LEDER: ALT ER atter ved det gamle på Christiansborg, hvor Marianne Jelved nok vandt valget, men uden at have meget at bruge sejren til. Her i partiets 100-år og før weekendens store fest i Odense har De Radikale fået noget at fundere over - hvad vi i morgen skal vende tilbage til - mens valgets virkelige vinder, Pia Kjærsgaard, soler sig i sin seneste sejr over regeringen og statsministeren.

Dermed er Dansk Folkeparti tilbage i magtens centrum - den rolle, De Radikale tidligere spillede - og dermed er alt som sagt ved det gamle. Eller ved situationen som den var, da Fogh Rasmussen i 2001 dannede sin første regering med DF's hjælp.

UDEN DEN havde det ikke kunnet lade sig gøre, og Dansk Folkeparti tog sig da også pænt betalt - også for i det hele taget at finde sig i regeringsmedlemmerne fra Det Konservative Folkeparti, som ikke hører til Pia Kjærsgaards nærmeste vennekreds.

Allerede dengang havde DF således kig på kulturminister Brian Mikkelsen, der tillod sig den dristighed at foreslå Rigsarkivet flyttet fra København til Odense. En måske ikke alt for velovervejet tanke, der bragte både Mikkelsen og Bendt Bendtsen på kollisionskurs med brede kredse i deres eget bagland. Men terningen var jo kastet, og i stedet faldt det så i Dansk Folkepartis Louise Freverts lod at blive den, der forpurrede udflytningen. VK kunne vaske hænder - måske endda ånde lettet op - og principielt var sagen så ubetydelig, at den lille kurre på tråden mellem regeringen og dens støtteparti kunne bagatelliseres.

DET SAMME kunne for så vidt den seneste strid om TV2-salget, da Dansk Folkeparti meldte sig ud af medieforliget. For statsministeren var det ikke noget kabinetsspørgsmål - og Dansk Folkeparti udså sig omhyggeligt en sag, der ikke ligefrem ville vælte regeringen, men dog give den en advarsel om, at den skulle tage sig i agt: Hvis I ikke lytter, må I sejle jeres egen sø - med det skibbrud, der deraf følger.

Statsministeren var bemærkelsesværdigt længe om at opfatte signalet - inden han faldt helt på knæ. Den slags plejer at virke hos konen derhjemme, som han sagde.

OFFERET blev endnu en gang Brian Mikkelsen, der måtte overlade tv-salget til finansministeren - Thulesen Dahls gode ven. Sagligt set måske ingen forkert beslutning, for Brian Mikkelsen har ikke haft en heldig hånd - men interessant, at statsministeren traf den. Han plejer ikke at lade sig presse. Tværtimod. Jo mere en minister blev angrebet, jo sikrere har ministeren siddet.

Men forløbet viser, at regeringen ikke kan eksistere uden vide hensyn til Dansk Folkeparti. Statsministerens forsøg på at lægge distance efter februarvalget slog fejl.

REGERINGEN regerer landet. Til gengæld er der ingen tvivl om, hvem der regerer regeringen.

Det gør Pia.