Nedsæt en kommission


Nedsæt en kommission

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

pensioner

Det er grundlæggende godt, at vi stort set alle indbetaler til en arbejdsmarkedspension, når vi er på arbejdsmarkedet. Det er derimod stærkt problematisk, at forvaltningen af milliarderne ligger i hænderne på fagforeningerne og arbejdsgiverne i et monopolkompleks, hvor de kan skalte og valte med pensionspengene, uden at der er noget konkurrencetryk på bestyrelserne overhovedet.

Lønmodtagerne kan ikke flytte deres midler, hvis de er utilfredse med afkastet eller de ydelser, som de tvinges til at betale for.

Typisk er det nemlig sådant, at en lønmodtager tvinges til enten at være medlem af en bestemt tværgående pensionskasse, firmapensionskasse eller skal indbetale til et af arbejdsgiveren valgt pensionsselskab, der som oftest er en finansiel partner for arbejdsgiveren.

Det svarer til, at man kun for sin løn kunne handle hos en ganske bestemt købmand hele livet. Hvordan mon prisen og vareudbud ville være hos en sådan købmand?

Kikker vi på et typisk forløb for en lønmodtager, så er det et opsparingsforløb på ca. 40 år fra 25 til 65 år, medens man er på arbejdsmarkedet.

Derefter kommer pensionisttilværelsen, og den varer i gennemsnit 20 år med dagens levetider. Bestyrelsen i de fleste pensionskasser består for det meste af fagforeningsfolk og/eller arbejdsgiverudpegede folk. Det er klart, at disse bestyrelser vil have mest fokus på de medlemmer, der er i arbejde.

Derfor vælger mange bestyrelser da også at satse på at stille værktøjer til rådighed ude på arbejdspladserne.

Der er basalt ikke nogen, der varetager pensionisternes interesser. De er i periferien og er for det meste slet ikke medlem af fagforeningen længere, og de har selvfølgelig ikke noget med arbejdsgiveren at gøre længere.

Alligevel styrer de to nævnte grupper ensidigt stadigvæk medlemmets opsparing. Og alle - også yngre medlemmer - vil før eller siden mærke dette fokus, for de skal jo også engang selv på pension.

Sat lidt på spidsen, så interesserer bestyrelserne sig mere for ydelser til de arbejdsduelige, end for at skaffe gode pensioner.

Dette fokus på arbejdsmarkedet betyder for eksempel, at mange pensionskasser har ekstremt dyre tvungne invalideforsikringer.

Jeg betaler for tiden 40 % af min årlige indbetaling til en invalideforsikring, og jeg vil, fra jeg er 55 til jeg bliver 65 år, skulle indbetale omkring 300.000-350.000 kroner til denne ydelse, penge som jeg hellere ville have gik ind på min alderspension, så jeg kunne få en større pension til den tid.

Jeg mener derfor, at Folketinget burde begynde at interessere sig for dette monopolsystem, og få nedsat en Pensionskommission, der blandt andet kunne afdække området, og skitsere mulighederne for at indføre en valgfrihed for valg af pensionskasse i praksis. Hele området trænger til en gevaldig oprydning og nytænkning.

Nedsæt en kommission

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce