knivstikkeri

af eva antkowiak

cand.mag., Tunnelvej 8, Nyborg

Når knivstikkeri er blevet dagligdag, eller rettere sagt noget, der sker hver nat, er der noget helt galt i vort samfund. Respekten for menneskeliv er ved at nedbrydes.

At mænd bliver aggressive under indflydelse af alkohol er en given sag. I gamle dage gav en række øl blandet op med jalousi eller fornærmelse anledning til en nævekamp, som kun sjældent endte med mere end en såkaldt blodtud eller et blåt øje. Formålet var at sætte modparten på plads og vise sin styrke.

Nu er nævekampen blevet til knivstik, der ofte har meget alvorlige, ja, katastrofale følger. Samtidig er den udløsende faktor blevet mindre, somme tider ganske lille, som at man vil have modpartens hue eller ikke synes om hans udseende. Aggressionen skyldes sjældent en række øl alene. Det er ofte alkohol tilsat indtagelse af stoffer, der har fjernet enhver form for fornuft.

Resultatet er, at mange mister livet, og deres familie får en stor sorg for altid.

Resultatet er, at knivstikkeren også har ødelagt sit eget liv.

Resultatet er, at man ikke - ung eller gammel og helt uskyldig - kan færdes trygt døgnet rundt.

Det er tre uhyggelige ting, men det allerværste er, at vi er ved at vænne os til det. Engang var det en rystende sensation, i dag gider man knapt læse om det.

Politiets rolle i spillet er, at de føler sig i mindretal. Hver mand gør, hvad han kan, men en effektiv patruljering i landets byer i de sene timer kan ikke gennemføres.

Hvem kan da gøre noget? Det kan slægt og venner til mennesker, hvis opførsel tyder på brug af stoffer og narkotika. I gamle dage holdt forældre godt øje med de ganske unges færden. Taget er sluppet. Der er ting, der ikke er talt igennem.

Forældre har manglet tid og kræfter. Det er blevet normalt, at purunge løber ude natten lang, og ikke alle klarer ansvaret for sig selv.

Vi må ikke vænne os til knivstikkeri i det ellers så dejlige Danmark.