Overvægt og følelser


Overvægt og følelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danskernes viden om årsagerne til overvægt er så stor, at vi ikke af uvidenhed spiser os tykke og fede i sovs, smør og fedt pålæg. Alligevel bliver flere og flere overvægtige. Det handler måske mere om følelser end om kalorieindtagelse.
Engang spiste danskere hakkebøf med kartofler og brun sovs, smørrebrød med tandtykt smør og stakkevis af fedende kødpålæg næsten uden at blinke. Det var cirka på den tid, da kvindernes værste fjende var mandsschauvinistiske mænd eller dårlige chefer, og da mandschauvinisterne stadig spiste fedtet flæskesteg med god samvittighed. Maden var endnu ikke blevet danskernes fjende nummer ét og var i højere grad forbundet med glæde og afslappet samvær.

Danskernes spisevaner var endnu ikke blevet helliget den overvældende massive opmærksomhed, som de er underlagt i dag. Vi kan ikke åbne for vores tv eller radio uden at blive konfronteret med, at vi er ved at blive et skræmmende overvægtigt folkefærd, og at fedme er noget, man dør alt for tidligt af.

Ironisk nok har fedme samtidig fået en tårnhøj underholdningsværdi, og programredaktørerne i medierne har forlængst opdaget, at danskerne gerne svælger i udsendelser om vores overvægtige landsmænds kampe mod kiloene til aftenkaffen.

DET SOM kan undre én er, hvorfor vi dog til stadighed vokser i omfang og vægt, når nu vi som befolkning er mere veloplyst end nogen sinde om, hvordan vi helst skal spise for at leve langt og godt - og specielt om hvordan vi ikke bør spise.

Hvordan kan det være, at eksperternes udsagn og tv's talstærke skræmme-eksempler ikke har nogen mærkbar effekt på danskernes spisevaner? Hvorfor fortsætter vi med at fylde de forkerte ting i munden og maverne, når vi udmærket ved, at det ikke er godt eller sundt for os?

Nogle vil mene, at vi simpelt hen gør det, fordi vi kan. At vi lever for godt - fordi vi har muligheden for at leve for godt. Chipsene, slikposerne, colaen og kagerne - det hele vælter næsten ned af hylderne i supermarkedet, og fordi madvarerne frister, putter man dem først i indkøbsvognen og sidenhen i munden.

Hvis det skulle passe, at danskerne spiser sig fede, ganske enkelt fordi de har mulighed for det og råd til det, så bliver overvægt reduceret til et (bekvemt) spørgsmål om manglende viljestyrke og selvdisciplin hos en stor procentdel af befolkningen.

Hermed kommer debatten lynhurtigt til - endnu engang - at bygge på de præmisser, at tykke mennesker også er "svage" mennesker, som bare skal tage sig sammen og tabe sig.

Synspunktet er selvsagt for overfladisk og kritisabelt, fordi de fleste stærkt overvægtige mennesker som bekendt ønsker at tabe sig og leve op til det herskende skønhedsideal om slanke linjer.

Overvægtige mennesker kan - med mindre de er blevet lammet af ulykken over deres overvægt - med lethed udrette fantastiske ting på deres arbejde, i deres venskaber og hjemme hos familien. De formår alt muligt. Lige bortset fra dette ene: at tabe sig.

MEN NÅR et overvægtigt menneske kan præstere en masse andet end at smide de overflødige kilo, så kan overvægt heller ikke udelukkende dreje sig om manglende selvdisciplin.

Når tykke mennesker kan disciplinere sig selv i alle mulige andre sammenhænge på arbejdet og i hjemmet, hvorfor skulle de dog så ikke kunne gøre det i forhold til deres egne spisevaner?

Forklaringen på danskernes voksende overvægt må efterhånden primært være at finde nogle helt andre steder end i de gamle klichéer om viljesvaghed og uvidenhed. Danskere er hverken mere ugidelige eller dårligere informeret om kost i Danmark end andre - og slankere - europæere. De håndterer til gengæld deres viden mærkeligt - ved at undlade at handle.

