TERROR

af thorkil jacobsen

Skindegyde 5, Ferritslev

Finn Møller-Olsen ironiserer 14/6 over, at "bomben mod den danske ambassade i Pakistan har fået (...) Margrethe Vestager og (...) Niels Due Jensen til at stille spørgsmål ved den danske udenrigspolitik". Sidstnævnte citeres for, at "konfrontation avler modkonfrontation, og at vi er på vej mod en ubehagelig optrapning i forholdet imellem Danmark og den muslimske verden".

I sig selv en konstatering, det er svært at være uenig i. Men Finn Møller-Olsen synes i stedet, at "muslimerne" med "deres" handling demonstrerer, at Kurt Westergaards tegning var helt rigtig.

Det får mig til at tænke på en lille episode, fra dengang, den første Muhammedkrise rasede. I kampens hede - det må have været i januar 2006, - blev der demonstreret og brændt danske flag af et sted i de palæstinensiske områder, og der var nok flere end mig, der var ilde til mode ved at se det i fjernsynet. Så fulgte et klip med lederen af den palæstinensiske delegation i Danmark, Maie Sarraf, der blev bedt om en forklaring. Hun tog indigneret afstand fra afbrændingen og forsikrede, at den hverken var et udtryk for selvstyrets eller den palæstinensiske befolknings mening. Jeg følte mig væsentlig bedre tilpas oven på den melding.

Det lille indslag var en slående parallel til den kommentar, vores egen statsminister var blevet bedt om oven på Louise Freverts berygtede hjemmeside og Jyllands-Postens tegninger, der tydeligvis har såret mange muslimer, lige så meget som omtalte flagafbrænding sårede mig. Han svarede som bekendt ikke i den ånd, der prægede repræsentanten for det palæstinensiske folk. Han belærte i stedet verden om, at der i Danmark er ytringsfrihed.

Jeg forestiller mig, hvordan jeg selv ville have følt det, hvis Sarraf i Anders Fogh Rasmussens ånd havde belært mig om, at hun og hendes regering umuligt kunne have nogen mening om demonstrationerne. For der er jo ytringsfrihed!

Man kan konstatere, at nogle har mere sans for at handle konstruktivt og konfliktdæmpende end andre, også på den internationale scene.

Det er ikke dem, der går terroristernes ærinde.

PS: Tak til Margrethe Vest-ager og andre, der bliver ved med at gøre opmærksom på det.