Af Niels Erik Søndergård,Rasmus Rasks Alle 95, Odense.

KRISTENDOM: I et interview med Berlingske Tidende i fjor udtalte daværende udenrigsminister Mogens Lykketoft som noget givet, at der ikke i Danmark diskrimineres mod nogen.

Diskriminationen er blevet noget i den grad vanemæssigt, at ofrene har affundet sig med det. For hvad er det, der sker, hvis det kommer frem i skolen, at én i klassen beder aftenbøn og er trofast kirkegænger? Og hvad med den unge gymnasiast, der tror på, hvad vor kristne helligskrift, Bibelen, beretter? Vil han eller hun ikke hurtigt blive lagt på is - måske endda allermest af sin pseudovidenskabelige gymnasielærer?

Nej, kristendom er noget, man skal gå stille med. Nu og da så stille, at man kan tro, den er død. Selv positive præster tør ikke forkynde bibelsk kristendom af frygt for at blive til grin blandt kolleger eller miste mulighederne for avancement inden for kirken eller lægge sig ud med menighedens "oplyste" medlemmer.

Sådan skræmmes kristendommen ud af vort folk takket være denne vanediskrimination af det kristelige. Tænk blot på den aktuelle diskussion om obligatorisk kristendomsundervisning i vore skoler. Man diskuterer blandt andet i pressen det rette navn for faget ,men man er i øvrigt uhyggeligt enige om, at kristendomsundervisningen bestemt ikke skal være forkyndende.

Er man slet ikke klar over, at der forkyndes i alle andre fag? Den ideologiske historielærer hævder, at al forandring skyldes materielle faktorer, mens ånden og personlighedslivet er gemt og glemt. Dansklæreren springer virtuost over højdepunkter i dansk digtekunst som Kingo, Brorson og Grundtvigs salmer. Skulle det mon skyldes, at de tre herrer var kristne ?

Og i naturfagene forkyndes der med overbevisning, at udviklingslæren er den eneste rette og følgelig den, alle eleverne har at tro på.

Kun i kristendomsundervisningen må der ikke forkyndes. Her er man pludselig i sin latente diskrimination mod kristendommen så ømskindet og neutral, at det hele ender i ligegyldighed. Men en undervisning skal ikke være neutral, men engageret. Undervisningen skal opbygge. Undervisningen afslører lærerens holdning til sit stof såvel som til de betroede elever.

Lad os derfor tage bladet fra munden og sige det, så det bliver hørt, sige det med forargende åbenhed: Kristendomsundervisningen skal være obligatorisk og være positivt forkyndende, det vil sige ikke sigte mod at gøre de små til ligeglade hedninger, men mod at gøre hedninger og muhamedanere til kristne, så de må få del i troen på den eneste sande Gud, Jesus Kristus, julens herre og din frelser.