Ny bog går tæt på konkurrencestaten. I det globale konkurrencehav flyder velfærdsstaten ovenpå
Af: Borgmester i Middelfart Kommune (S), Johannes Lundsfryd Jensen, og medlem af Folketinget (S), Dan Jørgensen

I denne uge udkommer en ny bog Konkurrencestaten og dens kritikere. Den samler op på de senere års debat om, hvilken slags velfærdsstat Danmark bør være. Vi har også givet vores besyv med. Vi mener, at det er en grundlæggende præmis for moderne politik, at vi lever i en globaliseret verden, hvor stater konkurrerer med hinanden. Udtrykket "konkurrencestaten" er for os et deskriptivt begreb, der beskriver det grundvilkår. 

Sakker vi bagud i den globale konkurrence, vil vi miste både velstand og velfærd. Spørgsmålet er så, hvordan vi bedst fastholder at være blandt verdens mest konkurrencedygtige. Hvilken stat vi ønsker vi os? Og hvilken samfundsindretning sikrer bedst velfærd, tryghed og velstand? Vi socialdemokrater mener, at velfærd og konkurrencedygtighed går hånd i hånd.

I konkurrencen om at producere så meget som muligt så billigt som muligt, er Danmark dømt til at tabe. Troen på, at vi kan konkurrere med Østeuropa, Asien og Afrika på lav løn er urealistisk - og for den sags skyld heller ikke ønskværdig. Fri og lige uddannelse og efteruddannelse er med til at sikre et højt kompetenceniveau i arbejdsstyrken. Det er nødvendigt for, at vores voksende industri kan levere kvalitetsprodukter, der kan eksporteres. Derfor består fremtidens udfordringer bl.a. i at gøre flere ufaglærte til faglærte og opkvalificere de faglærte endnu mere. Vi må være beredte på, at gamle jobtyper forsvinder, mens nye kommer til. Vi skal ikke konkurrere på løn, men på kvalitet.  

Vi har en relativ ligestilling mellem kønnene, hvor barselsorlov, ældreomsorg og offentlige pasningstilbud i praksis betyder, at kvinder har lettere adgang til arbejdsmarkedet. Det betyder, at antallet af dygtige medarbejdere og ledere øges betragteligt. Netop dette er et udtryk for, at ligestilling øger kompetenceniveauet i arbejdsstyrken betragteligt. Selvom ligestillingskampen endnu ikke er slut, hersker der ingen tvivl om, at den bidrager til den danske konkurrencedygtighed.

Gennem en aktiv socialpolitik og et stærkt, fælles sundhedsvæsen sørger vi for, at flere mennesker kan bidrage aktivt. De private forsikringsmodeller, som de kendes i fx Den amerikanske velfærdsmodel er samlet set dyrere end den skandinaviske velfærdsmodel, men er hverken mere effektiv eller retfærdig. Sundhed på fællesskabets hænder betaler sig. At det offentlige er hovedaktør på social- og sundhedsområdet gør det eftertragtet at investere i forebyggelse, som i stort set alle sundhedsmæssige sammenhænge er menneskeligt og økonomisk rationelt.

Aftalemodellen og sikkerhedsnettet på det danske arbejdsmarked har skabt et fleksibelt system. Arbejdsgivere har let ved at hyre og fyre, mens arbejdstageren har tryghed i sin tilværelse, fordi man bliver grebet, hvis man falder ud af arbejdsmarkedet. En win-win-situation for både virksomheder og lønmodtagere.

Det er ikke et tilfælde, at Danmark gang på gang er topscorer i alverdens erhvervsklimaundersøgelser. Vores samfundsmodel, hvor vi har ladet fællesskabet træffe langsigtede strategiske beslutninger, er både økonomisk og socialt bæredygtig. I en verden, hvor virksomheder og stater konkurrerer, er velfærd en god investering. Det har altid stået klart for os socialdemokrater, selvom mange har påstået det modsatte. Vi anerkender fuldt ud, at Danmark er i en benhård global konkurrence. Det er et vilkår for danske virksomheder, at de eksempelvis skal konkurrere mod virksomheder i England. Her må den danske befolknings kompetencer, folkesundhed og vilje til at tage chancer være stærkere end den engelske, hvis vi skal klare os bedst muligt.

Vi tror på, at vi klarer os bedst i konkurrencen udadtil ved at samarbejde indadtil. Derfor må erkendelsen af konkurrencestaten som begreb aldrig lede til en tro på, at indre konkurrence er mere effektivt end at samarbejde med hinanden. Enten trækker vi på samme hammel, eller også trækker vi hver vores vej. I enhver konkurrence er der vindere og tabere, men vi har ikke råd til at lade nogle gode kræfter gå til spilde, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence. Derfor må vi dyrke det indre samarbejde for at vinde den ydre konkurrence. Når alle pinde samles i et bundt er de ubrydelige.

Selvom sund konkurrence kan have og har haft en positiv betydning for vores samfund, så må vi aldrig lade os forfalde til ensidig dogmatik. Konkurrencestaten må aldrig blive et normativt begreb, hvor økonomisk vækst og konkurrence bliver til mål i sig selv frem for midler til at opnå noget andet. Vi må heller ikke lade os diktere af tanker, som finder det økonomiske optimum som værende det eneste legitime argument.

For os er økonomisk vækst et middel til at opnå sociale og politiske fremskridt. Velstand er nødvendig for at fremme livsvilkårene for den brede befolkning, for at skabe arbejdspladser og for at finansiere den grønne omstilling. Væksten er nødvendig for at sikre fremtidens velfærd. Akkurat som velfærd er nødvendig for at sikre fremtidens vækst. Samtidig er det væsentligt at vægte andre mål som eksempelvis en høj grad af lighed, bæredygtighed og kvaliteten af vores demokrati.

Socialdemokratiet har været en af hovedarkitekterne bag udviklingen af den offentlige sektor og det velfærdssamfund, som har været med til at sikre Danmarks konkurrencedygtighed hidtil. Selvom vi er systembærende skal vi ikke være systembevarende. Vi er klar til fornyelse af den offentlige sektor.

Vi skal fremtidssikre vores velfærd på et fundament af lokalt engagement: Borgere, familier, virksomheder og foreninger skal inddrages i langt højere grad end nu, og vi skal modarbejde klientgørelsen af fællesskabet. Det kræver plads til mere decentral ledelse, borgerinvolvering og lokal opgaveløsning. Velfærd er ikke længere noget, som leveres fra staten til borgerne, men skabes derimod sammen med borgerne.

 

Konkurrencestaten og dens kritikere af Søren Kaj Andersen (ansv. red.) & Ove Kaj Pedersen. Udgives på Djøf Forlag. Johannes Lundsfryd Jensens og Dan Jørgensens bidrag til bogen bringes under overskriften "Velfærd er nødvendig for konkurrencestaten".