Cowis vurdering om at droppe anlæg af letbane i Odense, der har ca. 185.000 indbyggere, ser ud til at bygge på et meget spinkelt grundlag. Firmaet har udarbejdet lignende beregninger for Ring 3 letbanen i Storkøbenhavn, der på det grundlag er stillet i bero.

I passagerprognoserne har man ikke taget højde for den såkaldte skinneeffekt, hvor det er dokumenteret, at den kollektive trafik stiger med ca. 25 pct. i løbet af få år i områder, hvor letbaner erstatter busser.

Vurderingen tager heller ikke højde for de store miljømæssige fordele, man får ved en reduktion i biltrafikken på tilsvarende 25 pct. Dertil kommer, at mobiliteten i byen vil stige, fordi letbanen har en kapacitet, der svarer til fire vejbaner. F.eks. giver 10 pct. færre biler 50 pct. kortere bilkøer.

Letbaner er den kollektive bytrafikform, der tiltrækker flest bilister, og det er vel netop det, der er brug for i Odense.

I Sverige, hvor man har mange års erfaringer med sporveje og letbaner i de store byer, har man planer om inden for de næste 10 år at anlægge letbaner i Malmø, Helsingborg og Lund, byer med mellem 92.000 og 270.000 indbyggere.

Ligesom Odense har Malmø behov for en bedre kollektiv trafik og renere miljø. Resultatet af undersøgelsen "Malmös framtida kollektivtrafik" betyder, at der er enighed blandt de politiske partier om, at Malmø behøver sporvogne.

Det ser således ud til, at den svenske undersøgelse bygger på mangeårige svenske erfaringer, hvorimod Cowi ikke tidligere har bygget letbaner.

Inden man finder andre løsninger, bør politikerne i Odense nok kontakte Malmø kommune, der har ansat folk med erfaringer i anlæg og drift af letbaner og sporvogne, for at få indsigt i den svenske undersøgelse.

I øvrigt er rådmand Anker Boyes letbanevisioner hel på linje med alle andre europæiske lande, undtagen Albanien og Danmark.

I gennemsnit kommer der to nye sporvejsbyer til om året i Europa, således at antallet nu er oppe på over 190.
  • fyens.dk