Politisk stilstand


Politisk stilstand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EVIG STILSTAND er død, skrev Th. Aagaard i "Jeg elsker den brogede verden" fra1922.

Den burde deltagerne i Det radikale Venstres stævne på Nyborg Strand have sunget højt for statsminister Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft med særligt eftertryk på "Kamp må der til, skal livet gro". For statsministeren har nærmest dømt pause på ubestemt tid i det politiske liv med sit tilsagn om, at store samfundsreformer først skal gennemføres, når lederne af de to store partier er enige om det, og da igen først efter et nyvalg.

SELVFØLGELIG skal der ikke kamp til for kampens egen skyld, men det er noget af en hån mod tænkende samfundsborgere direkte at erklære: her går det godt, her skal ikke ske mere foreløbig.

Og det var præcis, hvad de to politikere gav udtryk for. Lykketoft kunne naturligvis ikke medgive, at alt er godt, og han kom også med flere forslag til lovændringer. Men tilbage står et billede af to politikere, der er aldeles enige om ikke at røre ved efterlønnen, ikke beskæftige sig med ejendomsbeskatningen og end ikke vove at tale om velfærdssamfundet.

Socialdemokraterne har godt nok nogle vage udmeldinger om ejendomsbeskatningen. Men noget så drastisk som for eksempel at overveje beskatning af gevinsten ved den arbejdsfri indkomst, der ligger i de stigende huspriser, vover ingen politiker at pille ved. Derimod kan de to partiledere godt blive enige om, at skatten på arbejde skal ned men næppe om, hvordan det skal ske.

DET ER nærliggende at spørge, hvad vi skal med en velfærdskommission, når de politiske ledere på forhånd har erklæret, at der selv efter et valg ikke skal ske noget epokegørende.

Det var galt nok, at velfærdskommissionen fik i opdrag først at komme med sine konklusioner efter et folketingsvalg. Men hvis kommissionen begynder at pege på beskæring i overførselsindkomster til velhavere og afskaffelse af efterlønnen, må den altså blot konkludere, at det vil der ikke være politisk flertal for.

Under VKR-regeringen 1968-71 tabte V og K mange stemmer, fordi der ikke blev ført den politik, borgerlige vælgere havde håbet på. Og vi fik kaos i form af et helt uregerligt folketing i 1973, da Fremskridtspartiet stormede ind fulgt af nye, stærke grupper på den yderste venstrefløj.

Det ser der ikke ud til at være risiko for denne gang. VK-regeringen kan tilsyneladende føre socialdemokratisk politik, uden at det krænker borgerlige vælgere.

FOR MANGE og højtflyvende politiske løfter er ikke af det gode, men visionsløse politikere, der slet ikke tør lægge frem, hvad de vil med samfundet, er lige så slemt. Anders Fogh Rasmussen forlader sig formentlig på, at det kommende valg bliver et decideret personvalg, som han med sin udstråling og sine suveræne talegaver nok skal stå til at vinde.

Den politiske stilstand, der nu er bebudet, dør han vel heller ikke af, men det ser unægtelig noget sløjt ud for det kommende folketing.

Pause: Det ser ikke lovende ud for et kommende folketing, at der slet ikke må laves reformer.

Politisk stilstand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce