Når kontrolinstanserne forsvinder i lokalesamfundet: Når fremtiden tromler bevidstløshed hen over fortiden


Når kontrolinstanserne forsvinder i lokalesamfundet: Når fremtiden tromler bevidstløshed hen over fortiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


dr.phil., Tønder Britt Tryde Haarløv
Hans Chr. Gabelgaard/Michael Bager
Debat. 

Den efterfølgende beretning er et eksempel på det, der sker, når der mangler nære og kompetente appelinstanser i samfundet og føjer sig ind i den aktuelle diskussion om Danmarks strukturelle opbygning, udflytning af statslige arbejdspladser, nedlæggelser og centraliseringer. Eksemplet drejer sig om Tønder i Sønderjylland, men problemet er sandsynligvis ikke indskrænket til kun at gælde her. Der er opstået et kontrol-vakuum efter nedlæggelsen af først Tønder, siden Sønderjyllands Amt.

Tiden er nu kommet, hvor rådhussagen i Tønder, der forløb fra 2012 til 2016 skal i arkiv. Den store mængde aktstykker må betragtes som afsluttet - hvad der måtte komme af efterdønninger, kan siden føjes til sagsmapperne. Rådhusudvidelsen står der som en monumental påmindelse til eftertiden. Man kan mene meget forskelligt om byggeriet - det meste er ikke positivt - det afgørende er ikke, hvad man har gjort, det afgørende er, hvad man ikke har gjort. Man havde en åben parkeringsplads uden byggeri beliggende i et fortidsmindebeskyttet område indenfor en 100 meters omkreds i forhold til den gamle Tønderhus slotsbanke. Man havde en aktiv lokalbefolkning, som klart og tydeligt tilkendegav sin modstand mod et politisk projekt, som for altid ville ødelægge enestående muligheder for at udforske forhistorien for Danmarks ældste købstad (1243). Man stod med det historisk set mest centrale område, hvor afgørende nyt om Tønder som havne, handels- og slotsby kunne komme for dagen. Området var kommunalt - altså vores allesammens. På kort tid blev 4.519 underskrifter indsamlet som protest mod byggeplanerne. Arkæologerne i Museum Sønderjylland gjorde rede for de store muligheder for sensationelle fund. Enkelte spor af 1200-tals både og havnemateriale var allerede påvist.

Lokale borgere tog kontakt til fredningsmyndigheder, arkitekter og medier. Vi appellerede til alle tænkelige tilsynsmyndigheder, Natur-, Kulturstyrelse, Statsforvaltning, Miljø- og Kultur ministeriet, Folketingets kulturudvalg, ombudsmanden. Alle henviser i sidste ende til Tønders kommunalbestyrelse, som man vel sagtens - og i overensstemmelse med den seneste kommunalreform - havde tillid til at ville forvalte sine opgaver til gavn for sin by og vores fælles kulturarv. Det skete bare ikke. Uden regulære udgravninger ikke engang som foreslået af museet i Haderslev i en miniudgave til 500.000 kr. går man i gang med brutalt at nedramme 181 cementstolper 13 meter lange gennem kulturlagene, hvorved al historisk forskningsmulighed eftertrykkeligt smadres. Hvordan i alverden har det kunnet gå så galt? Alle steder, hvor der påtænkes byggeri og forventes mulighed for arkæologiske oplysninger, bliver privatpersoner pålagt at få foretaget arkæologiske udgravninger, før et byggeri kan gå i gang. Her er der tale om offentlig ejendom - oven i købet et rådhus - der gøres vedholdende og massivt opmærksom på hvilke overgreb, man er ved at begå. Alligevel beslutter en kommunalbestyrelse med undtagelse af enkelte medlemmer at bygge uden udgravning.

