Af: Per Hovgaard, Niels Bohrs Vej 28, Viby J.

Replik: "Giv præsterne bedre vilkår - det fortjener de" skriver Ingelise Vilsen i avisen Danmark den 26. december, og fortsætter med, at præsterne ikke får den "løn", de har fortjent, og det bla. bærer skylden for, at mange små kirkesogne ikke kan få præstestillingerne besat. De unge præster vælger de større byer, det er der tilbudene ligger, tilføjer hun.

Samtidig er Ingelise Vilsen lettere forarget over de boligforhold, præsterne tilbydes. Det er i dårligt vedligeholdte bygninger med store varmeudgifter og andre ubehageligheder til følge, og i sin åbenbart indsigtfuldhed ud i præstegerningens ubehageligheder tilføjer hun, at præsterne samtidig må betale en husleje af en væsentlig størrelse.

Tja, nu tror jeg ikke, at lidt fakta om præsterne og kirkernes forhold til ussel mammon får Ingelise Vilsen til at ændre mening om, at præsterne er et folkefærd, der "lider" i stilhed.

Først skal det slås fast, at når en person vælger at blive præst, så er det jo helt frivilligt, og personen kender selvfølgelig de forhold, jobbet er forbundet med. og jobbet betegnes gerne som et "kald", hvor Gud og næstekærlighed er vigtigst, men sådan er det bare ikke.

Dernæst behøver ingen at have medlidenhed med præsterne, og hvad de tjener og ellers har tilbage, når deres husleje et betalt.

En sognepræsts slutløn var i 2012 483,363 kroner om året, siden er denne og startpræsternes lønninger steget som ingen andres, og det er nærmest umuligt at få et klart overblik over præstelønningerne fra Moderniseringsstyrelsen, men lønningerne er steget de sidste 10 år med fuldt drøn.

Ingen præst kan komme til at betale mere end 15 pct. af sin grundløn i husleje, hvilket giver en livslang lav husleje.

En emeritus må gerne forøge sin pension, uden at den bliver mindre deraf ved at tage job i kirken til enkeltgudstjenester, og skal som honorar have 2.616 kr. for denne ene gudstjeneste, plus feriepnge.

Kirkerne bruger fantastisk mange penge på alskens unødvendigheder, og alene her i Aarhus har der i 2017 været to skandalesager, hvor meninghedsrådet ville rive en præstebolig, bygget i 1973 på Christiansbjerg til en salgspris på 4,3 mio kr. ned, for at bygge nyt til den nye præst, og samtidig ville meninghedsrådet i Højbjerg renovere den tidligere præstebolig for 3,1 mio kr,., hvilket viste sig at være unødvendigt.

Menighedsrådene smider om sig med penge til dyre designmøbler og lamper i millionklassen, samtidig med de hælder vand ud af ørene over den skrantende økonomi. "Farisærer" kaldes den slags i Bibelen.

Kirkerne smider om sig med skatteborgernes penge; penge jeg og andre, der er meldt ud af Folkekirken, modstræbene betaler, men som vi er tvunget til, og hvor mange borgere i Danmark er egentlig klar over, at de såkaldte frivillige" i menighedsrådene landet over modtager pæne honorarer for deres menighedsråds arbejde, nogle sågar over 100,000 kr. om året, men gennemsnittet er omkring 50,000 kr.?

Lad mig tilkendegive en undren over, at hvis en præst siger nej til et job i et mindre sogn, fordi samme hellere vil tilknyttes de større byer, fordi tilbudene skulle være bedre her - ja, så burde denne have valgt et andet arbejde end at blive præst, for når man er så stærk i troen, at man bliver præst - ja, så må det være der, hvor der er mest behov for hjælp, denne føler sig kaldet til.

Men læger, der også har det med at give den, som om de vil hjælpe, hvor nøden er størst, de vil heller ikke ansættes på de små sygehuse - nej, nej, som præsterne vil de til fadet, og have goderne - så skidt med, om nogen mangler lidt hjælp til motorikken eller et Guds ord med på vejen.