Politimanden er borger - og borgeren er politimand
Af: Erik Dagø, Svendborg - fhv. politimand/kompagnichef/anklager

For en del år siden blev der lavet en undersøgelse i England, som viste, at befolkningen var godt tilfreds og havde respekt for politiet. Politiet var selv af samme opfattelse, men troede, at det var pga. rimelig høj opklaringsprocent, politistrategi og evnen til at begrænse og kontrollerer kriminaliteten.

Men det viste sig, at befolkningens respekt var begrundet i, at politiet havde tid til at lytte til folks problemer; tid til at standse og tale med folk og i øvrigt hjælpe, hvor det var nødvendigt.

Altså: Befolkningen kunne lide politiet - ikke for dets retshåndhævelse; ikke for politiets teknologi og ekspertise, men udelukkende pga. politiets menneskelige ansigt. Borgerne ønskede i virkeligheden, at politiet skulle væren en integreret del af deres samfund og politiet som deres politi.

I Danmark ser det unægtelig anderledes ud. Politiet er blevet fremmedgjort og er fra at være offensiv, som pålagt  jfr. retsplejeloven, blevet afventende og defensiv. Kommer måske slet ikke. Og politiet kan kun arbejde offensivt under kommando f.eks. ved færdselskampagner, hvor den enkelte politimand førhen tog sig af enhver opgave og holdt "god politi" i sit område og fik masser af kontakter.

Disse kontakter er væk, og det samme er tilsynet med snavs og skidt i gaderne og alle de politiopgaver, som foreskrives. I en patruljevogn får man ingen kontakter, og man ser ikke skidtet i lyskasser og kælderskakter mv. Havde man opretholdt gadepatruljeringen, havde byerne ikke været de svinestier, de er i dag - måske årsag til mange smittekilder. Befolkningssammensætningen er en del af forklaringen. 

Som politimand gennem 37 år fra 1956, hvor jeg var med til at opbygge et nyt politikorps efter Anden Verdenskrig, har jeg konstateret et totalt ændret korps "uden korpsånd og kald".

Selvom der aldrig har været så mange politifolk som nu (bortset fra under selve krigen), er normal-svaret, når folk anmelder noget: "Vi har ikke tid." Men hvis der er statsbesøg og noget med kongehuset eller en lastbil vælter på motorvejen, så vrimler det med politifolk, så man er ved at falde over hinanden. Så er der som  regel også tv på - måske endda en TV2-helikopter og alle kan se, "hvor travlt vi har." Førhen klarede to mand i patruljevognen alle slags ulykker alene. 

Når en 17-årig terrorpige i Holbæk skal i retten, eller nogen fra de skydegale grupper skal en tur i byretten, så er der masser af politi til stede. Så må borgeren vente/undvære. Som gammel politimand er det vammelt at se på. 

I USA lavede man et forsøg i en by med 155.000 indbyggere. Man ansatte 22 politifolk til patrulje på gaden - og kun det. Befolkningen blev inddraget i planlægningen.  En senere evaluering viste, at befolkningen ønskede at bevare og udbygge ordningen også selvom kommuneskatten steg, for det viste sig, at kriminaliteten faldt med ni procent, og fornemmelsen af sikkerhed steg hos befolkningen.

Ikke mindst patruljefolkene følte sig sikre, for man havde befolkningen med sig. Mottoet lød: "Politimanden er borger, og borgeren er politimand." Politimanden får blot løn for at påtage sig de pligter, som påhviler enhver ordentlig borger i samfundets interesse.

Da jeg kom til Svendborg i 1964, mødte jeg nogle ældre politifolk fra det kommunale politi (ophørt 1939), som syntes det var bedre end rigspolitiet. Frederiksberg Kommune gav mest i løn/uniform. Svendborg Kommune gav også en sommer uniform (khaki) som velhavende Frederiksberg. 

Måske vil det være en idé at genindføre et kommunalt politi, som hurtigt kunne opbygges af "for meget rigspoliti" i kommunerne, som så kunne oprette understationer, hvor der var behov. 

Det er en stor opgave at opbygge et politi på kommunalt plan, men en løsning ligger lige for.

Selvom Hjemmeværnet (HJV) efterhånden er en saga blot (noget, der må glæde Villy Søvndal), er der måske nogle egnede HJV-politikompagnifolk tilbage, som med en ren straffeattest og allerede uddannet i våbenbrug og politikundskab/færdsel inkl. godkendt til kørsel med politiets køretøjer og ikke mindst haft deres gang i politilokaliteter kunne leve op til rimeligt strenge krav med henblik på en kommunal politiordning/reserve for at skabe nærkontakt med befolkningen gennem patruljering i byområder.

Aldersgrænsen kunne hæves for en åremålsansættelse. Gennem 41 år har jeg selv stået for uddan-nelse af HJV-folk til støtte for politiet. Mange HJV-PO-folk vil sikkert kunne fristes af et godt tilbud i offentlig tjeneste og i tæt samarbejde med det rigtige politi! Denne grundstamme kunne der så bygges videre på.

Dansk Politiforbund vil sikkert være imod, men de er også imod vandkanoner, men politikerne har jo ordet.