EN ØL gør grumme godt, men hver ting til sin tid - og derfor møder den netop afsluttede ølkonflikt på Harboe-bryggeriet i Skælskør nok lige så ringe forståelse i befolkningen som DR-medarbejdernes strejke forleden.

Aktionen blandt DR-journalisterne skyldtes, at deres nyuddannede kolleger må klare sig for en begyndelsesløn, som mange ældre lærere og pædagoger - hvis ansvar er nok så stort - ville være dybt taknemmelige for. Og på arbejdspladser, hvor der slet ikke må drikkes, kniber det nok også med sympatien for de sjællandske bryggeriarbejdere. De er sure over, at de nu kun må drikke deres seks daglige øl i pauserne - og ikke i produktionen. Det lyder da lidt som et luksusproblem. I hvilken anden branche må man drikke så mange bajere?

MEN netop ølbranchen er noget særligt. Fra gammel tid har det været hævdvunden skik, at bryggeriarbejderne med jævne mellemrum dagen igennem testede kvaliteten af egne produkter. Og ølglade danskere, der stadig med gru husker den historisk lange ølstrejke i sommeren 1965, vil også erindre, at enkelte bryggeriansatte måtte indlægges, fordi ølmanglen gjorde, at de fik skørbug.

Det var dengang, der var c-vitaminer i øllet, så en solid ration på en 20-30 stykker kun-ne holde dårligdommene fra livet. Bortset fra leverskader, naturligvis, og andre følgevirkninger, som vitaminerne ikke lige var beregnet til at modstå.

MEN DET var også dengang. Tiderne er skiftet. Det accepteres ikke længere, at man tumler rundt i en bimmelim på jobbet - og skønt garvede bryggeriarbejdere sikkert snildt kan bære seks genstande over en dag, er tendensen nok en voksende erkendelse af, at arbejde og alkohol ikke passer sammen.

En misbrugsekspert fra Hvidovre Hospital fortalte i går til Ritzau, at da han for 20 år siden begyndte på Rigshospitalet, tog man en flaske Gammel Dansk med til lægernes morgenkonference, når man havde fødselsdag. Den går ikke i dag, mente misbrugseksperten, og det har han nok ret i. Skønt man ikke skal forsage alle livets glæder, og skønt en enkelt morgenkvikker ved en festlig lejlighed heller ikke skal forsages, må man sige, at øl og spiritus generelt hører fritiden til.

VIN, ØL og anden alkohol er en gave til de nydere, der kan styre deres forbrug.

Men for dem, der ikke kan, bliver de daglige bajere, som traditionen eller gruppepresset tilsiger, ofte til en svøbe, som det er svært at komme ud af, hvor gerne man end vil. Sikkert også for mange bryggeriarbejdere, som derfor ikke burde brokke sig så meget over, at de nu kun må drikke i deres pauser. Et forbud mod drikkeri i produktionstiden vil måske være det alibi, som mange af dem inderst inde har brug for - for at blive fri.

EN ØL gør grumme godt - men smager nu bedst, når man kan nyde den med god samvittighed. Til sin frokost eller efter fyraften - og med hvem man vil.