Derfor må det være på tide, at slankekampagnerne og de kostkloge for alvor begynder at fokusere på, hvorfor danskere dog vedbliver med at spise imod bedre vidende, i stedet for endnu engang at minde om de gode kostråd.

Danskerne kender godt kostrådene. Hvis man vækkede et tilfældigt udvalgt overvægtigt menneske midt i nattesøvnen og bad ham nævne kalorieindholdet i henholdsvis 100 gram chokolade, chips og lagkage - så er jeg af den faste overbevisning, at langt de fleste ville remse kalorieindholdet op uden betænkningstid.

Ernæringseksperter og de mange andre velmenende kostkloge mennesker skal begynde at arbejde sammen med psykologerne i et målrettet forsøg på at undersøge de følelser, som danskerne (over)spiser med. Forklaringen på overvægt er snarere at finde her, i danskeres følelsesliv, end i den del af vore hjerner, der udmærket er klar over, at cola og chips ikke slanker, og at det derfor nok ville være bedst at holde op med at fylde det i munden.

MAN MÅ prøve at se på, hvad det er i danskernes levevis og tankegang, som giver os trang til at trøste os med forkert og for meget mad. Hvad er det for savn, længsler, utryghed, utilfredshed, ulykker eller oplevelser af meningsløshed, som danskerne forgæves prøver at spise sig væk fra?

Klichéen om, at "han er tyk, fordi han havde en dårlig barndom" er langt fra dækkende, men omvendt peger den i det mindste i en befriende anderledes retning end de syv, 10 eller 30 kostråd. Tænk hvis mennesker primært bliver tykke på grund af en værdiforvirring i deres liv. Tænk hvis kagerne og chipsene bare er noget sekundært - og hvis fedmen er et symptom på nogle gennemgribende svagheder i vores samfund?

Tænk hvis vi skal sætte ind andre steder end med mere oplysning om grov og mager kost? Hvis danskerne lever med en indstilling om, at de godt kan spise sig glade - eller hvis de dybest set slet ikke ved, hvad der gør dem glade, så har danskerne vel mere behov for at tilegne sig en ny viden, der hverken handler om kalorieindholdet i leverpostej eller mayonnaise.

VI LEVER i et samfund, der efterhånden bruger utroligt mange penge og meget energi på befolkningens overvægt, og selv om det er langt nemmere sagt end gjort at grave et spadestik dybere ned i vores nationale psyke, så er det utroligt vigtigt at gøre forsøget, fordi den grundige oplysning om sund kost åbenbart ikke er nok.

Hvis vi så samtidig kunne forsøge at få bare lidt af den gamle glæde ved sovsede hakkebøffer og rødgrød med fløde tilbage i spisevanerne, kunne vi måske oven i købet forebygge en opfattelse af, at spisning er risikofyldt og syndigt.

Bagsiden af det tunge fokus på fedme er, at det utilsigtet medvirker til at nære velfærdssamfundets andet voksende problem: anoreksien, hvor selvkontrollen har nået et sådant omfang, at livsglæden forlængst er forsvundet.

Ingen kan være i tvivl om, at anoreksi skyldes andet og mere end, at disse unge syge mennesker "tager sig for meget sammen." Ingen kan være så naiv at tro, at hvis de "tog sig sammen" - hvilket i anorektikernes tilfælde ville være ensbetydende med netop at holde op med at tage sig sammen - så ville deres problem være løst.

Hvorfor så ikke tage konsekvensen af synspunktet og også lade det omfatte overvægtige danskere og én gang for alle erkende, at der er akkurat lige så meget psyke i massiv og vedvarende overvægt, som der er i massiv og vedvarende undervægt?

Lad os i stedet for at spørge "Hvordan taber danskerne sig?" begynde at spørge: "Hvorfor taber danskerne sig ikke?"

Karitte Lind Bejer, Vandværksvej 4, Store Rise, Ærøskøbing.

Overvægt og følelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce