På overfladen er det leg - men forskerne har styr på vores opmærksomhed


På overfladen er det leg - men forskerne har styr på vores opmærksomhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Frej Prahl, psykolog, parterapeut og foredragsholder, København
Billede
Debat. 

Aldrig før har konkurrencen om vores opmærksomhed været så massiv. Sidste skud på stammen er en uhellig alliance mellem tech-giganter og en hær af psykologer og hjerneforskere. Der er krig om opmærksomheden - og vores børn står forrest i skudlinjen.

"Vi oplever ekstreme nedsmeltninger, hver eneste gang, vi beder ham om at ligge sin iPad væk. Og selvom den er blevet lagt væk, bestiller han ikke andet end at spørge om, hvornår han må spille igen." Ikke sjældent oplever jeg forældre, som er udfordret af moderne teknologi. På den ene side oplever de, at iPad'en giver dem et pusterum, på den anden er maskinen årsag til opslidende konflikter. Forældre henvender sig fortvivlet til mig og spørger: Bør deres børn reagere så ekstremt? Mit svar er altid det samme: Ja, det gør de. De reagerer lige præcis efter hensigten. Hvad forældrene ikke ved, er, at der bag børnenes skærme og telefoner gemmer sig en hær af psykologer og neuroforskere, som bruger deres viden om hjernens svagheder til at skabe de mest virksomme opmærksomhedsfangere. Hvad forældrene ikke ved er, at den videnskab, psykologien, som i udgangspunktet var tiltænkt at hjælpe børn, nu bruges som et våben imod dem. Endnu mere uhyggeligt er det, at jeg som psykolog behandler de problemer, andre psykologer med fuldt overlæg har skabt.

Samarbejdet mellem tech-industrien og psykologer kaldes i fagtermer "Persuasive technologies" (på dansk: Motiverende design). Altså udviklingen af teknologier med det formål at overbevise brugeren om at benytte den pågældende teknologi. Ambitionen er at gøre skærmen ligeså intuitiv som den virkelige verden. Højdepunktet er videoen af en lille baby, som kan finde ud af at betjene en iPad. Det kræver så lidt energi, at selv et spædbarn kan finde ud af det. Det bliver tydeligt, når den samme baby forsøger at scrolle over den analoge bog, før den begynder på at vende siderne. Her fik tech-giganterne for alvor dollar-tegn i øjnene.

Igennem teknologien opstod muligheden for at tilbyde hjernen urealistiske mængder af stimuli. For at fastholde opmærksomheden benytter forskerne sig af den viden, de har om menneskers behov for udfordringer og progression. I teknologierne kan de kunstigt manipulere med udfordringerne, så brugeren aldrig når at blive for frustreret og ender med at give op. I stedet får brugeren konstante belønninger i form af "likes" eller højere "levels". Belønninger, som i den virkelige verden ofte tager lang tid at opnå. Det tager mange, mange timer, før klavertimerne giver det output, et computerspil kan give det på få sekunder.

Her er særligt drenge udsatte. Ophavsmanden til motiverende design, psykologen B.J. Fogg siger selv: "Teenagedrenge er drevet af at blive bedre, dygtigere og se resultatet hurtigt. Videospil kan igennem konkrete belønninger overbevise drengene om at deres kompetence vokser seksund for sekund." På den måde vikler computerspil drengene ind i den illusion, at deres kompetencer vokser, imens virkeligheden er, at de sidder alene foran deres computerskærm uden at udvikle de kompetencer, den virkelige verden kalder på. For de mest afhængige drenge går det kraftigt ud over deres sociale færdigheder og føler sig akavede i situationer med mennesker og foretrækker derfor computeren.

Særligt mindre børn reagerer som narkomaner, når deres drug bliver taget fra dem: "Hans humør var drastisk påvirket af, om han måtte spille eller ej. Når vi sagde stop, fik han voldsomme raserianfald. Han nægtede at slippe iPad'en, og når vi endelig fik den vristet fra ham, kunne han finde på at snuppe enten min eller sin fars telefon og løbe afsted for at gemme sig, så han kunne spille videre ". Sådan fortæller Nina Tram til Politiken om sin seks-årige dreng Buster. Billedet er genkendeligt for stadigt flere danske forældre, hvis børn ifølge WHO har europarekorden i skærmtid.

Men der findes også bekymrede stemmer blandt nogle af grundlæggerne. Tony Fadell, af mange betragtet som ophavsmand til iPad'en: "Mange af os tech-designere var i 20'erne, da vi designede de her ting. Vi havde ikke selv børn. Nu har vi børn, og vi ser, hvad det er, der sker. Vi begynder at genoverveje, hvad vi har gjort."

Det er bemærkelsesværdigt, at en anden teknologi vandt udbredelse i vesten nogenlunde samtidig med udbredelsen af motiverende design: Mindfulness. Det er grundlæggende træning af viljestyret opmærksomhed. En opmærksomhed, tech-giganter i ledtog med en stor hær af hjerneforskere og psykologer forsøger at få magten over, så de kan tjene mest muligt. Ligesom vores forfædre tålmodigt begyndte at sy tøj for at omstille sig til et koldere klima, kunne man se meditation som menneskets forsøg på at omstille sig til et klima med konstante forsøg på at fange opmærksomheden. Men vi behøver ikke at lære vores små børn meditation, da deres opmærksomhed fungerer upåklageligt, hvis bare de er i oaser fri for opmærksomhedsfangere. Oaser, som desværre bliver vanskeligere at få øje på, nu hvor iPads efterhånden er obligatoriske helt ned i vuggestuen. Forhåbentlig følger danske politikere snart Frankrigs eksempel og forbyder telefoner i skolerne, så det ikke bliver en kamp, den enkelte lærer skal tage. For der er kamp om opmærksomheden. En kamp, som ender med at have massive konsekvenser, hvis vi ikke tager den op.

På overfladen er det leg - men forskerne har styr på vores opmærksomhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce