Økologi eller økonomi?
Af: Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen og Holger Øster-Mortensen, konsulent

Tanken om økologisk landbrug i Danmark har været undervejs i mindst 50 år. Ideen med at omlægge dansk landbrug til et økologisk jordbrugserhverv er ikke længere forbeholdt nogle langhårede idealister i uldne sweatre. Det økologiske marked boomer - og flere og flere borgere kræver fødevarer på middagsbordet uden diverse giftstoffer. Økologisk landbrug har nu fået så meget fodfæste, at selv bøndernes brancheorganisation Landbrug og Fødevarer gør deres hoser grønne nede i Bruxelles for at få snablen ned i kasserne med støtte til økologien. Tilsyneladende ønsker L&F også at få strammet op på økologibegreberne så kravene til økologi bliver ens i hele EU. Men er det nu hele sandheden?

Hidtil har L&F ikke udvist den store interesse for økologisk markdrift i Danmark. De har først og fremmest været bannerfører for det konventionelle landbrug (læs: det kemisk/tekniske industrilandbrug). Økologisk Landsforening har lang henad vejen stået alene i bestræbelserne for at lægge flere marker om til økologisk drift. Men nu har konventionelle bønder tilsyneladende lugtet penge i at omlægge hele eller dele af landbrugsbedrifterne til økologi. Da der ydes store offentlige tilskud til omlægning af jord til økologisk dyrkning, er der så at sige gået spekulation i at gå fra konventionel drift til økologi. Meni virkelighedens verden kan det meget vel betyde et tilbageskridt for den økologiske tanke. Eksempel: En given landmand har forpagtet 100 hektar jord, og lægger dette areal om til økologisk drift. I fem år får landmanden et ekstra tilskud i omlægningsfasen. Når så de fem år er gået - og marken er groet til i tidsler, kvik og andet ukrudt - lægges dette areal tilbage til konventionel drift, så det kan behandles med ukrudtsmidlet roundup. Og altså ikke længere er økologisk. Men for at opretholde den ekstra offentlige støtte, forpagter landmanden bare et nyt stykke jord. Han har på denne snedige måde opfundet en økonomisk svikmølle - uden at bidrage med et bæredygtigt økologisk landbrug. Derfor er det ikke overraskende at samtidig med, at der er ofret mange hundrede millioner kr. i tilskud til nye økologiske marker, er det SAMLEDE økologiske markareal stagnerende

En anden tvivlsom ordning for det udvandede økologibegreb er, at økologiske landmænd gerne må bruge et vist kvantum ikke-økologisk foder til deres produktionsdyr. Ligeledes må økologerne anvende konventionel husdyrgødning (gylle) fra vores svinefabrikker. Denne gylle er fyldt med restprodukter fra den intensive svineproduktion: tungmetaller som zink og kobber, andre kemiske stoffer, hormonrester mm. Og endnu værre: Økologerne er blevet indbildt, at affaldsstofferne fra biogasanlæg også må bruges på økologiske marker. Denne gødning fra et biogasværk er fyldt med en masse forskellige kemiske stoffer, der stammer fra gylle, rensningsanlæg, slagteriaffald osv. Dette giftige restprodukt skal naturligvis ikke ud på økologiske marker. Der fifles oven i købet med gødningsregnskaberne så denne "guldgødning" fra biogasværkerne fremstår som en BEDRE gødning for planterne. Bønderne kan således udbringe større mængder gødning på markerne end tilsigtet.

Ydermere er økologerne ved at blive overtalt til at levere planterester fra markerne til at indgå i vores biogasværker. Problemet med dette er, at planteresterne skal blive på markerne for at berige boniteten i jorden. Man skal bevare den såkaldte førne. Og ikke belaste jorden med ufordøjelige stoffer. Målet må være, at regnormene kommer tilbage i plovfuren. Dyr og bakterier i den sunde jord skal leve af dette plantemateriale. Rigtig biocirkulær økonomi består i, at planteaffald recirkuleres til jorden i videst muligt omfang. I forhold til intensivt og såkaldt "almindeligt" landbrug har økologisk landbrug et mindre intensivt husdyrhold og sædskifter som i gamle dage. Den form for landbrug er derfor forholdsvis lidt klimabelastende per hektar. Derimod koster det konventionelle landbrug dyrt på klimabalancen grundet brugen af store mængder kunstgødning og pesticider.

Borgerne ønsker i stadig hørere grad flere økologiske fødevarer. Senest har COOP lagt planer for at stoppe alt salg af burhøns æg. Og det skal ikke længere være muligt at købe flæskesteg for 25 kr/kg. Danske svineproducenter skal ikke fremover opdrætte 30 mio. slagtesvin årligt. En omlægning af dansk landbrug til et økologisk jordbrugserhverv er bydende nødvendig. Derfor er det vigtigt, at der ikke går inflation i økologibegrebet. Det røde øko-mærke er ved at blive lyserødt. Det er GIFT for den økologiske tanke, hvis nogle agrarspekulanter udnytter reglerne til det yderste. Hvis ikke fremtidens økologiske landbrug er BÆREDYGTIGT, mister forbrugerne incitamentet til at købe økologiske fødevarer i supermarkedet.

Kampen for at gøre dansk landbrug til et moderne erhverv med fuld hensyntagen til naturen er lang og sej. Vi er nødsaget til at lægge strategien for fremtidens landbrug helt om, og et økologisk landbrug er vejen frem. Der skal tillige satses på mindre enheder i landbrugslandet, hvilket i sig selv vil give større mangfoldighed på landet. En dansk landbrugsreform bør brede sig til hele EU. For et landbrug på støtten, der er industrialiseret og satser ensidigt på kvantitet frem for kvalitet er ikke alene en dansk udfordring - det er et europæisk problem.

Utopi? Måske. Men det nuværende konventionelle landbrug er det rene dystopi. Slavehandelen blev ikke afskaffet, fordi det var en dårlig forretning, men fordi det rent moralsk blev fuldstændig uacceptabelt. Det samme bør gælde for det industrielle, kemiske og tekniske landbrug i dagens Danmark.