Når bare rammerne er klare og lederen er leder. Lysmorder!


Når bare rammerne er klare og lederen er leder. Lysmorder!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kunstnerisk leder, Sangens Hus, leder af Herning Kirkes drengekor Mads Bille
Morten Stricker
Debat. 

Hvert år i begyndelsen af februar flytter jeg sammen med drengesopranerne i Herning Kirkes Drengekor op på Helligsølejren i Sydthy, hvor vi bruger en weekend på at øve. Ind imellem korprøverne har drengene fri til at lege. Lejren ligger på et højdedrag med smuk udsigt over marker og vand. Det er et ste,d som er blottet for fristelser i gængs forstand. Der er et klatrestativ og en bunker fra 2. Verdenskrig - og inde i huset er der et rum med et bordtennisbord. That's it.

Rammerne for weekendopholdet ligger fast. Jeg behøver ikke at gennemgå planerne på forhånd, for de ældre drenge forklarer på forhånd de yngre, hvad der skal ske, og for drengene er det et af de årlige treats at være på Helligsø. Om fredagen sang vi et par timer om aftenen, og så i seng. Lørdag formiddag efter første prøve undrede jeg mig over, at drengene var så stille i pausen. Jeg gik ovenpå og fandt drengene ivrigt optagede af at spille computerspil og surfe rundt på nettet. Det så hyggeligt ud, som de sad eller lå rundt på værelserne i små grupper, helt koncentrerede om de små skærme, men hvorfor var vi egentlig afsted? Udover de lange korprøver er vi afsted for at give drengene en mulighed for at lege og lære hinanden at kende.

Efter et minuts betænkningstid samlede jeg drengene og sagde, at de nu skulle lægge deres telefoner og spilkonsoller i en stor gryde, og så ville de få dem søndag formiddag, inden vi kørte fra lejren til Ikast Badeland, hvor vi plejer at runde weekendturen af. Jeg forklarede dem, hvorfor jeg gjorde det, og til min forbavselse var der ingen protester. Allerede i næste pause var drengene i gang med at lege i bunkeren og i badmintonrummet med nogle varianter af bordtennis, jeg ikke tror, man praktiserer i autoriserede bordtennissammenhænge, men som gjorde det muligt for alle at røre både bold og bat i løbet af få minutter. Det blev de ved med i alle pauser, indtil de søndag ved frokosttid sad i bussen på vej mod Ikast Vandland.

Der tales meget om de diagnosticerede børn i skolerne, og deres behov for forudsigelighed og klare rammer. Det kan godt være, at de klare rammer er en forudsætning for de diagnosticerede børns deltagelse og trivsel, men det er for alle børn en lettelse og en frisættelse af både kreativitet og evnen til at lære, hvis lederen påtager sig lederrollen og sætter klare rammer for omgangsform og for at sætte børnene fri til at glemme sig selv og samle sig om undervisningen.

I løbet af weekenden øvede vi blandt andet den engelske komponist Benjamin Brittens "Te Deum" i C-dur. Det er en musikalsk udsættelse af den oldkirkelige lovsang, og der findes i den klassiske korlitteratur en rigdom af musikalske udsættelser af den storslåede og billedrige tekst. Vi øvede i alt ni timer i løbet af weekenden og fik lært en imponerende stak noder at kende. Der blev, udover Britten, sunget Elgar, Howells og Parry- et rent engelsk program. Drengene, som er i alderen 9-13 år, lod til at nyde at lære noget ny musik, og jeg blev igen mindet om, at der ikke er musik, som er speciel børnemusik - eller som Duke Ellington sagde:" There are only two kinds of music: Good music and bad music". Hvis drengene ikke var blevet grebet af musikken, havde ikke ti vilde heste fået dem til at koncentrere sig i ni timer. Et af parametrene for, om musik er god og dårlig, er, om musikken kan tåle at blive gentaget. Visner musikken under øvningens mange gentagelser, eller åbner den sig og antyder sine hemmeligheder for sangerne?

Efter sidste prøve spurgte jeg drengene, hvordan weekenden havde været. Jeg havde selv haft en fornemmelse af, at en enkelt dreng var blevet drillet, så det spurgte jeg til. Drengene afviste forarget min anklage, så det havde jeg tydeligvis misforstået. En af drengene havde umiddelbart før, han tog på lejr, fået sin finger alvorligt i klemme, og de medhjælpende forældre og jeg holdt diskret øje med fingeren, som i løbet af weekenden blev betænkeligt blå og hævet. Drengen selv problematiserede ikke sin bulne finger.

Jeg forhørte mig om, hvad de syntes om den musik, vi havde øvet på. En ni-årig dreng sagde, at først kunne han ikke lide Britten-stykket, men nu elskede han det. Der fulgte en række overvejelser om musikken, men jeg har tit fornemmelsen af, at det at synge for drengene hovedsageligt er en fysisk oplevelse og ikke en analytisk oplevelse. Føles det godt at synge? Ligger musikken godt i munden? Lyder det godt? Kan de nyde lyden af deres egen sang?

Jeg spurgte til sidst, hvordan det havde været at være mobilløse. "Det var fint. Vi legede Lysmorder".

Når bare rammerne er klare og lederen er leder. Lysmorder!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce