Praktiske fag i folkeskolen skal have et løft. Kloge hænder er ligeså gode som kloge hoveder


Praktiske fag i folkeskolen skal have et løft. Kloge hænder er ligeså gode som kloge hoveder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jannik Schack, politisk chef i Tænketanken DEA
Billede
Debat. 

Virksomhederne råber på kloge hænder. Så meget, at vi 2025 risikerer at kigge forgæves i vejviseren efter op imod 60.000 faglærte, hvis vi sidder på hænderne. En del af svaret på denne udfordring er at give de praktiske fag i folkeskolen en extreme makeover og bringe sløjdlokalerne ind i det 21. århundrede.

Der er ikke nok dygtige unge, der kan se meningen med at vælge en erhvervsuddannelse og blive faglært. I dag vælger næsten 3 ud af 4 unge direkte efter folkeskolen at gå i gymnasiet, ofte fordi det minder om den hverdag, de har haft i folkeskolen. Kun under hver femte vælger erhvervsskolen. Derfor skal folkeskolen vise eleverne værdien af både håndens og åndens arbejde og gøre undervisningen mere anvendelsesorienteret og rette den mod at skabe noget med hænder og hoved. Det bør skolen gøre helt fra 0. klasse, men især på de sidste klassetrin skal de unge have tydelige billeder på nethinden af, hvad det er for et liv man kan få med en erhvervsuddannelse. Som faglært tjener man en god løn - ofte mere end mange med en videregående uddannelse - samtidig med, at der er gode muligheder for at tage til udlandet, læse videre eller starte egen virksomhed.

For nylig landede et bredt politisk flertal en aftale om den forberedende grunduddannelse - FGU'en - der skal hjælpe de unge, der ikke får bidt sig fast på arbejdsmarkedet eller får en kompetencegivende uddannelse, godt i vej. Lige nu sidder aftalepartierne og drøfter, hvordan der kan iværksættes initiativer i udskolingen, som kan bidrage til, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Vi krydser fingre for, at der bliver enighed om, at udskolingen i langt større grad end i dag skal synliggøre værdien af den praktiske læring ved at styrke rammer, indhold og pædagogik i de praktiske fag.

I Finland lever de unge i den omvendte verden. Her er der masser af prestige i at være faglært, så der er ingen tomme stole på erhvervsskolerne i de tusind søers land. En del af løsningen findes i udskolingens sløjdlokaler. De finske sløjdlærere tuller nemlig ikke rundt i et forkølet sløjdlokale med udtjente drejebænke fra halvfjerdserne. De finske værkstedsfaciliteter anno 2017 er lysår forud for det, vi byder vores børn herhjemme. I Finland bliver børnene budt velkommen med 3D-printere, termoformningsmaskiner og andet gear, som selv erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner herhjemme ville blive grønne af misundelse på. Og det tyder på at have en effekt, for næsten halvdelen - 42 procent - af de finske unge søger en erhvervsuddannelse.

Selvom der er langt til den finske begejstring for håndens arbejde, så kan det kun gå for langsomt med at nytænke folkeskolens mulighed for i en tidlig alder at give de unge et retvisende billede af, hvad håndværksfagene er. Men det kræver politisk og økonomisk prioritering - også i forhandlingslokalet på Christiansborg, hvor kuglerne er ved at blive støbt til en udskoling, der åbner flere døre ind til erhvervsuddannelserne.

Praktiske fag i folkeskolen skal have et løft. Kloge hænder er ligeså gode som kloge hoveder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce