Norges stemme


Norges stemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er et Norge i rødt, hvidt og blåt, vi oplever lige nu. Sjældent er "Ja, vi elsker dette landet" sunget så ofte og så malmfuldt som i disse dage.

Først var det 60-året for frigjøringen, som befrielsen hedder på norsk. Det var den 8. maj, og som i Danmark blev mindedagen holdt med manér.

I går var det så 17. maj, Norges nationaldag. Den dag, Norge i 1814 fik datidens mest frie forfatning. Lige siden har nordmændene fejret deres grundlov som ingen andre. Vores 5. juni er en mat afglans.

Men festlighederne er ikke slut. 7. juni er det 100 år siden, Norge sagde farvel til unionen med Sverige og opnåede fuld suverænitet.

DET NORSKE folk er gammelt. Men nationen er ung, så det er ikke underligt, at friheden, suveræniteten, vogtes. Ikke mindst langs de folketynde vestnorske fjorde, hvor missionen står stærkt, er EU i årevis blevet indædt bekæmpet. Med Bibelen i den ene hånd og grundloven i den anden.

Mange i de nordiske nabolande har spurgt, om nordmændene da ikke lider under et lillebror-kompleks. Og nordmændene ved godt, hvordan danske og svenske kærligt drillende kan finde på at kalder dem for "fjeldaber".

Derfor betegnes de mere end 250 festligheder, der holdes for unionsopløsningen, som Hundreårsmarkeringen. Man vil ikke genere svenskerne ved at tale om jubilæum. Og mottoerne er Verdensborger i 100 år og En egen stemme.

OM NORDMÆNDENE - eller danskerne - har været verdensborgere i 100 år, er nok et spørgsmål.

Men at Norge i dag spiller en international rolle - og har sin egen stemme - er uden for diskussion. Intet andet nordisk land, eller intet mindre land overhovedet, er så aktiv i fredsmægling rundt om på kloden. Det var ikke tilfældigt, at de afgørende skridt frem mod fred i Mellemøsten blev taget ved forhandlinger i Oslo.

Norge er også FN's femtestørste bidragyder. Ikke forholdsvis, men i absolutte tal - og Norges forvaltning af naturens ressourcer på en bæredygtig måde med Gro Harlem Brundtland som frontfigur og rollen som stabil olieleverandør hører med til bille- det.

NÅR DE NORSKE verdensmænd alligevel ikke vil deltage i det verdensborger-fællesskab en miniature, som EU er, hænger det først og sidst sammen med angsten for tab af suverænitet. Dernæst med olien.

Økonomisk kan Norge heller ikke bruge EU til så meget, selv om eksporten af opdrættet laks - der er lige så stor som af traditionel fisk - er truet, fordi man står uden for EU.

Men EU er meget andet end købmandskab. Det er også et spørgsmål om indflydelse og en øget suverænitet, ikke en mindsket. Derfor håber den halvdel af befolkningen, som går ind for EU, at det efter festlighederne kommer til en ny Europadebat i Norge.

Det samme gør det store flertal i Finland, Sverige og Danmark.

Vi savner Norges stemme ved det europæiske bord.

Norges stemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce