Om tillid, lighed og jordbær


Om tillid, lighed og jordbær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Nytårstale af MF for S Dan Jørgensen
FT_Dan_Jorgensen
Debat. 

Til et møde i FN mødte jeg engang en ældre herre fra Sydafrika. Efter at have fortalt om sit fædrelands fortræffeligheder, ville han også høre, hvor hans nye unge blege ven mon kom fra. Da jeg svarede Danmark, lyste han op i et smil. Han havde skam besøgt mit land for år tilbage. Og han elskede både Nyhavn, smørrebrød og den lille havfrue - Selv om han måtte indrømme, at han ikke havde været forberedt på, hvor bogstaveligt, han man skulle tage det, at vi kalder hende "den lille", sagde han og slog en brølende latter op. En ting havde dog gjort større indtryk end noget måltid eller nogen turistattraktion: Jordbærboderne ved siden af vejen, når man kørte en tur på landet.

For Mr. Mkuyie - som den ældre diplomat hed - kunne slet ikke begribe, hvordan det kunne lade sig gøre, at vi stoler så meget på hinanden i vores land, at man blot kan tage en bakke jordbær og frivilligt lægge pengene i en bøtte til jordbæravleren. "Og hvorfor er der ingen der løber med bøtten"? , spurgte han retorisk, inden han igen slog sin smittende latter op. Det handler om tillid. Og måske er det ikke så underligt, at min ven fra Sydafrika reagerede som han gjorde. Danmark er, sammenlignet med de fleste andre steder i verden, et utroligt tillidsfuldt land. Spørger man en tilfældig dansker, om vedkommende som udgangspunkt har tillid til en anden dansker, svarer 78%; ja. I Mr Mkuyies hjemland Sydafrika, er det kun 12 pct. af befolkningen, der har det sådan.

K.E. Løgstrup skriver et sted, at menneskers tillid er medfødt, og at mistro til andre, er noget der kommer senere. Jeg tror, han havde ret. Jeg tror, at vi mennesker som udgangspunkt hører sammen og føler et helt naturligt ansvar overfor hinanden. Men vi er heller ikke er naive. Når verden viser os, at der er grund til at være på vagt, så bliver vi frygtsomme og tager vores forbehold. Når vi i Danmark er mindre frygtsomme og tager færre forbehold over for hinanden, end mennesker gør de fleste andre steder i verden, tror jeg først og fremmest det skyldes vores samfundsmodel.

Danmark er et land, hvor fællesskaber betyder meget. I børnehaven, folkeskolen, sportsklubben, uddannelsesinstitutionen, arbejdspladsen og fagforeningen knytter vi bånd og opbygger tillid til andre mennesker og til de institutioner, der bærer vores samfund. Derfor bakker vi også op om dem. Det er en god cirkel. Velfærdssamfundet gør os tillidsfulde - og tilliden gør velfærdssamfundet muligt.

Jeg er også overbevist om at ligheden og de manglende store sociale skel, man ser i mange andre lande, spiller en stor rolle. Hvis uligheden bliver for stor ryger samhørigheden og tilliden. Jeg håber at 2018 bliver et år, hvor vi værner om velfærdssamfundet. Det betyder at vi skal styrke ligheden og tilliden i Danmark. Ser vi på verden omkring os, er det ikke svært at få øje på lande, hvor det går den modsatte vej i disse år. Og skal vi være ærlige, er der måske også tendenser i den retning i Danmark. Uligheden stiger og for mange er ikke med i fællesskaberne. Det skal vi tage alvorligt. Derfor håber jeg at alle danskere - og politikerne især - vil gå ind i det nye år, med et ønske om at styrke vores fællesskaber - ikke det modsatte. Også om 50 år, håber jeg, at Danmark er et land, hvor man frivilligt lægger pengene i en bøtte, når man køber jordbær. Ligesom jeg håber, at vi stadig er et land, hvor alle har råd til at hælde fløde over dem. Godt nytår!

Om tillid, lighed og jordbær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce