Når vi gør etnicitet til et større problem. Har du talt med en brun i dag?


Når vi gør etnicitet til et større problem. Har du talt med en brun i dag?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Journalist, fellow ved Constructive Institute ved Aarhus Universitet Sabrina Skjødt
Billede
Debat. 

"Men du tager da ikke din nye computer med derud, vel?" Alene det, at jeg som 25-årig, blond kvinde havde i sinde at tage alene ud i den omdiskuterede ghetto Taastrupgaard på den københavnske vestegn, synes min vestjyske mor ikke var den klogeste idé, jeg havde fået. Jeg kunne skrive om hvad som helst i min afsluttende bacheloropgave på Journalisthøjskolen for to år siden, og at jeg så frivilligt ville bruge to måneder på at lave et projekt i det udsatte boligområde - og tilmed tage min nye Mac med derud - var da virkelig at lege med ilden, synes mor. Jeg kunne sådan set godt forstå hendes pointe. Jeg har da også læst nyheder. Det var også derfor, jeg ville derud. For at tale med dem, vi taler om. Og fordi der nærmest ikke er noget mere tilfredsstillende end at gøre det modsatte af, hvad ens forældre siger, så proppede jeg også et spejlreflekskamera i rygsækken, en iPhone i lommen og hoppede på S-toget derud.

Det var først i løbet af den fjerde uge, jeg fik et par af beboerne i Taastrupsgaard i tale. Indtil da blev jeg konstant mistænkeliggjort. Jeg havde hverken kamera eller blok fremme, men så snart jeg nævnte ord som 'journalist' eller 'artikel', vendte beboerne mig ryggen med et udtryk, som hvis jeg lugtede. Her var det mig, der var den fremmede, som ingen nærede tillid til. De kender journalister, sagde de. De har set overskrifterne om sig selv, de ved, hvilke type historier journalister er ude efter, og de ved, hvordan resten af leverpostejsdanmark ser på dem. Etniske minoritetskilder bliver mere eller mindre overset som kilder i medierne og har stort set ingen stemme i den offentlige debat. Antallet af "brune kilder", altså etniske minoriteter, er langt fra repræsentativt for antallet i Danmark, og når de endelig optræder i medierne, tjener det ikke ligefrem til deres fordel.

Sidste år bestod den danske befolkning af 12,3 procent etniske minoriteter, men kun fire procent optrådte i nyhedskilderne, viser en undersøgelse fra Center for Nyhedsforskning ved RUC. Hvis de figurerer som kilder, er det inden for emner som religion og krimi. Temaer, der passer perfekt til journalisters yndlingsnyhedskriterie, konflikt, og som skaber en heftig trafik i kommentarfelterne på de sociale medier. Vi hører om 'dem', når det omhandler tørklæder eller radikaliserede miljøer, og selvfølgelig skal vi dække den slags. Som journalister er vi forpligtet til at skildre samfundets udfordringer, så vi kan diskutere dem og rette op. Men som det er nu, bruger medierne primært ressourcer på at pege problemer i stedet for at interessere sig for, hvordan vi kan løse dem.

Det er helt afgørende, at vi journalister husker at få det hele med. Og når det kommer til etniske minoritetskilder, så gør vi ofte vores arbejde halvt og enøjet. Det er helt basal, god journalistik lige at åbne det andet øje også og fremstille et balanceret billede af verden. De færreste danskere kender nogle indvandrere eller en efterkommere, og hvis man kun møder dem i avisen, er det klart, der opstår fordomme.

Historier om tørklæder og moskéer er temaer, der ofte problematiserer etniske minoriteters inklusion i Danmark og sætter spørgsmåltegn ved, om deres religion og traditioner overhovedet er forenelig med danske love og normer. Når jeg selv har optrådt i medierne som kilde, har det været i min rolle som motionsløber, vælger ved folketingsvalget, Tinder-dater og som fellow på Constructive Institute. Men når etniske minoriteter er i medierne, er det stort set altid som en samfundsbelastning. Skal man tro medierne, er de intet andet. Minoritetskilderne er sjældent bare medborgere i Danmark, som vi lader komme til orde i almindelige nyhedshistorier om DBS-forsinkelser, orkaner og restskat. Ved du, hvor mange muslimer der er i Danmark? Det kan du lige tænke over, inden jeg giver dig svaret længere nede i kronikken.

Når vi som medier kun fremstiller stereotyper af bestemte befolkningsgrupper og næsten konsekvent udelader deres synspunkter og perspektiver, så risikerer den offentlige debat - og dermed de politiske beslutninger - at blive præget af deraf. I sidste ende er det et demokratisk problem, for det kan medvirke til at afføde frygt og mistro borgere imellem, konkluderer førnævnte medieundersøgelse. Vi mister tilliden til 'dem', og vi danner vores meninger på et falsk grundlag. Og når man som nydansker åbner avisen og konstaterer, at den slet ikke afspejler den verden, man kender, så mister man tilliden til mig og andre journalister. Global journalistlede er en opadgående tendens, og hvis vi udvikler en faktaresistens, tænker med hjertet og danner meninger på baggrund af fordomme, så tør jeg ikke tænke på, hvor vi ender. Der er 4,1 procent, der er muslimer i Danmark. Jeg gætter på, du skød tallet højere, for når man spørger danskerne, svarer de, at de tror, der er 15 procent, der er muslimer i Danmark, viser en international undersøgelse fra det britiske researchfirma Ipsos Mori.

Der hersker en generel vildfarelse i medierne i jagten på dramatik og gode overskrifter i den daglige dækning, og temaer, der prikker til vores forargelse og fordomme, er fremragende klik-magneteter. Men konflikthistorierne må ikke stå alene, for læseren ender at tro, at verden er langt mere ond og dystopisk, end den er, selv om verden aldrig har set bedre ud end lige nu. Mange af historierne er i og for sig både sande og væsentlige - problemet er, at det samlede billede ender med at være forkert. Så; dygtige journalist, det er helt gratis at droppe 'plejer', ringe til en brun kilde og fremlægge begge sider af virkeligheden. Og kloge læser, det er op til dig at afbalancere mediernes skildringer, sætte dem i sammenhæng og skabe din egen opfattelse af verden. Kender du selv nogen etniske minoriteter? Det gør jeg nu. De bor i Taastrupgaard, og de hverken stjæler computere eller er meget anderledes end mig.

Når vi gør etnicitet til et større problem. Har du talt med en brun i dag?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce