Prins Henrik. Ene over havet


Prins Henrik. Ene over havet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Museumsinspektør, Nationalmuseet, forfatter, Horsens Jeanette Varberg
Søren E. Alwan
Debat. 

En helt særlig mand er gået bort. Prins Henrik af Danmark sov stille ind på Fredensborg Slot den 13. februar 2018, 83 år gammel. Efter mere end 50 år ved hendes majestæt Dronning Margrethes side gik den stolte franskmand videre fra det lille rige med den store historie og ind i døden. Prins Henrik blev aldrig så dansk som rugbrød, han forblev sin egen.

Da han valgte ikke at blive begravet ved siden af sin hustru i Roskilde domkirke gik nyheden verden rundt og beslutningen fik en hård medfart. Det var et brud på traditionerne. Siden Gorm den Gamles knogler måske blev flyttet fra en hedensk kammergrav til en kristen begravelse af sin søn Harald Blåtand, er de danske kongelige blevet begravet. Svend Estridsen var den første til at blive begravet i Roskilde Domkirke og siden blev de kongelige, med enkelte undtagelser, begravet her. Det er en tusindårig tradition, som prins Henrik gjorde op med.

Dagen efter hans død offentliggjorde hoffet detaljerne i hvordan prinsen ville begraves. Han ville brændes. Den ene halvdel skal sejles ud på havet og spredes over de danske farvande, som han elskede så højt, og den anden halvdel skal nedsættes i en urne i Fredensborg Slots private have. Kongehuseksperter har udtrykt overraskelse over prins Henriks valg af begravelse. De kongelige bliver begravet, ikke bisat. Han går linen ud ved at lade sig brænde, har man bemærket. Han fravælger en statsmandsbegravelse og vælger en ikke-kirkelig løsning. Men er det valg så historieløst, som nogle eksperter vil lade det lyde?

Før Gorm den Gamle og hele Jellingdynastiet ved vi fra arkæologien, at nogle konger i jernalderen og vikingetiden lod sig brænde, og at den sidste rejse over havet stod som noget særligt forbeholdt de få. Kæmpehøje med vikingeskibe i midten, hvor Nordens konger eller dronninger fandt sit sidste hvilested kendes fra hele den gamle verden fra Bretagnes kyst, Fyns bakker og til Kievs floder. Flere af disse konger blev brændt. Prins Henriks valg er dermed meget moderne, men med ældgamle rødder.

Jeg har den dybeste respekt for prinsens beslutning og kan ikke lade være med at tænke på de første og sidste linjer i det oldengelske digt Beowulf, som er nedskrevet i 1000-tallets England, men foregår på Sjælland omkring år 600. Her beskrives den fremmede konge Skjolds begravelse på havet og helten Beowulfs ligbål. Den tofoldige begravelse, som Prins Henrik selv har valgt, er digtets begyndelse og slutning. Digtet er oversat af Jørgen Winther Rasmussen, som har bestræbt sig på at ramme digtets ældgamle ordlyd så præcist som muligt. Med et uddrag af de ældgamle ord vil jeg gerne mindes den fremmede konge, som kom til Danmark og gav os mulighed for at være en del af hans enestående liv.

De ham da bar de elskede fæller

til strandbredden, som han selv bød

indtil skæbnen herskede over Sjællændernes herre;

en højtelsket konge gennem lange tider.

Der ved ladepladsen stod den krum-stævnede,

rede og klar-gjort til den ædles færd.

De lagde da den højt-skattede konge,

ring-giveren om skibets barm,

forsigtigt ved masten. Der var værdifulde skatte

fra fjerne lande, våben, bragt om bord;

aldrig hørte jeg om prægtigere udrustet skib

kampvåben og krigsudstyr,

sværd og brynjer. Ham på brystet lagde de

mange skatte, som med ham skulle

følge på havet ejendele viet hans sjæl.

Intet mindre lod de med strømmen drage,

folkets dyrebare søn, end dé gjorde,

som ham oprindeligt sendte afsted

ene over vandet, ombord-værende.

Overladt til havet; over ham var de sorg i sinde,

triste til mode. Intet menneske kunne

med sikkerhed sige, hal-beboere,

krigere i sorg, hvem den last modtog.

Ham da rejste Jydernes folk

et ligbål på jorden storslået,

behængt med hjelme, kamp-skjolde, pragtfulde brynjer,

som ham var det ønsket;

lagde da i midten den høje konge

de sørgende krigere deres elskede herre.

Da begyndte på bakken lig-bålet hastigt

løfte sig om krigeren; brænde-røg stod op

sort over flammerne; den døde lå,

omgivet af klageskrig; vinden hjalp

indtil den kroppen havde fortæret

hedt indtil hjertet. Sorrig til mode

mændene begræd deres drots død.

Prins Henrik. Ene over havet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce