På tide at skabe en ny form for journalistik. Negative nyheder er dårligt for tilliden
Af: Generaldirektør for FN's kontor i Geneve Michael Møller

Jeg er tilhænger af journalistik som er uundværlig for alt det gode i vores samfund. Jeg tror på, at denne profession har en meget vigtig rolle i dette afgørende øjeblik i vores kollektive historie. Jeg tror, at journalistik - ligesom mange andre institutioner - har brug for en kurskorrektion. Hvorfor er dette emne så vigtigt for mig og så mange i min omgangskreds? Fordi ansvarlig journalistik er fundamentet af et sundt samfund og samarbejde. Det gør det muligt for borgere at vælge den bedst egnede leder. For borgere betyder det også at de holder institutioner og politikere ansvarlige. For aktivister betyder det, at de bliver hørt.

Det er ikke overraskende at journalistikken har udviklet sig siddeløbende med en repræsentativ regering. Edmund Burke genkendte denne realitet i det 18. århundrede, hvor han beskriver pressen som den "fjerde statsmagt" - et meget vigtigt element for et velfungerende politisk system. Medierne er en modvægt til magten. Pressen har tre nøgleroller: 1. at informere, 2. at holde magten ansvarlig og 3. at oplyse. Når pressen overholder disse fundamentale målsætninger, er journalistikken med til at skabe et demokrati, en god regering og ansvarlighed. Det inspirerer os til at handle og have troen på, at forandring er mulig. Når det kommer til kort skaber det en misinformation, uvidenhed, desillusionering og demagogi. Ofte opnår den "fjerde statsmagt" ikke dens mål. Vi lever i en tid med hidtil uset adgang til information og muligheder for at blive hørt og set, hvor der er uovertrufne muligheder for at deltage i verdens anliggender. Verdens ledere undlader at reagere - eller værre - piske en stemning op. Dette grimme billede er kun halvdelen af historien. Alligevel er der så mange af os som føler, at vi ingen indflydelse har. Vi føler os skuffet over politikernes lederevner samt frigjort fra beslutningstagningen. Den digitale nyhedsrapport fra 2017 viste for eksempel at, hvis 62 procent af finner og 50 procent af danskere siger, at de har tillid til nyheder det meste af tiden, så er dette undtagelsen. Det er kun 38 procent af amerikanerne, 30 procent af franskmændene og 23 procent af koreanerne, der deler denne følelse. Denne ubalance af tillid er med til at skabe to trends, der er i gang med at forme nutidens medielandskab: Negativ bias og tabloidmediernes jagt på sensationer - eller med andre ord - den laveste fællesnævner som fremgangsmåde til nyheder og grådighed.

Man kan hurtigt komme til at tro, at man lever i et billedede af jordens undergang fra middelalderen når man læser dagens overskrifter i nyhederne. Død, sult, krig og erobringer er højdepunkterne. Vores ledere svare ikke igen eller - endnu værre - misbruger det til deres egen fordel. Det grimme billede her er kun halvdelen af historien. Statistikker viser at, i gennemsnittet har vi mennesker aldrig haft det så godt som nu. Verdenen har aldrig været mere sikker, sundere og uddannet. Næsten en million mennesker har undsluppet ekstrem fattigdom siden 1990, imens dødeligheden blandt mødre og børn er halveret. Millioner af børn er i skole for første gang. Polio og spedalskhed er næsten udryddet. Rundt omkring i verden er der utallige organisationer og mennesker, der kæmper for at forbedre vores verden. Disse succeshistorier bliver sjældent bemærket i medierne. Nyhederne er i dag gode til at fremhæve problemer, men derimod ikke særlige dygtige til at komme med ideer, promovere en kultur, hvor man lytter og spreder inspirerende historier, der handler om, hvad man kan gøre. Det er selvfølgelig væsentligt at rapportere om det negative i verden, at opklare misbrug af myndighederne, og at gøre opmærksom på katastrofer. Men nutidens journalistiske vægt på negative historier er gået for vidt. Det store engagement til mantraet "if it bleeds, it leads" har i dag den konsekvens, at det får folk til at vende ryggen til nyheder og politik. Ifølge undersøgelsen fra den digitale nyhedsrapport fra 2017, som inkluderede 70.000 mennesker fra 36 lande: Det er kun en tredjedel af respondenterne, der "ofte eller nogle gange" undgår nyheder. Respondenterne mente, at nyhederne kan have en negativ påvirkning på deres humør, eller fordi de simpelthen ikke kan stole på medierne.

