberudfordringer". Enhver ekspert på området vil vurdere, at dette beløb forslår som en skrædder med en meget varm adresse.

Cyberkrigen kommer snigende. Det er ikke et angreb, der umiddelbart kan identificeres som en krigshandling. Det er snarere nålestik, som ikke er direkte rettet mod militære mål, men som svækker samfundet på anden vis. Hacking af private virksomheder, af sundhedssystemer, offentlige budgetsystemer og meget andet. Hvad kan Danmark så stille op mod det ? Noget, men vi kan med garanti ikke følge med den russiske udvikling på området.

Løsningen - eller i hvert fald optimeringen af forsvaret mod den fjendtlige hacking ligger i samarbejde. Samarbejde ud over det rent militære i NATO. Samarbejde i EU!