Når samtalen går i stå falder vi fra hinanden


Når samtalen går i stå falder vi fra hinanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Biskop emeritus, Odense Kresten Drejergaard
Biskop Kresten Drejergaard til forpremiere på Da Vinci Mysteriet
Debat. 

Dansk kristendom er blevet til privatkristendom, men historisk set har kristendommen været samfunds- og kulturskabende og dermed bidraget til at forme vores opfattelse af demokratiet. Siden Sovjetunionens ophør i 1991 er samtlige lande i Europa i en eller anden forstand demokratiske. Der er variationer i opfattelsen af demokratiet. I Østeuropa og på Balkan, som i kraft af den ortodokse kirke har rødder i den byzantinske verden, er fascinationen af magten nogle steder større end begejstringen for demokratiet.

I det katolske Sydeuropa har der siden midten af forrige århundrede været skrøbelige demokratier, men til gengæld har man i kraft af den årtusindlange fortrolighed med pavestolen en udtalt sans for embedsmæssig autoritet. I den vestlige del af Europa med en calvinistisk tradition ved man nok, hvad demokrati er, men i samfundet som sådant er det den kapitalistiske økonomi, der spiller den store rolle. Fra Calvins Schweiz har denne tradition bredt sig til det meste af den engelsksprogede verden.

Og så er det vort eget Danmark, hvor demokratiet er blevet en form for sekulariseret religion, samtidig med, at vi hylder et frihedsbegreb, som er en blanding af luthersk skønsomhed og calvinistisk foretagsomhed. Hvilke danske værdier kommer der så ud af det? Det er ikke let at sige. Diverse ministre har gjort nogle forsøg blandt andet med en litteraturkanon i 2004. I 2006 kom der kulturkanon, og året efter tog statsministeren initiativ til en demokratikanon. Senest er der i 2016 kommet en danmarkskanon.

Jeg tror ikke, at man på den måde kan "kanonisere" og fastlægge de danske værdier på en liste. Selvfølgelig indeholder disse oplistede værdier en række ting, som jeg også sætter pris på. Andet er jeg mere ligeglad med. De meget omtalte danske værdier er ikke statiske. De er altid i bevægelse. Det at være dansker kan ikke måles på, om man kan tiltræde så og så mange punkter i en kanondannelse. Det kan heller ikke måles på, om man kan tilslutte sig diverse politiske synspunkter, sådan som mange politikere forudsætter, når man argumenterer med, hvad "danskerne mener", eller hvad "danskerne ikke vil finde sig i". At være dansker vil tværtimod sige at høre til i et kulturelt rum, hvor der findes mennesker, som har en anden mening end min, hvilket forpligter mig til at lytte efter, hvad de andre rent faktisk siger. Det kunne jo være, at de med deres meninger forholder sig til et eller andet, som jeg har overset, og så må vi prøve at tale om det, så vi i fællesskab kan blive klogere.

Det at være dansker forbinder jeg med noget, der er langt mere omfattende end fastlagte holdninger og værdier. Hvad er der i øvrigt i vejen med det gode gamle ord "folk"? Når man henviser til, hvad folk mener, henviser man til, hvad almindelige mennesker mener, og det har jeg ingen problemer med. Men jeg har det svært med, at mit nationale tilhørsforhold som dansker skal legitimere et hvilket som helst politisk synspunkt, blot fordi nogle politikere ikke selv kan argumentere for deres sag.

Jeg mener, at Danmark er et samtalende land. Det har vi i alle fald været, indtil samtalen blev erstattet af kommunikation og dialog. Computere kommunikerer, og deres kommunikationen en entydig. Samtalen mellem mennesker er altid flertydig med mulighed for, at vi i samtalen misforstår hinanden, og det er sådan set noget godt. For det betyder, at vi i samtalen ikke blot forholder os til det sagte, men også til den, der taler, hvilket vil sige, at vi forholder os til hinanden som medmennesker.

Jeg har hørt om en mand, som stod og guffede et par pølser i sig ved en pølsevogn i Odense, mens han betroede sig til pølsedamen: "Ja, det går jo ikke så godt derhjemme", betroede han pølsedamen, "der er er knas i ægteskabet. Det er ligesom vi ikke kommunikerer så godt mere. Dialogen mellem os er næsten gået i stå!" hvortil pølsedamen siger: "Har du prøvet på at snakke med hende om det?" Mellem mennesker snakker vi om det. Da jeg var barn, så man ofte ved landevejene et skilt, hvor der stod "samtalestation". Skiltet betød, at man passerede en husstand, som mod betaling kunne stille en telefon til rådighed, hvis man havde brug for det. Som voksen mødte jeg senere en ældre tysker, som under krigen var kommet til Danmark som flygtning. Han kom den gang fra et land, hvor den frie samtale var suspenderet og erstattet af konsekvent mistænkeliggørelse og angiveri. Det første, tyskeren lagde mærke til ved ankomsten til Danmark, var disse skilte med ordet "samtalestation". Han kom derfor til den opfattelse, at Danmark som sådan er en samtalestation, fordi vi i Danmark efter hans opfattelse er et samtalende folk.

Det kan godt være, at vi af og til misforstår hinanden. Det ligger i selve sprogligheden, hvor ordene kan forstås i både bogstavelige og i overførte betydninger. Et eksempel: Sætningen "Kan du se at komme ud!" kan opfattes i både en omsorgsfuld mening eller i en fjendtlig mening. Det afhænger af den kontekst, hvori sætningen er sagt. I sig selv er samtale livsoplysning. Det vil sige, samtalen kaster lys ind over det liv, som vi lever i fællesskab, så vi bedre kan orientere os og finde rundt i det. Samtalen forudsætter en grundlæggende tillid, som gør det muligt at opfatte det, man hører, i den bedste mening. I samtalen forholder vi os ikke blot til det sagte, men også til det menneske, der taler. I samtalen udleverer vi os selv, hvorfor samtalen forudsætter tillid til, at alt bliver opfattet på bedste måde. Men man kan jo også vælge at opfatte alt i den værste mening, så man mistænkeliggør ikke blot det, man hører, men også den, man taler med. Det kaldes at gå efter manden og ikke efter bolden. Sagen selv bliver ligegyldig. Det, som det handler om, er at få den anden ned med nakken. Det er det, der alt for let sker i den politiske debat, hvilket er en pinagtig oplevelse, fordi den tegner et billede af et Danmark, som jeg ikke bryder mig om at kende.

Når samtalen går i stå falder vi fra hinanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce