Nu lukker krigforbryderdomstolen i Haag. Krigsforbryderne er dømt - deres projekt lever


Nu lukker krigforbryderdomstolen i Haag. Krigsforbryderne er dømt - deres projekt lever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


tidl. kz-fange under krigen i Bosnien, i dag regionsrådsmedlem (S), Region Syddanmark Meho Selman
Billede
Debat. 

Den sidste uge i november blev der i det internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) afsagt de sidste domme i ICTY's snart kvarte århundredes arbejde. Den serbiske general Ratko Mladic og de kroatiske generaler med Slobodan Praljak i spidsen blev dømt for de værste forbrydelser i Europa siden Anden Verdenskrig. Mladic for folkedrab i Srebrenica og fire-årig belejring af Sarajevo, og Praljak, som på spektakulær vis begik selvmord i retssalen, for forbrydelser imod menneskeheden. Det er også Praljak, som i 1993 erklærede sig stolt over sprængningen af den historiske Mostar-bro, som hans militsstyrker udførte.

Krigsofre fra Bosnien (herunder også bosniere i Danmark) hilser domsafgørelserne imod de nævnte krigsforbrydere velkommen. Der skal dog tilføjes, at rigtig mange ikke kan forstå, hvordan Mladic kunne slippe for ikke at blive folkedrabsdømt for en række forhold i andre bosniske byer. For etnisk "udrensning" og oprettelser af koncentrationslejre, hvor tusindvis af mennesker blev systematisk dræbt. Om der kommer en appel til Mladics dom i forhold til disse punkter, er i dette øjeblik ganske ukendt. Der har også været stor utilfredshed fra ofrenes side under tribunalets/domstolens arbejde, da der for visse krigsforbrydere blev tilladt at afvise domstolens forsvarsadvokater. Dermed fik de - helt uhørt - lov til selv at udspørge og nedgøre vidnerne/ofrene. Totalt hensynsløst over for mennesker, der har mistet alt, og som for evigt har fået sit liv smadret. Men trods disse uheldige episoder har domstolens afgørelser og arbejde efter bosniske krigsofres mening en stor betydning. Den Internationale Domstol i Haag, som en uafhængig domstol, har med sine kendelser anerkendt ofrenes lidelser, forbrydelserne er blevet dokumenteret, og ansvaret for disse grusomheder er blevet placeret. Især sidstnævnte med ansvarsplacering er ret betydningsfuldt - dog med et lille paradoks.

Serbiske generaler, den øverst politisk ansvarlige serbiske ledelse og andre "små"-krigsforbrydere fik tilsammen flere hundrede års straf (øverstkommanderende med livstidsdomme) for de værste forbrydelser imod menneskeheden. Men alligevel på en mærkelig og forfærdelig måde lever deres værk og projekt stadig i bedst velgående. Og det er et etnisk opdelt Bosnien, som er en direkte konsekvens af Mladics våben, og politiske beslutninger truffet af Mladics politiske overordnede (Karadzic og Milosevic). Denne opdeling og opsplitning af Bosnien blev blåstemplet med Dayton-aftalen, som har anerkendt krigsforbrydernes værk i form af den serbiske republik i Bosnien.

Derfor med Haags domme og ansvarsplaceringen er det nu mere end nogensinde vigtigt, at det internationale samfund (først og fremmest EU og USA) forstærker sit engagement i Bosnien - trods den nuværende og store travlhed andre steder i verden. Det er vigtigt af to grunde. Den første grund er mere af den moralske karakter. Der er flere tusinder retsdokumenter fra Haag, der dokumenterer Storserbien-projektet, der nu skal afmonteres. Præcise og helt små detaljer af de planlagte forbrydelser i Bosnien og fordrivelsen af en bestemt etnisk gruppe - bosniakker/bosniske muslimer. Hvordan ville Holocaust ofre fra Anden Verdenskrig have det, hvis nazisterne fik anerkendt sit umenneskelige værk? Derfor er Bosniens opdeling moralsk forkasteligt - og faktisk også uholdbar på længere sigt. For opdelingen nærer opsplitningen og vil altid og konstant øge etniske og politiske spændinger i landet. I den forbindelse er der den anden grund til, hvorfor det internationale samfund skal engagere sig meget mere i Bosnien. Det er nemlig truslen fra øst - fra Putins Rusland, som systematisk bryder internationale spilleregler. En Putin, som ikke respekterer grænserne, som indlemmer Krim og starter krig i Øst-Ukraine - og nu på det sidste begynder med militæroperationer tæt på baltikumlandene. En Putin, som har ualmindelig gode forbindelser til Beograd og det serbiske mindretal i Bosnien - mindretallet, som efter behov kan aktiveres og opmuntres for at løsrive sig fra Bosnien. Det sidstnævnte kan i endnu højere grad bruges som et legitimt mål - efter at man flere steder i Europa, senest i Catalonien, forsøger at opnå selvstændighed. I virkeligheden kan Catalonien og den serbiske del af Bosnien af historiske grunde ikke kan sammenlignes - den serbiske republik i Bosnien er nemlig en direkte konsekvens af Mladics forbrydelsesprojekt, hvilket Domstolen i Haag også har en omfattende dokumentation på. Og hvis man ikke stiller op imod sådan en Putin - som NATO heldigvis lige nu gør i de baltiske lande, så er der ingen grund til at læne sig tilbage og håber på et roligt Balkan.

Bosniske krigsofre er godt klar over, at man ikke kan skrive historien om, og at man ikke kan efterrationalisere den. Bosniske krigsofre er også glade for, at den juridiske del er på plads, men nu handler det om, at bosnierne føler sig trygge igen i sit eget land - lige nu, men også for fremtiden. At bosnierne aldrig mere oplever de frygtelige situationer som dengang, da de serbiske folkedrabsmordere trængte ind i Srebrenica. Bosniens optagelse i NATO og EU's synlige tilstedeværelse i Bosnien vil være den bedste garant for, at Europas baghave får mere permanent fred.

Nu lukker krigforbryderdomstolen i Haag. Krigsforbryderne er dømt - deres projekt lever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce