Opdragelsesdebat er også en del af løsningen: Jeg peger ikke fingre ad nogen
Af: Mai Mercado, børne- og socialminister (K)

Replik: Julie Skovsby skoser mig her i avisen for at have startet en debat om opdragelse. Det er med åbne øjne, at jeg har valgt at starte Opdragelsesdebatten.

Jeg mener nemlig, at der er mange grunde til at tage en fælles snak om, hvad opdragelse er i et moderne samfund, for dem der har lyst. Men jeg ved også, at der er mange muligheder for at misforstå det budskab og for at tillægge mig en masse andre motiver.

Julie Skovsby tillægger mig for eksempel det motiv, at Opdragelsesdebatten handler om at lægge ansvaret for dagtilbud, skoler og familiernes pressede hverdag over på forældrene. Det er en af de misforståelser, som jeg er sikker på vil dukke op jævnligt i den kommende tid.

Som minister for dagtilbuddene arbejder jeg hver dag for, at vi får en fælles retning og endnu bedre rammer. Inden for kort tid fremsætter jeg et lovforlag, der udmønter den aftale, som regeringen indgik med blandt andre Socialdemokratiet om at tilføre området en halv milliard ekstra over fire år, og derefter 120 millioner årligt.

Med den aftale får vi blandt andet fokus på den pædagogiske læreplan, der skal understøtte børns leg og nysgerrighed samt sociale normeringer, så vi kan løfte nogle af de børn, som har det svært. Det er en god aftale, som vil gøre en forskel i dagtilbuddene.

Det er også en aftale, som giver mere fleksibilitet til familierne, for det er der også brug for i en tid, hvor arbejdet bliver mere grænseløst på godt og ondt. Jeg ved godt, hvordan det er at hænge i en klokkestreng - og det er ikke sjovt. Vi skal som politikere hele tiden forsøge at tilpasse samfundet til familierne, så enderne kan nå sammen.

Og så til Opdragelsesdebatten - for selvom vi også skal løse andre problemer, så er det min holdning, at vi da stadig skal kunne tale om opdragelse, for det er en del af løsningen.

Jeg siger ikke, at det er forældrenes skyld, at 43 procent af indskolingslederne i landets 15 største kommuner oplever, at der i en klasse med 20 elever er cirka tre elever, som ikke er rustede til at gå i skole.

Men jeg siger, at forældrene er en del af løsningen, for vi forældre er de vigtigste personer i vores børns liv! Lærerne og pædagogerne gør et fantastisk arbejde med vores børn. Ikke mindst med de børn, der kræver særlig opmærksomhed, fordi de har en diagnose eller kommer fra hjem uden stort overskud.

Det arbejde skal vi da, som forældre, understøtte ved at opdrage vores børn til at blive empatiske, vedholdende og parate til at starte i skolen og indgå i fællesskaber allerede i dagtilbuddene på en måde, så personale i skolen og dagtilbud ikke skal bruge dyrebar tid på basal opdragelse.

Derfor har jeg igangsat Opdragelsesdebatten. Ikke for at pege fingre ad nogen, men for at få et godt, kvalificeret grundlag til at debattere, hvad opgaven for mor og far i dagens Danmark bl.a. består i. Hvilket fundament og hvilke redskaber skal vi sende vores børn videre med i livet? Og debatten er for dem, der har lyst til at deltage.

Den debat er ikke løsningen på alt, men den er stadig vigtig. For hvis vi ikke som forældre tør tage debatten og tage et medansvar for, at vores børn er klar til at møde de krav, der er i en moderne verden, så kan vi heller ikke forvente, at lærere og pædagoger kan løfte opgaven. Det tror jeg faktisk godt, vi kan blive enige om.