Af: Torben Pedersen, Bøgedals Allé 79, Odense SV

Jeg er en meget stor fortaler for genbrug. Så meget som muligt skal indgå i kredsløbet og til slut blive til støv som os mennesker.

Jeg sorterer på livet løs, og det, jeg afleverer, kan med garanti indgå i dette forløb og forsvinde uden at efterlade svineri.

Men der er slanger i ethvert paradis. Nu har man opfundet kunstgræsbaner til sport. Det er da genialt, synes mange - især producenterne, som gnider sig i næverne over rigdommen i denne fatale udvikling. Sportsklubberne i hele verden køber dette uden at tænke på vores efterkommere og forureningen samt vores miljø, der bliver bombet tilbage til stenalderen.

Kort fortalt har Dalum Idrætsforening, i samråd med Tingløkkeskolen, investeret en formue i anlæggelse af sådan en bane. Den bliver flittigt brugt, også i den periode hvor der ligger sne. Da dukker kommunens vinterberedskab op med fejemaskine, jo da der mangler ikke noget, selv om mange mindre veje ikke får så fin en behandling.

Når denne fejning er overstået, er hele flisebelægningen rundt om hele banen smurt ind i et sort lag af bløde gummipartikler af det, jeg startede med at fortælle - genbrug så det batter, nemlig rester af gamle kasserede bildæk, der er knust til tændstikkehovedstørrelse, de bliver genanvendt til disse formål, det undrer mig at ingen har forbudt denne produktion.

Ligeledes er hele bunden på den grønne bane, indhyllet i dette miljøsvineri, hvem tager ansvaret for at disse partikler aldrig forgår? Genbrug er en god ting, misbrug som i dette tilfælde er en tikkende bombe.

Til en orientering kan man stadig købe rullegræs. Det er et miljøvenligt produkt.