Når kontrolinstanserne mangler i det nære samfund tromler historieløsheden frem
Af: Britt Tryde Haarløv, dr.phil., Værftvej 5, Tønder

Samfund: Den efterfølgende beretning er et aktuelt eksempel på det, der sker, når der mangler nære og kompetente appelinstanser i samfundet. Det nedenfor skildrede eksempel drejer det sig om Tønder i Sønderjylland, men problemet er sandsynligvis ikke indskrænket til kun at gælde her, men føjer sig ind i den aktuelle diskussion om Danmarks strukturelle opbygning, udflytning af statslige arbejdspladser, nedlæggelser og centraliseringer. Savnet af kontrollerende appelinstanser gælder her Tønder Amt, efterfulgt af Sønderjyllands Amt. Der er opstået et kontrol-vakuum. I et læserbrev i JydskeVestkysten i 2014 skrev jeg: "Før den seneste kommunalreform i 2007 lå den oprindelige fredningsnævn-kompetence hos Sønderjyllands Amtsråd, hvilket indebærer, at alle bygnings-, beplantnings- og terrænmæssige ændringer indenfor lovens fortidsmindebeskyttelseslinie på 100 meter omkring Tønder Slotsbanke ikke må ske uden tilladelse fra Sønderjyllands Amtsråd. Det påtænkte rådhusanlæg med parkeringspladser ligger helt eller delvist indenfor dette område. Hvem har i dag overtaget Sønderjyllands Amtsråds kompetence?" Dette spørgsmål forblev uafklaret.

Tiden er nu kommet, hvor rådhussagen (2012-2016) skal i arkiv. Den store mængde aktstykker må betragtes som afsluttet - hvad der måtte komme af efterdønninger kan siden føjes til sagsmapperne. Rådhusudvidelsen står der som en monumental påmindelse til eftertiden, Man kan mene meget forskelligt om byggeriet - det meste er ikke positivt - det afgørende er ikke, hvad man har gjort, det afgørende er, hvad man ikke har gjort.

Man havde en åben parkeringsplads uden byggeri beliggende i et fortidsmindebeskyttet område indenfor en 100 meters omkreds i forhold til den gamle Tønderhus slotsbanke. Man havde en aktiv lokalbefolkning, som klart og tydeligt tilkendegav sin modstand mod et politisk projekt, som for altid ville ødelægge enestående muligheder for at udforske forhistorien for Danmarks ældste købstad. Man stod med det historisk set mest centrale område, hvor afgørende nyt om Tønder som havne, handels- og slotsby kunne komme for dagen. Området var kommunalt - altså vores allesammens. På kort tid blev 4.519 underskrifter indsamlet som protest mod byggeplanerne. Arkæologerne i Museum Sønderjylland gjorde rede for de store muligheder for sensationelle fund. Enkelte spor af 1200-tals både og havnemateriale var allerede påvist.

Lokale borgere tog kontakt til fredningsmyndigheder, arkitekter og medier. Vi appellerede til alle tænkelige tilsynsmyndigheder, Natur-, Kulturstyrelse, Statsforvaltning, Miljø- og Kulturministeriet, Folketingets kulturudvalg, Ombudsmanden. Alle henviser i sidste ende til Tønders kommunalbestyrelse, som man vel sagtens - og i overensstemmelse med den seneste kommunalreform - havde tillid til at ville forvalte sine opgaver til gavn for sin by og vores fælles kulturarv. Det sker bare ikke. Uden regulære udgravninger - ikke engang som foreslået af museet i Haderslev i en miniudgave til 500.000 kr.- går man i gang med brutalt at nedramme 181 cementstolper 13 meter lange gennem kulturlagene, hvorved al historisk forskningsmulighed eftertrykkeligt smadres.

Hvordan i alverden har det kunnet gå så galt? Alle steder, hvor der påtænkes byggeri og forventes mulighed for arkæologiske oplysninger, bliver privatpersoner pålagt at få foretaget arkæologiske udgravninger, før et byggeri kan gå i gang. Her er der tale om offentlig ejendom - oven i købet et rådhus - der gøres vedholdende og massivt opmærksom på hvilke overgreb, man er ved at begå. Alligevel beslutter en kommunalbestyrelse med undtagelse af enkelte medlemmer at bygge uden udgravning.

Det er uudholdeligt at tænke på, hvad Tønder er gået glip af. Naturligvis kunne man have bygget ovenpå en udgravning, når først alt under overfladen var registreret, fotograferet, opmålt og beskrevet. Man kunne måske endda som andre steder have lagt et glasgulv hen over udgravningerne. Man havde ikke blot udvidet og belyst Tønders meget betydningsfulde historie som middelalderhavn på vestkysten med skib i byvåbnet, man kunne også have gavnet byen økonomisk ved den turisme, der ofte følger i kølvandet på historiske mindesmærker og steder.

De politikere, der i forrige byrådsperiode traf beslutninger om gennemførelse af rådhusudvidelsen, traf så sandelig deres beslutning mod bedrevidende. De har bestemt ikke manglet advarsler. Derimod har de med åbne øjne og suveræn foragt for deres bys historie og for den befolkning, de burde repræsentere, begået en gigantisk fejl, som i al fremtid vil stå som et skændselsmonument over det, som kunne have været, og som ikke er.

For fremtiden vil man kunne finde dokumentation for ovenstående på Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune.