Omskæringsdebat: Åndeligt forarmet at løse uenighed med forbud


Omskæringsdebat: Åndeligt forarmet at løse uenighed med forbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Thomas Reinholdt Rasmussen, provst i Hjørring
Billede
Debat. 

Omskæring: Atter raser omskærelsesdebatten over landet. Det opleves somen forsimplet og forstemmende debat, hvor udtryk som "at snitte i småbørn" optræder, og udtrykket erfares som en pinlig intellektuel reduktion af et også åndeligt spørgsmål. Og samtidig har ingen af modstanderne mod omskærelse endnu kunnet give et ordentligt svar på, hvad vi for eksempel gør med de jøder, der ved et forbud med et trylleslag ikke længere hører til i landet. Det eneste svar, jeg har hørt, er "så må de rejse". Et sådan svar er en grusom, åndløs jammer.

Hvordan er vi kommet så vidt, at vi ikke længere forstår åndelige spørgsmål? Hvordan er vi kommet så vidt, at vi er blevet så åndeligt forarmede, at vi kan tale om forbud i disse ting?

For hvordan er vi kommet så vidt, at uenighed skal medføre forbud? Vi har set det i burkadebatten og det efterfølgende forbud, der blev tilsløret som et maskeringsforbud, og nu sker det samme med omskærelse. Hvordan er vi kommet så vidt, at uenighed skal løses med forbud?

For der skal ingen tvivl være om, at jeg er modstander af både burka og omskærelse, men jeg kunne da aldrig finde på at løse det med et forbud. Hvorfor har vi mistet troen på det frie ord og dets magt til at ændre verden? Hvorfor har vi tabt den tro i Grundtvigs fædreland? Det er det egentlige spørgsmål.

For hele debatten afslører to ting: Dels at vi ikke længere tror på det frie ord, dels at vi ikke længere forstår åndelige spørgsmål. For omskærelsesdebatten er også et åndeligt spørgsmål. Allerede den kristne Paulus på nytestamentlig tid var modstander af omskærelse. Omskærelse så han som en ufrihed og som en mangel på tro på Gud. Og omskærelse forsvinder som bekendt, hvis man døber. Hvis modstanderne er så ivrige efter, at omskærelse skal ophøre, hvorfor så ikke indlede en gigantisk dåbskampagne? Det er en kendt og virksom metode til at bringe omskærelse til ophør. En døbt rejser heller ikke til udlandet for lade sig omskære, hvis det ikke kan ske her i landet. Men det forslag er måske alligevel for meget af det gode?

Vi vil løse uenighed med forbud. Det er et voldsomt brud med vores tradition. En tradition, der går helt tilbage til Paulus, Luther og Grundtvig. Da Luther i 1522 holdt sine berømte invokavit-prædikener i Wittenberg og forsvarede det frie ord og dets virkning, stolede han netop på, at ordet kunne klare det. Hans modstandere var ikke burka-klædte kvinder, men munkekutte-klædte mænd. Men ikke eet sted kræver han et forbud mod munkekutten.

Kutten skal ikke forbydes af. Den skal forkyndes af. Der kan ikke tvinges til frihed. Det er en række prædikener, vores folkevalgte politikere kunne have haft godt af at læse under burkadebatten, som netop udløste et forbud og ville tvinge til frihed ved at forbyde tørklædet af.

Grundtvig stolede om nogen på det frie ord. Ordet skulle tales og gøre sin virkning. Man kunne efter Grundtvigs mening ikke tvinge nogen til frihed, og han siger det meget flot med ordene: "Kun til helvede kan man tvinges/til himlen må der ringes". Man kan ikke tvinge til frihed, hvilket også er Paulus' argument i brevet til Galaterne, som kan læses i Det nye Testamente.

Men hvordan er vores land kommet så vidt, at vi vil tvinge til frihed? Hvornår har vi helt forladt den gamle frihedstradition? Folketinget vil godt nok ikke udstede et forbud mod omskærelse, men argumentet er primært, at det vil skade Danmarks omdømme og interesser. Der er intet argument af åndelig karakter. Hele omskærelsesdebatten afslører, at vi næsten intet forstår af åndelige ting. Vi reducerer omskærelse, som for eksempel er en flere tusindårig integreret tradition i det jødiske folk, til at "snitte i småbørn". Vi burde på baggrund af denne debat være beskæmmede. Beskæmmede over, at vi reducerer åndelig spørgsmål til mekanisk kirurgi, og beskæmmede over, at vores officielle modargument er økonomiske interesser. Og endelig over, at vi er sunket så dybt, at vi vil løse uenighed med forbud.

Som sagt er jeg modstander af både burka og omskærelse, og hele mit virke som præst handler blandt andet om at gøre op med denne og al anden tvang. Det handler om frihed. Men jeg kunne aldrig drømme om at ville tvinge til frihed. Det ville være den omvendte verden. Men hvad er der sket med det danske folk? Hvorfor forstår vi ikke længere åndelige spørgsmål? Hvordan er vi dog kommet så vidt, at vi vil tvinge til frihed? Det er de afgørende spørgsmål, der står tilbage efter denne debat.

Omskæringsdebat: Åndeligt forarmet at løse uenighed med forbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce