Religion kan bruges som fredsskaber


Religion kan bruges som fredsskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

GRÆNSEN: Efter ferie i juli ser jeg først nu, at Erik Simonsen (ES) har stille mig et spørgsmål. Med reference til en kronik - skrevet af mig - spørger ES: "Hvor går grænsen?" (Fyens Stiftstidende 6/7 og 10/7)

I kronikken plæderede jeg for, at den kristent-religiøse bevidsthed i det danske samfund/folk er svag (måske endda forsvundet?). Derfor spørger jeg, om det er grunden til, at vi - gammeldanskere - er for dårligt udrustede til at indgå i den nødvendige, tværreligiøse samtale?

Videre: Er det derfor, at mange tolker fremmedartede beklædningsgenstande som en hån mod dansk frihedstradition?

Det får ES til at spørger Hvor går grænsen? - og jeg forstår, at ES spørger: Hvor går grænsen for, hvordan/hvor det religiøse kan udstilles i Danmark? Jf. den trivielle diskussion om muslimske kvinders tørklæder.

Mit svar skal "vinkles" på to måder:

1. Det generer mig ikke det mindste, at forskellige flygtninge/indvandrere - eller andre - går klædt i traditionelle og/eller højst utraditionelle klædedragter. Jeg er heller ikke sikker på, at forbudet mod tørklæder i Frankrig og i Tyrkiet kan sikre ro og orden blandt islamisterne i de lande. Det kan kun fremtiden vise. Dog finder jeg, at det er bemærkelsesværdigt, at mange kristne grupper i Frankrig advarede stærkt mod forbudet!

2. Der er delte meninger om, hvad religion kan forårsage, når mennesker med forskellige religiøse baggrunde - eller mangel på samme - skal finde ud af at leve sammen. Nogle mener f.eks., at islam ikke kan forenes med dansk frihedstradition. Den indstilling kalder radikalfanatiske muslimer for "en hån mod islam". Resultat: Det religiøse er konfliktskabende.

Jeg mener imidlertid, at religion kan og bør bruges til noget harmoni/fredsskabende. Og det er naturligvis ikke noget, jeg blot mener. Jeg har erfaring for, at det - ret ofte -har kunnet lade sig gøre, både i Danmark og ude i verden.

Men forudsætningen er naturligvis, at alle samtaleparter har en religiøs livsindstilling. I det mindste bør parterne anerkende, at tværreligiøse elementer er reelle dele af dynamikken i det nye multisamfund. Kun når det sker, kan religion bruges som et fredsskabende element.

Men hvor går grænsen?

For mig går grænsen ikke ved klædedragterne. Vi lever i et frit, sekulariseret samfund, hvor der skal være plads til alle. Derfor: Min tolerancegrænse overskrides, når menneskers klædedragt, religion eller race entydigt opfattes som en hån mod dansk frihedstradition.

PS. Som skrevet står, betragter jeg sagen om muslimske kvinders tørklæder som triviel - og for mig at se unødvendig. Tværreligiøs samtale/samvær drejer sig trods alt om langt vigtigere emner. Derfor betragter jeg - for min part - beklædningsdelen af diskussionen for afsluttet.

Religion kan bruges som fredsskaber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce