Log ind

Opråb: Du er produktet på nettet

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Opråb: Du er produktet på nettet
Af: Vincent F. Hendricks Mads Vestergaard, Center for Information og Boblestudier (CIBS) Københavns Universitet

Aldrig har det været så let at få information, og aldrig har der været så meget af den. I dag er en mobiltelefon med internetadgang i mange tilfælde tilstrækkeligt til at være tæt på den information, man søger: nyheder, politik og videnskabelige resultater, litteratur, underholdning, sladder, babybilleder og kattevideoer. Men er det alt til det bedre - eller er vi nu nærmere som brugere blevet produkter i en opmærksomhedsøkonomi?

I informationssamfundet er der er så meget information, at vi risikerer at drukne i den. Det gigantiske udbud af frittilgængelig information online har omvendt fået værdien af den til at falde drastisk. Mange, der er opvokset med internettet, har en forventning om, at information er - og bør være - gratis, og vægrer sig ved at skulle betale for aviser, bøger, kunst eller underholdningsprodukter. Men information i hyldemeter betyder imidlertid ikke, at den er gratis: Prisen, vi betaler for information, er vores opmærksomhed. Tænk på det engelske udtryk »to pay attention«. At optage, behandle og eventuelt handle på baggrund af information sker i bytte for ens opmærksomhed. Og da der kun er 24 timer på et døgn og vi kun kan være opmærksomme på en ting ad gangen, er opmærksomhed er en knap ressource.

Men ens opmærksomhed er også meget værd for andre end en selv. Folks opmærksomhed i bytte for annoncepenge er et grundprincip i marketing. Opmærksomhed er indgangen til folks bevidsthed og en nødvendig betingelse for al succesfuld kommunikation. Det gør den værdifuld for alle aktører, der har noget at sælge. Om det, der sælges, er traditionelle forbrugsvarer, et budskab eller en politisk kandidat til et valg, gør her ingen forskel; opmærksomhed er forudsætningen. Derfor handles opmærksomhed i form af seere, lyttere, læsere eller kliks på et marked, hvor vores opmærksomhed, er det produkt, som sælges til annoncører og marketingsbureauer. Det er forretningsmodellen for både gratisaviser og kommercielt radio og tv.

På internettets sociale netværk og platforme florerer et udtryk, der siger, at hvis du ikke betaler for produktet, er du selv produktet. Hvis man opfatter tjenester som Google og Facebook som »gratis«, har man misforstået forretningsmodellen og sin egen rolle i den. Facebook, Google og en lang række mindre online tjenester og spil, som brugeren ikke betaler for i kroner og øre, har nemlig overvågningsmarketing som forretningsmodel. De sælger ikke alene brugernes opmærksomhed videre, men indsamler også data om vores adfærd på nettet i stor stil, som videresælges til reklamerende tredjeparter, der er de reelle kunder. Det gælder alle de informationer, som man selv deler ud af ved at udfylde sin profil, angive sine interesser, alder, køn, politiske tilhørsforhold, forholdsstatus osv. Hver information, man afgiver, er penge værd som handelsvare. Men det gælder også de store mængder data, som konstant generes om vores onlineadfærd gennem eksempelvis cookies og andre (usynlige) tracking-programmer. Data om alt fra ens søgninger, besøgte sider, engagement på sociale medier til mailkontakter og forbrugsmønster indsamles. Har man en ikke-oldnordisk telefon i lommen, gælder det også ens fysiske bevægelser, og har ens barn en Hello Barbie-dukke at tale med og til, indsamler og sender dukken information om, hvad barnet taler om, og dermed kan lide, ønsker sig osv. tilbage til legetøjsproducenten Mattel. De indsamlede data kan handles på et blomstrende marked, hvor informationer om brugere og borgere - og børns ønsker - er handelsvarer i høj kurs. Den information, som høstes, bruges til at målrette annoncer til den enkelte bruger, så de rammer plet i forhold til dennes behov, interesser og standpunkter.

Den nye informationsvirkelighed vi alle er en del af giver indtryk af, at vi får noget helt gratis. Fri adgang til nettet, gratis profiler på sociale medier, oceaner af frittilgængelig information i form af underholdning, videnskab, litterære klassikere og sådan fremdeles. Men dersom man troede, at det hele var gratis, så betænker man ikke samtidig, at al den information, der synes gratis sker i bytte for ens opmærksomhed og personlige informationer. Information og opmærksomhed som igen kan omdannes til penge, magt, politisk indflydelse for alle mulige aktører i informations- og opmærksomhedsmarkedet. Så vær påpasselig med hvad du skænker din dyrebare opmærksomhed og personlige information næste gang du er på - og det er vi stort set hele tiden.

Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard udgiver i dag bogen "Fake News: Når virkeligheden taber" på Gyldendal.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere