OK18. Opgør med Moderniseringsstyrelsen
Af: Lasse Haugaard Pedersen - medlem af DSU's forretningsudvalg

I disse dage fyldes manges hverdag med frygt for en kommende total konflikt på det offentlige arbejdsmarked. De offentlige arbejdsgivere har netop meddelt deres lockout-varsel, der som en giftig slanges bid, fuldstændig vil paralysere den offentlige sektor. Strategien er tydelig for enhver; når det alligevel gør fandens ondt at blive bidt af en slange, kan man ligeså godt sørge for, at dens gift er så kraftig, at døden indtræffer hurtigt.

Det samme kan siges om den kommende konflikt. Hvis den indtræffer, vil den blive kort og brutal.

Spørgsmålet er imidlertid, hvordan det kan være, at vi endnu en gang skal opleve en så stor modvillighed til at indgå en aftale fra forhandlerne. Et spørgsmål som næppe kan besvares ud fra de emner, der er på spil ved forhandlingsbordet. Misforstå mig ikke, jeg er da på ingen måde i tvivl om, at løn, arbejdstid og spisepause fylder meget i både de ansattes hverdag og i det offentlige budget. Men mon ikke man kan finde fortilfælde, hvor man er overkommet større knaster i forhandlingslokalet, for at finde fælles fodslag? Det tror jeg nok. Nej, skal vi nå ind til sagens kerne, bliver vi nødt til at kratte lidt dybere i overfladen. Sagens betændte tilstand skyldes en tvivl, om hvorvidt de nuværende forhandlinger overhovedet er reelle, eller om det blot er et teater, der af rituelle årsager skal fremføres, inden man kan gå videre til et allerede planlagt udfald. Det er selve den danske model, der er sået tvivl om. Denne tvivl som vi ser spire nu, blev sået af den daværende S-ledede regering ved indgåelsen af folkeskolereformen i 2013. Men tvivlens torne stammer ikke fra den røde rose, men derimod fra en ussel tidsel, der er vokset frem i dens skygge. Denne tidsels navn er moderniseringsstyrelsen.

Siden man oprettede Moderniseringsstyrelsen, har man gjort de offentlige overenskomster til en integreret del af udgiftspolitikken. Man har sendt et klart signal om, at gentagne angreb på de offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår skal finansiere fremtidens velfærdssamfund. Denne form for politik har vi brug for et opgør med, hvis vi vil ud af den samme gamle trædemølle, hvor vi gang på gang skal trækkes igennem lange konflikter.

Vi har brug for et opgør med Moderniseringsstyrelsen. Og en ny socialdemokratisk regering bør tage ansvar for de fejltagelser, der blev begået mens Thorning og Corydon stod ved roret. Hvis ikke det lykkes, kan vi ligeså godt vænne os til store konflikter på det offentlige område.