Det er uudholdeligt at tænke på, hvad Tønder er gået glip af. Naturligvis kunne man have bygget ovenpå en udgravning, når først alt under overfladen var registreret, fotograferet, opmålt og beskrevet. Man kunne måske endda som andre steder have lagt et glasgulv hen over udgravningerne. Man havde ikke blot udvidet og belyst Tønders meget betydningsfulde historie som middelalderhavn på vestkysten med skib i byvåbnet, man kunne også have gavnet byen økonomisk ved den turisme, der ofte følger i kølvandet på historiske mindesmærker og steder. De politikere, der i forrige byrådsperiode traf beslutninger om gennemførelse af rådhusudvidelsen, traf så sandelig deres beslutning mod bedrevidende. De har bestemt ikke manglet advarsler. Derimod har de med åbne øjne og suveræn foragt for deres bys historie og for den befolkning, de burde repræsentere, begået en gigantisk fejl, som i al fremtid vil stå som et skændselsmonument over det, som kunne have været, og som ikke er.

Aktstykkerne i dette triste stykke Tønder historie vil man for fremtiden kunne finde i Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune. Arkivkasserne vil rumme en omfattende korrespondance med de mange relevante myndigheder, indsigelser og ansøgning om aktindsigt, en stor samling læserbreve og avisartikler, sagsakter vedrørende flytning af Vidådiget og mine egne læserbreve. Hvad fortæller dette store materiale om en betydelig sag indenfor fem års kommunalpolitik i Tønder - og har det nogen interesse ud over det lokalhistoriske? Ja, for sagen har en generel karakter - den kan betragtes som en konsekvens af den voldsomme strukturforandring, Danmark har undergået som følge af kommunalreformerne i 1970 og 2007:

Der er blevet talt uendelig meget om det nære samfund og betydningen af folkelig deltagelse og medbestemmelse på lokale beslutninger, og samtidig er der sket det stik modsatte. Man kan ikke forvente øget nærhed og engagement, når man trækker de institutioner væk, der skal bære det administrative og folkelige engagement. Antallet af demokratiske deltagere i alle dele af samfundets institutioner formindskes eller fjernes hver gang, der foretages sammenlægninger og centraliseringer - det er meget enkelt. Det kan man ikke tale sig væk fra ved nok så mange flotte slagord og besnærende formuleringer. Det nære samfund er blevet fjernere og fjernere, og det har stor indvirken - direkte og indirekte på samfundet i alle dets forgreninger og hjørner. Her hjælper heller ikke en håndfuld statslige arbejdspladser strøet ud med løs og tilfældig hånd.

Kommunerne har syntes, at også de skulle være med på centraliseringsbeatet - når storebror København centraliserer i stort format, så gør vi det i det lille format. Altså der nedlægges rådhuse i de mindre byer og skoler lukkes. Her i kommunen gik det ud over otte omegnsskoler. De officielle begrundelser er altid besparelser og effektiviseringer. Men når først skaderne er sket, og fraflytningerne begyndt, hører man meget sjældent eller aldrig om de økonomiske vindinger og effektivitetsforbedringer, som måtte være indtruffet. De økonomiske beregninger ved Tønders rådhusbyggeri blev der stillet mange spørgsmål til undervejs, og svarene var alt andet end tilfredsstillende. Effektiviseringerne kan også diskuteres, og de menneskelige omkostninger har slet ikke været nævnt.

Før kommunalreformerne ville et projekt som det i Tønder aldrig have kunnet gennemføres. Dertil var der for effektive statslige og amtslige tilsyn. Desuden havde de bestemmende embedsmænd og politikere et personligt forhold til stedet, hvor de boede og var aktive deltagere i byens liv. De havde respekt og sans for kulturarven og kærlighed til deres bys historie. Dette er en mindre omtalt, men ganske fatal konsekvens af det at trække kulturbærende, bofaste og engagerede borgere væk fra et givet område. Man savner deres stemmer. De kan ikke erstattes af pendlere. Nu er så et eksempel på følgerne af ukontrolleret magt til kommunerne lagt i arkiv. God arbejdslyst til eftertidens forskere!

Når kontrolinstanserne forsvinder i lokalesamfundet: Når fremtiden tromler bevidstløshed hen over fortiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce