Om fundamentalisme


Om fundamentalisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

RELIGIØST: Tak for sammenstillingen af Uffe Nissens indlæg og undertegnedes 7/7. De to indlæg gav hver deres syn på opfattelser af, hvordan religiøse tekster skal opfattes.

I min opfattelse er religiøse tekster menneskelige erfaringer med det guddommelige og regnes for at være guddommeligt inspireret.

Uffe Nissen gør sig til talsperson for synspunktet, at teksterne i Biblen er guddommeligt inspireret - en profeti, det vil sige en forudsigelse af Guds plan for, hvad der skal ske i verden.

Lad mig fortælle om en dialog mellem Niels Bohr (NB) og Einstein (E):

NB: "Dette univers er et tilfældigheds-univers."

E: "Lad være med at sige, at Gud spiller med terninger."

NB: "Du må hellere lade være med at fortælle Gud, hvad Gud gør."

Alt efter temperament kan man holde med den ene eller den anden - samt fortolke historien efter, hvad man synes bedst om - fortolkninger kommer vi ikke uden om.

NB's postulat var, at dette univers er et deltagerunivers, og i et eksperiment, der forløb over 10 år i Paris, blev det påvist, at quarker (en meget lille fysisk enhed i atomstør-relse) blev påvirket af at blive iagttaget. To forskellige quarker begyndte at dreje den samme vej rundt, når de blev iagttaget. Med andre ord havde NB ret: "Vi lever i et deltagerunivers" - quarkerne påvirkedes af iagttageren.

K.E. Løgstrup (kendt dansk teolog og filosof) skrev engang et essay om forholdet mellem (atom)videnskab og kunst. Hans konklusion var, at videnskabsfolkene kom længere og længere ned i materien og endte med atomkerner - og den store tomhed! I kunsten derimod skabes der noget unikt - en gestalt - som berører os og bevæger os på en måde, der kan være ordløs, et smukt maleri, en smuk dans eller et medrivende stykke musik.

De, der oplevede koncerten med Rock Nalle og hans medspillere på amfiscenen i Odense den 4. juli, vil kunne nikke genkendende til denne fornemmelse af noget guddommelig smukt - dét, som Løgstrup omtalte i sit essay.

Kunstnere giver nogle gange udtryk for, når de har udført noget unikt, at "dette" (kunstværket) er større end de selv - de har været udsat for guddommelig inspiration.

Alt dette handler om tro (på Gud), om man hælder til Einsteins fortolkning eller om man tror på Niels Bohrs udlægning. Den tvivl må vi selv må gøre op med!

"Hvis vi har ører at høre med og øjne at se med, så vil høre og se (budskabet)" (Frit citeret fra Jesus i det Nye Testamente.) Hvis man tror, så tager man budskabet til sig, hvis man er i tvivl, kan det være fristende at bruge autoriteter til at udlægge teksten.

Den fortolkning, der er mest frugtbar (efter min mening), er, at vi er ansvarlige for vores liv, men da vi ikke kan opfylde loven, er vi blevet lovet syndernes forladelse gennem Jesus (den historiske person, "videnskab") eller rettere gennem Kristus (der er myten - det religiøse sprog), som vi kan tro på.

At der er brug for tilgivelsen vidste Paulus, som sagde: "Ånden er redebon, men kødet er skrøbeligt." Dermed mente han, at på idéplanet (i sjælen) ved vi godt, hvad der er det rigtige at sige og gøre, men i hverdagen er vi styret af vores interesser, og derfor har vi brug for tilgivelsen.

PS: Hvordan det kan gå for sig, når de "skriftkloge" leder styret, kan man se i Iran, hvor mullaherne sidder i baggrunden og bestemmer (læs: har magten), hvilke (religiøse) normer befolkningen skal leve efter. Det minder mere om Orwells 1984 end om et teokrati (styre ved Gud.)

Om fundamentalisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce