Af: Hans Jørgen Bollmann, Vestermark 4, Tørsbøl, Gråsten

Replik: Kommentar til Ingelise Vilsens indlæg den 27. december i avisen Danmark om præsters vilkår. Langt hen af vejen kan jeg give dig ret, men så heller ikke mere. Menighedsrådene har jo en mulighed for at være med til at give en præst gode arbejdsbetingelser. Man skal jo afstemme forventningerne til, hvad en præst skal deltage i udover den almindelige præstegerning - også i et landsogn.

Du skriver, at bopælspligten kan være en udfordring. Især boligydelsen og varmeudgifterne. Med det kendskab, jeg har til vores egen præstegård i Kværs, er boligydelsen særdeles gunstig, og varmeydelsen er der lagt loft over. Man for tilnærmelsesvis ikke så mange m2 til rådighed andre steder i lejeboliger. Vedligehold af præstegården kan variere en del, men vores er i en rimelig god stand, og det er i øvrigt heller ikke nogen udgift for præsten. Præstefamilien får en stor have at benytte med en minimal del at skulle vedligeholde selv, så som køkken og blomsterhave.

Af tilbud kan det variere meget. For vores vedkommende er der bl.a. friskole, et stort idrætscenter med boldbaner, hal, multihal med fitnessrum m.m. Et kommunalt børneunivers med pasningsmuligheder for børn. Det ligger kun et par hundrede meter fra præstegården.

Hvad kulturelle tilbud angår er der under en halv times kørsel til Sønderborg, Aabenraa og Flensborg, for ikke at tale om Hamborg. To timer, så har du alt, hvad hjertet begærer.

Prøv at køre rundt i villakvartererne i de større byer. Mange familier har to biler. Præster er ikke anderledes. Ikke engang landsognspræster cykler rundt længere.

Der er lige en ting, du mangler at give et svar på: Hvad skal der blive af de gamle præstegårde, hvis de ikke skal benyttes mere? Skal de bare køre i tomgang og være opvarmet for ikke at forfalde helt? Skal der lukkes for el, vand og varme og lade dem forfalde? (nogle bygninger er fredede)

Eller skal man bryde dem ned, der ikke er fredede?

Vi kan ikke lave alle tomme bygninger om til medborgerhuse fremover. Og hvem skal betale for det?

At bo i en landsby ser langt fra så sort ud, som nogen vil gøre det til, og det er som regel dem, der bor andre steder, der har den mening.