FORMANDSVALG: Jeg stiller op som formand for Socialdemokraterne, fordi partiet står ved en korsvej: Vi kan vælge at lade som ingenting og dermed fastholde den kurs, som har indbragt os to valgnederlag i træk. Eller vi kan vælge en ny kurs med nye ansigter i spidsen, og gør vi det, kan vi nå at skabe et troværdigt modspil til den borgerlige regering og få vendt udviklingen, så vi oplever fremgang for vort parti.

Vi skal tilbage til regeringsmagten for at mindske uligheden i samfundet. Den uretfærdighed, vi ser i verden og i vores eget samfund, skal bekæmpes. Det er vores indstilling til tilværelsen. Det er vores sæt af værdier. At sætte friheden, ligheden og solidariteten forrest i ord og i gerning.

Jeg ved, at jeg kan slå Anders Fogh! Men jeg kan ikke gøre det alene. Sammen med aktive partifæller kan vi igen gøre vort parti til en stærk enhed. Jeg vil samle partiet. Det er selve forudsætningen for, at vi kan samle Danmark. Og jeg mener, at jeg kan samle vort parti, fordi jeg kommer udefra. Alle, der kan bidrage, kan få en plads i det fremtidige socialdemokratiske projekt, uanset hvem de har drukket kaffe med i den gamle folketingsgruppe.

Jeg vil også skabe en bedre og tættere sammenhæng mellem det arbejde, der foregår i kommunerne, og det, der foregår på Christiansborg. Samtidig skal vi styrke fællesskabet med fagbevægelsen. Vi er én bevægelse. Den har skabt velfærdssamfundet ved at arbejde sammen om at skabe resultater for lønmodtagerne. Derfor skal vi samarbejde med fagbevægelsen om næste skridt i udviklingen af velfærdssamfundet.

Bliver jeg valgt, vil Socialdemokraterne have to hovedprioriteter: en national satsning på job og uddannelse og et endeligt opgør med den negative sociale arv. Vi varetager stolt interesserne for de mange almindelige danskere, der bærer vores samfund. Sygeplejersken, arbejdsmanden og butiksassistenten. Men vi er samtidig partiet, der altid har hensynet til samfundets udsatte helt centralt i vores politik - ikke kun mennesker med tunge misbrugsproblemer eller psykisk syge, men også den nedslidte rengøringsassistent, den ensomme pensionist, den enlige mor uden socialt netværk og indvandrerknægten, der har svært ved at læse og skrive.

Den nye ulighed handler også om en ny fattigdom, hvor nogle mennesker permanent er sat uden for vores fællesskaber. Udstødt af arbejdsmarkedet. Uden et rodfæstet socialt netværk blandt venner og familie. Ensomhed. Misbrugsproblemer. Psykisk sygdom. Vi socialdemokrater skal give alle mennesker håb om en bedre fremtid. Vi skal give alle en plads i vores fællesskab. Og vi skal kendes på, at vi altid vælger at være på deres side.

Vi skal vise befolkningen, at vi arbejder for at skabe resultater for almindelige lønmodtagere og for samfundets svageste. Derfor skal vi arbejde Venstre og De Konservative ud af regeringskontorerne i stedet for med armene over kors at føre en benhård og udsigtsløs oppositionspolitik.

Jeg tror lidt snusfornuftigt på, at ethvert fingeraftryk, vi kan sætte på lovgivningen, er et skridt i den rigtige retning for alle, som ikke er født med en sølvske i munden. Vi skal gå efter resultater på midten med hjertet til venstre.
  • fyens.dk