Den negative vinkel den konsekvens, at det får folk til at vende ryggen til nyhederne og "tabloidmediernes jagt på sensation-historierne" er medvirkende til mistillid imellem offentligheden og institutionerne. I dagens konkurrenceprægede medielandskab bruger selv nogle af de respekterede aviser misvisende overskrifter, og provokerende reportager for at tiltrække læsere. Dette kan have alvorlige konsekvenser både for medierne og den offentlige politik.

Da internettet og de sociale medier kom frem, forandrede det måden, folk fik sin information på, men det ændrede ikke på måden, medierne fik sine indtægter. Annoncering fortsætter med at have den mest fremtrædende rolle blandt medierne, og det betyder endnu mere upålidelig information, som læserne skal navigere i. Traditionelle medier konkurrerer nu med onlinemedier som blogs, podcasts, YouTube-videoer og sociale medier. Den digitale nyhedsrapport fra 2017 viser, at over halvdelen af de amerikanske respondenter får deres nyheder fra sociale medier. Det, der er mest udfordrende, er skabelsen af den mest magtfulde redaktør i historien: Algoritmer. Formularerne, der driver søgemaskinerne, nyhedsaggregater og - det mest vigtige - sociale medier. Disse algoritmer kan skræddersy indhold til hver enkelt person, ved at bruge alt den information der ligger tilgængelig. Det er svært at modstå brugen af denne feed, der tillader én at tilpasse informationer, hvis de er bedre til at fange folks opmærksomhed end en rigtig redaktør. Algoritmer kan dog ikke hamle op med de traditionelle journalistiske standarder. De kan ikke se forskellen imellem fakta og misinformation, og de taler mere til fornuft end følelser. Det værste af det hele er, at de fanger forbrugerne i deres egen lille boble, der favorisere indhold som forstærker brugerens verdenssyn. For at overleve i dette nye landskab er der for mange nye medier der tilpasser deres indhold til disse algoritmer, og håber på sensations-historierne bliver skubbet i læserens retning. I sidste ende vil denne trend kun skade den offentlige tillid til medier og sløre linjen imellem det virkelige og "fake news".

Journalistikken bliver nødt til at ændre kurs for at forblive den "fjerde statsmagt". Den bliver nødt til at opgive tabloidmedierne og den negative bias. Den hastige vækst af information betyder, at medierne bliver nødt til at fokusere på at producere indhold med kvalitet frem for kvantitet. Journalistikken skal ikke kun analysere problemer, men undersøge potentielle løsninger. Den hollandske journalist Bas Mesters beskriver dette rigtig godt, "I journalistikken bliver vi nødt til at tilføje et sjette element til de fem kendte HV-spørgsmål: Hvem, hvad, hvor, hvorfor og hvornår. Det sjette element er: Hvad nu?" Dette sjette element er "konstruktiv journalistik". Det handler ikke om positive og glade historier. Det handler om at rapportere om problemer, der er vigtige for samfundet uden positiv og negativ bias. Det skal være med til at starte en debat om, hvordan problemer kan løses. Konstruktiv journalistik giver offentligheden "den bedst opnåelig version af sandheden" - citeret af Carl Bernstein, der afslørede Watergate-skandalen. Der er lavet undersøgelser, som viser, at folk gerne vil have løsninger og ikke kun problemer. En undersøgelse fra Center for Media Engangement, Texas Universitet i Austin viser, at læsere der læste "løsningsorienteret journalistik" var mere orienteret, interesseret og bedre til at forblive engageret i det problem der blev rapporteret om. Ifølge Twitters dataanalyse skaber positive beskeder mere engagement end negativt indhold.