Nej, jeg er ikke med på en lytter!


Nej, jeg er ikke med på en lytter!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Direktør i konsulenthuset Meng og Company Henrik Meng
Billede
Debat. 

Jeg sidder i toget midt i december. Næste stop er Odense. Mens jeg nyder udsigten til snelandskabet, der passerer forbi, sidder cirka 20 mennesker i kupeen omkring mig, som alle opfører sig som om de er usynlige og uhørlige. De tre der sidder tættest på, er umulige at overhøre.

Du synes måske, at det kan være svært at udlede den sande tilstand af en samtale, når man ikke kan høre, hvad den anden siger. Men sjovt er det nu, at andre tror, at ingen overhovedet kan høre, hvad de siger, når de sidder og samtaler i offentlige transportmidler. Og det er ikke ligefrem lutter julehygge, folk spreder i det offentlige rum. Bag mig sidder et par, der diskuterer deres firma. De taler om fejlslagne strategier og ledelse i en virksomhed, som mange af os i kupeen - sikkert også du kære læser - er kunder i. De taler også om umulige kunder og dumme ledere.

Omkring mig sidder tre andre og taler i hver deres telefon. Den ene har talt i en time nu. Tydeligvis med venner og veninder. Hun fortæller dem alle, at hun sidder på toget og arbejder, mens hun veksler mellem begejstrede udbrud og utrolige historier om chefen, manden, kollegaen og kunderne med sine skiftende samtalepartnere - og, nåja, os andre i kupeen. Jeg kunne bare lade være med at høre efter, tænker du måske, men er svært, når det sker mindre end en meter fra mine ører, og jeg har glemt mine hørebøffer til telefonen.

Sikkert er det, at mange synes, at deres kunder er besværlige. Én synes, at chefen er en idiot, en anden at manden er det. Én har en besværlig teenager, en anden overvejer at blive gravid. Én er vild med at date. Mange og hurtigt. Én anden er vist lige blevet skilt og synes at mænd er nogle svin. De to ved siden af har i øvrigt nu lagt røret begge to, og er i gang med det, der skal forestille at være en fortrolig samtale. "Du må ikke sige at jeg har sagt det" siger den ene. Og så kører firmasladder fra øverste hylde om rokeringer, der vistnok kommer efter nytår. "Gad vide, hvem vi skal sige farvel til", lyder det videre. Det lader til at de to har et par yndlingskandidater. Gad vide om de har tænkt på at det kunne være min fætter, nabo eller bror, de er ved at slagte verbalt i det offentlige rum?

Pyt, tænker jeg. Jeg skal alligevel af om lidt og det er jo ikke MINE venner, kunder eller min familie, det går ud over. Måske vil jeg tænke mig om en ekstra gang, næste gang jeg vælger teleselskab, men ellers er min læring fra oplevelsen følgende: Vi er ikke usynlige eller uhørlige, når vi taler med hinanden i det offentlige rum; hverken når vi sidder sammen et par stykker og udveksler historier fra det virkelige liv eller når vi sidder helt alene sammen med en masse mennesker og taler i telefon med en usynlig ven!

Med fare for at lyde gammeldag, vil jeg gerne opfordre til mere omtanke i det offentlige rum. På en plakat fra Call Me appellerer de til, at vi taler ordentligt. Et budskab, som giver ekstra god mening her i julemåneden. Jeg må huske ørebøfferne næste gang, jeg skal med toget. Måske jeg skulle ønske mig et par nye, lydtætte, i julegave?!

Nej, jeg er ikke med på en lytter!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce