Når man selv skriver historien. Bjælken i eget øje bringer freden i fare
Af: Svend Aage Nielsen, formand for Kennedy Selskabet, Lars Murersvej 8, Vedersø Klit, Ulfborg

Sikkerhedspolitik: I sin bjergprædiken spørger Jesus: "Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje..." Det er billedsprog for, at se en mindre fejl hos sit medmenneske, men glemme sin egen store fejl. Han kalder den, der bærer sig sådan ad, for "Hykler". Det er svært ikke at tænke på disse ord i den tid, vi lever i.

I Jyllands Posten skrev snart ambassadør ved NATO, Liselotte Plesner, om Ruslands "overtrædelser" af Helsingfors-slutaktens 10 principper i OSCE, organisationen for sikkerhed- og samarbejde i Europa.

Tilsvarende skriver fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i sin bog Som blad i høst: "I Rusland blæste præsident Putin fortsat på folkeret og traktater...", skønt han omtaler NATOs "krig mod Serbien" i 1999, men ikke, at den blev ført ved at blæse på både FN-pagten og NATO-pagten, dens artikel 1 og de fleste af Helsingfors-aktens principper.

Uffe Ellemann-Jensen nævner, at han gik ind for Irak-krigen, skønt denne angrebskrig blæste på de samme pagter og principper og på folkeretten. Usandfærdigt påstår han, at "Rusland har ensidigt brudt de spilleregler," men han nævner ikke, at det var præsident Bush, der brød ABM-traktaten for at udbygge det såkaldte missilforsvar fra Reagans tid. Han konkluderer heller ikke, at når det er sket fra NATOs side, så kan Rusland ikke have tillid til, at man fra NATOs side fremover vil holde NATO- og FN-pagten og folkerettens principper.

Tilsvarende kan læses i Anders Fogh Rasmussens og Per Stig Møllers bøger om udenrigspolitik. Mens Fogh verbalt viser stor respekt for præsident Kennedys taler, nævnes Kennedy slet ikke af Uffe Ellemann-Jensen og Per Stig Møller. De burde betænke Kennedys ord, da Den kolde Krig var værst under Berlin-krisen, at man i Rusland "på baggrund af sin historie og efter en række ødelæggende invasioner er dybt bekymret for sin sikkerhed i Central- og Østeuropa." Den bekymring burde enhver retsindig vise forståelse for, ligesom de burde huske, det var Rusland, der bar langt den største byrde for at vinde 2. verdenskrig. Derom er der mange markante ord til tak fra Churchill, H. C. Hansen og Kennedys side.

De burde også respektere det dækkende resumé over den kolde Krigs værste fase, som Jacqueline Kennedy satte ord på i sit brev til Khrushchev den 1. 12. 1963: "Du og han var modstandere, men I var allierede i beslutsomhed om, at verden ikke skulle gå op i flammer."

Trist er det, at de nævnte og mange flere ikke ser "bjælken" i eget øje, og at deres ensidighed fortsættes igen og igen af forsvars- og statsminister og mange andre ledere i Vesten. Tænk hvilken svigt det er af NATO, når ikke engang dens generalsekretærer gør opmærksom på og påtaler brud på NATO-, og FN-pagten og Helsingfors-aftalens 10 principper.

Det er trist at læse i både Anders Fogh Rasmussens, Per Stig Møllers og Uffe Ellemann-Jensens bøger, at de er uden format i selverkendelse, og nærmest tager pagts-bruddene i 1999 som grønt lys til nye brud på dem i deres medskyld i angrebskrigen mod Irak-krigen i 2003.

Denne deres bjælke-blindhed er en stigende trussel mod verdensfreden.