Planløse beslutningstagere


Planløse beslutningstagere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erik Martensen, Musvågevej 58, Odense NV, er tidligere reklamechef.

"Fynboerne vil have brotaksten sat ned," hed det i en meningsmåling, som TeleScope foretog for Stiftstidende 16/11 1995 - godt to et halvt år før broen blev taget i brug. Omtrent halvdelen af de adspurgte mente, at prisen skulle være lavere end færgetaksten, knap en tredjedel mente, at pris som færgeoverfart var i orden, mens en tredjedel gik ind for, at det blev helt gratis at bruge broen.Konklusionen var, at fynboerne var på linie med øens erhvervsliv, der ønskede at sænke prisen eller helst køre gratis over.

Siden har brotakstdiskussionen bølget voldsomt. Men den senere tids debat om emnet ligner en sand efterårsstorm. Det er utroligt, så megen blæst, der står om brotaksterne, og så meget, der er blæst ud af hukommelsen på mange om forudsætningerne for broens tilblivelse.

I den aftale, Firkløverregeringen indgik sammen med Socialdemokratiet, stod der højt og tydeligt, at prisen for at bruge broen skulle være den samme som en færgebillet (minus benzin). "Uden brugerbetaling ingen bro!" Og hvis nogen har glemt det, stillede Venstre følgende krav for at støtte den faste forbindelse: "Det gældende takstniveau skulle opretholdes, hvorved de nordlige færgeruter over Kattegat blev rentable, og desuden skulle motorvejsnettet i Nordjylland fremskyndes."

Vi fik broen, og nordjyderne fik deres mere eller mindre nødvendige motorveje. Ifølge anlægsloven skulle en enkelttur over Storebæltsbroen koste 250 kroner, men politikerne brød uden blusel loven ved at nedsætte prisen til 210 kroner. Det har betydet, at færgeruterne over Kattegat og Spodsbjerg-Tårs-ruten har sværere ved at klare sig. Bliver disse ruter ikke rentable, kommer der en ekstra regning til skatteyderne!

Når prisen for at krydse bæltet i bil nu stiger lidt, er det ud fra forbrugerindekset om prisstigning. Derfor kan det godt undre, at så mange politikere har fået så travlt med at foreslå brotaksterne nedsat eller helt afskaffet.

Lokalpolitikerne skal naturligvis varetage interesserne i deres område og landspolitikerne i de kredse, hvor de er valgt, men en gang imellem ville det være befriende, hvis deres horisont ikke var så snæver, men at de ville betragte trafikplanlægningen ud fra en overordnet vinkel og ikke skele til egoistiske særinteresser.

Planløsheden har alt for længe præget beslutningstagerne. En god og fleksibel kollektiv trafik har ikke haft den fornødne bevågenhed. Man har satset på motorveje og broer og en biltrafik, der nu vokser ud over alle grænser. Der er ikke råd til at vedligeholde det eksisterende nedslidte vejnet, og cykelstier, skoleveje, sikkerhed og miljø lades i stikken.

I stedet for denne ørkesløse diskussion om brotakster, der nu én gang ligger fast, kunne man begynde at bruge kræfter på planlægning af det fremtidige trafikmønster, der blandt andet må indeholde mere transport ad søvejen, herunder havnenes rolle, i et land, der ikke kan løbe fra at være et ørige!

Planløse beslutningstagere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce