TOLERANCE: Søren Krarup skriver i sin bog "Den kristne tro", Spektrum 1995, på side 26 følgende sætning: "Det tolerante menneske er så svagt og svajende som et siv." Han forstår tydeligvis ikke, at sivets evne til at svaje ikke er en svaghed, men en del af dets styrke. Evnen til at svaje betyder, at sivet ikke knækker, når stormen raser. Deri ligner det den tolerante.

Stormen er stærkere end sivet, og tiden er stærkere end mennesket. Med tiden ændrer verden sig, og tolerance gør, at vi kan acceptere visse ændringer og samtidig holde fast i det væsentlige. Hvorfor? Fordi vi, som sivet, har vore usynlige rødder.

For mig er det ikke væsentligt, om en lærer har tørklæde på eller ej, når bare hun selv har valgt det. Der kan jeg godt bøje mig og være tolerant. Men mine rødder, som står fast plantet i demokrati og ytringsfrihed, gør, at jeg må kræve, at en lærer skal undervise i ytringsfrihed. Det gælder også den muslimske lærer, som altså skal lære børn, at de har ret til at ytre sig, og måske fornærmer hende og hendes religion ved for eksempel at tegne profeten Muhammed. Kan hun ikke det, ja, så kan hun naturligvis ikke være lærer i den danske folkeskole.

Jesper Olesen, Agnetevej 26, Odense C