Hvorfor tier de politikere, som bærer ansvaret for de seneste 30 års indvandrer- og flygtningepolitik i Danmark?

Det drejer sig om politikere som den radikale Marianne Jelved, EU-parlamentsmedlem Margrete Auken, SF, tidligere folketingsmedlem Mimi Jakobsen, CD, samt deres politiske parti- og meningsfæller. Men også de toneangivende Venstre-politikere bemærkede tilsyneladende meget sent, at der er en sammenhæng mellem et lands størrelse og folketal på den ene side og antallet af indvandrere på den anden, når det gælder muligheden for at gennemføre en vellykket integration.

Ikke mindst, når der mellem modtagerlandets befolkning og indvandrerne er tale om grundlæggende forskelle mht. tradition, kultur, religion og opvækstmiljøer.

Ingen, der har fulgt de seneste 10 års politiske udvikling, kan være i tvivl om, at det er Dansk Folkeparti, der har rejst - og konsekvent påpeget nødvendigheden af at få ført en debat om indvandrer-og flygtningespørgsmålet.

Også folk uden for det politiske system har over en lang årrække stillet stribevis af spørgsmål til de ansvarlige politikere. Deres svar kredsede om globaliseringens uundgåelighed og positive følgevirkninger, om tilgangen af nødvendig arbejdskraft og om den samlede multikulturelle berigelse for alle i det danske samfund.

Men under indtryk af indvandrer- og flygtningepolitikkens iøjnefaldende - og på visse punkter fatale - konsekvenser, ændrede såvel Venstre som Det konservative Folkeparti signaler. Og nu har også Socialdemokratiet - ganske vist nølende og måske kun midlertidigt - ændret kurs.

Der er et presserende behov for at få ført en lødig debat med vore politikere om de komplicerede spørgsmål i forbindelse med indvandringens.

Religiøst/kulturelt betingede tvangsægteskaber og æresdrab har også fundet vej til Danmark.

Tyveri, trusler og vold er nu almindeligt forekommende på visse folkeskoler med mange tosprogede elever.

Antallet af anden- og tredje-generationsindvandrere, der forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter, er foruroligende højt.

Indvandrere er massivt overrepræsenteret i arbejdsløsheds- og kriminalstatistikkerne.

Voksende problemer med vold, trusler og afpresning iagttages nu i en række fængsler.

Et større antal indvandrerkvinder isoleres fra det øvrige samfund.

På Indre Nørrebro har man i flere år kunnet høre: "Nu er vi så mange ... at der ikke længere er behov for en egentlig integration."

En stringent og dybtgående analyse af indvandrer- og flygtningepolitikkens konsekvenser bør gå forud for gennemtænkte, fremadrettede og holdbare løsningsforslag, så det delte samfund med manglende sammenhængskraft, som vi ser konturerne af i dag, ikke bliver gjort til virkelighed.

Politikerne bærer et hovedansvar, men besvarer de udfordringen?

Niels Kristian Knudsen, Finlandsvej 17, Middelfart.