Politikere, prøv det arbejde, I kloger jer på: Vores sundhedsvæsen er langt fra verdensklasse


Politikere, prøv det arbejde, I kloger jer på: Vores sundhedsvæsen er langt fra verdensklasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Dorthe Hyrup Mahler, sygeplejerske, Billesgade 39, 3 th., Odense C.
Billede
Debat. 

Et sundhedsvæsen i verdensklasse. Hvor kommer den sætning mon fra? Med stor sandsynlighed fra en yngre universitetsuddannet politiker, som ikke selv har arbejdet i sundhedsvæsenet - og helt sikkert ikke haft pårørende indlagt på en almindelig medicinsk afdeling de senere år.

I så fald var den sætning ikke sagt.

Jeg har nu arbejdet som sygeplejerske i 20 år, det meste af tiden på en højteknologisk intensivafdeling. Gennem årene har jeg været vidne til, hvordan den teknologiske udvikling i højere grad medfører, at svært kritisk og uhelbredeligt syge patienter overbehandles.

Alle maskiner hives ud af skabene, intet er uprøvet, patienterne ligger krop til endeløse undersøgelser, og mine grænser for, hvad jeg synes, er etisk korrekt og anstændig, værdig behandling overskrides hyppigt.

Jeg føler ofte, jeg laver overgreb på patienterne; døden skubbes foran, og patienten og de pårørende fratages muligheden for en værdig, anstændig død og afsked.

Et eksempel er den 93-årige lettere demente kvinde, som får en pille i den gale hals derhjemme, ender i respirator og ryger ind og ud af intensiv flere gange under ret uværdige omstændigheder, fordi der ikke er en læge, som vil tage stilling til, hvor meget hun skal udsættes for.

I stedet snakker man i ramme alvor om at sende hende på plejehjem med en traceostomi, den samme korte slange i halsen til at få luft gennem, som hun flere gange har hevet ud under indlæggelsen på sygehuset, fordi hun tydeligvis ikke vil have den.

Hvem er det så, der ikke kan få behandling, når man så ihærdigt vælger at behandle denne patient? En intensivplads koster cirka 30.000 kroner i døgnet, men vi er ikke meget for at snakke økonomi, for hvem er det, der ikke skal behandles, og er det politikere eller læger, der skal bestemme det?

Det blev med det samme klart for mig, hvor pressede personalet er på den medicinske afdeling, da min mor blev indlagt tidligere i år. Pressede på ressourcer både i form af travlhed, mangel på viden og mangel på engagement.

Min mor var desværre blevet en rigtig syg, kompleks og plejekrævende patient. Når nu man ikke kan løfte sine arme op over hovedet, var det frustrerende hver dag at se, at klokkesnoren konsekvent blev sat fast med sikkerhedsnål i lagnet bag hovedpuden. Min mor havde ikke en chance for at nå den.

Det gentog sig næsten en uge i træk, inden den endelig blev fastgjort til undertrøjen. Det medførte flere uværdige scenarier, blanft andet lå hun en dag og bankede med sin mobiltelefon på sengehesten og råbte hallo for at få hjælp til toiletbesøg.

Det blev for sent, og ikke den eneste gang. Desværre havde min mor totalt mistet appetitten, tabt sig meget og havde brug for hjælp til at spise. Bakker med mad blev båret ind og ud, uden min mor havde rørt det, for hun kunne ikke nå det og kunne ikke selv, hvis vi ikke hjalp hende.

Ikke mange reflekterede over, at maden ikke blev spist. Jeg ved ikke, om det skyldes travlhed, at man ikke rigtigt lærte min mor at kende - eller manglende interesse eller engagement?

Det var så pinefuldt for min mor

Min mor endte desværre de sidste dage med at blive konfus, hvilket resulterede i et uværdigt forløb. At se min stolte, stædige, kærlige mor, som har sat en ære i at klare sig selv, blive reduceret til en konfus, mistroisk, råbende, bange, urolig og besværlig patient.

Blandt andet fordi det var meget vigtigt at følge overlægens plan, lagt et par dage forinden - i stedet for at konkludere, at den plan tydeligvis ikke holdt, og så ændre den, det var så uværdigt og pinefuldt for min mor at ligge sådan.

Ser man det enkelte menneske, eller er det vigtigere at være tro mod planer?

Jeg tog mor hjem, hun lå hjemme i fem dage og fik en værdig afslutning på livet. Som lægen sagde, da jeg var til samtale for at fortælle om min oplevelse: "Godt at høre, din mor fik den fine afslutning, ikke på grund af, men på trods af behandlingen her."

Sådan var det.

Kom ud og prøv virkeligheden

Hvorfor er effektivitet og drift vigtigere end omsorg, tryghed, støtte og hjælp til ens allernærmeste, når de har mest behov for det?

Det er ikke sikkert, at løsningen handler om flere hænder; jeg tænker, at der også skal sættes ind andre steder, for eksempel hvilken kultur man gerne vil have på arbejdspladsen og i høj grad personalepleje.

Jeg har arbejdet som vikar i Norge et par år og møder rigtig mange danske sygeplejersker og læger, som har sagt farvel til det danske sygehusvæsen, alle med ønsket om at komme væk fra et tiltagende presset system.

Jeg kan anbefale politikerne at følge f.eks. en medicinsk afdeling i minimum en måned, for jeg oplever, at de allerfleste er alt for langt fra virkeligheden. Den virkelighed, I lovgiver om, bevilger alt for få ressourcer til og udtaler jer om.

Der bliver så mulighed for dag-, aften- og nattevagter - cirka 10 på en måned samt to weekendvagter pr. måned og en del helligdagsarbejde.

Hvem vil ikke gerne arbejde enten jul eller nytår hvert år, alt sammen for 18.000 kroner netto pr. måned? Det var det. jeg endte på efter 20 års erfaring, efteruddannelser - og uden mulighed for at stige yderligere i løn.

Politikere, prøv det arbejde, I kloger jer på: Vores sundhedsvæsen er langt fra verdensklasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce