Pædagogik. Hemmelig skoletradition


Pædagogik. Hemmelig skoletradition

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Synspunkt: Her ved skoleårets start er det nok værd at fordybe sig i noget af hemmeligheden bag det danske velfærdssamfund. En hemmelighed, hvor folkeskolen har spillet en hovedrolle med uddannelse og almen dannelse rettet mod hele befolkningen byggende på tillid, personlig frihed og ansvarsfølelse.

Men lad os begynde med et citat fra den svenske økonom og nobelprismodtager, Gunnar Myrdal: "Der er kun ét mirakel, jeg egentlig har lyst til at tale om - og det er Danmark. Dette lille land, som hovedsageligt består af tåge og dårlig jord, og som gennem tre-fire hundrede år mistede totredjedele af sit territorium, men som alligevel blev et af verdens rigeste velfærdssamfund." Hvordan det gik til, er nok værd at tage ved lære af.

Gunnar Myrdals svar er kort, at det kommer fra uddannelse af alle i det danske samfund. Samtidig valgte man her i landet også en nordisk/tysk skoletradition, hvor læreren er den veluddannede nøgleperson, som træffer de faglige og pædagogiske valg på baggrund af læseplaner og fælles mål og de konkrete elever, der skal undervises. Modsætningen er den angelsaksiske skoletradition, som bygger på et centralt foreskrevet undervisningsindhold med læreren som en slags undervisningssergent, der kontrolleres via elevtest og andre evalueringer.

Men det har de sidste 30 år været svært at holde det angelsaksiske skolesyn ude af dansk skoletradition. Der har været en glidende politisk bevægelse frem mod en skoleforståelse med fokus på fælles standarder for læringsudbytte, målbare kompetencer, kontraktstyring og sammenligninger af elevernes resultater.

Ikke alt er tabt for det danske skolesyn, og der synes nu at være en politisk bevægelse væk fra rigide læringsmål, nationale test og anden overdreven styring af skolen. Især den almene dannelse lider under central styring. For hvordan beskriver og styrer man den på et regneark. Her tænker jeg på emner, som at kunne indgå i og tage ansvar i forpligtigende fællesskaber, prøve at forstå verden ved faglig fordybelse, se en sag fra flere sider og bøje sig for bedre argumenter, forstå sin rolle som borger og meget mere. Ja, alt det som hører med til at være et godt menneske er stadig relevant.

Men dur den snak om dannelse også i den digitale hverdag? Ja, min aktuelle erfaring fra undervisningen af børn og unge mennesker er, at de har samme menneskelige overvejelser som altid, men at der i dag er langt mere, som de skal forholde sig kritisk til.

Allerede i 1806 afslørede Johann Friedrich Herbart noget af hemmeligheden bag udviklingen af den danske skoletradition: "Jeg må tilstå, at jeg ingen oprigtig glæde kan føle ved, at stater påtager sig opdragelsesanliggender på en måde, som om de mente sig i stand til, gennem deres styren og overvågen, at opnå det, som kun kan nås ved den enkelte lærers talent, trofasthed, flid, klogskab og dygtighed, kun kan tilvejebringes gennem hans frie bevægelighed og udbredes gennem hans eksempel. ... For regeringen bliver der kun tilbage at fjerne hindringer, jævne vejen, skabe muligheder og give opmuntringer - også dét er en stor og meget ærefuld fortjeneste overfor menneskeheden."

Her kunne der være noget til eftertanke, når styringsivrige politikere, embedsmænd og andre beskæftiger sig med skoleforhold.

Pædagogik. Hemmelig skoletradition

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce