Når arbejdslivet stopper, skal du genopfinde dig selv. Det meningsfulde liv kommer ikke af sig selv
Af: Pensioneret lektor, Øster Vedsted Sven Erik Henningsen

Læsere af Karen Blixens "Den afrikanske Farm" kan sikkert huske den lille fortælling med titlen "Livets Veje". En mand tumler rundt udenfor sit hus i nattens mulm og mørke for at finde årsagen til en frygtelig larm, men først næste morgen forløses hans besværlige oplevelse, da han ser, at den tilsyneladende tilfældige rute, han fulgte i mørket, nu viser sig at tegne billedet af en stork. Dermed har strabadserne fået en større mening. Historien bliver ofte opfattet som et billede på menneskets søgen efter meningen i livet. Ser man fremad, kan livet ligesom i fortællingen forekomme uoverskueligt og rodet, uden retning, mål og mening, men set i bakspejlet vil livets begivenheder i sidste ende ordne sig i et meningsfuldt mønster, nemlig storken. Det mønster kan man som menneske først se, når det liv, man allerede har levet, kommer lidt på afstand.

I det følgende vil jeg prøve at kaste lys over spørgsmålet om, hvad det betyder at finde mening i livet, efterhånden som man bliver ældre. Vi lever i en tid, hvor jagten efter lykken er intens. De fleste af os vil gerne leve et lystfyldt liv uden for mange ubehagelige fysiske og psykiske lidelser. Men for de fleste kommer der en tid, hvor de fysiske glæder i livet bliver færre og hvor visse aldersbetingede begrænsninger sætter ind. Fordelingen af lykke og lidelser forandrer sig simpelthen. Og for nogle kan det være svært at se meningen i livet efterhånden som de aldersbetingede begrænsninger bliver flere. Men det er en udpræget misforståelse, at livet som ældre menneske er domineret af sygdom og tristhed. Langt de fleste ældre lever helt til det sidste det gode liv, hvor de er aktive og trives på trods af diverse mindre og større skavanker. Ældre mennesker er faktisk ofte forbavsende modstandsdygtige i forhold til de livsbelastninger, de møder. Denne robusthed skyldes formentlig, at ældre har opbygget en blanding af livserfaring samtidig med, at de har nedsatte forventninger til, at alt ikke behøver at være præget af lykke og et "perfekt" liv. Der skal almindeligvis mange store belastninger til, før deres trivsel og livslyst for alvor påvirkes.

I hvilken grad, det enkelte menneske tåler modstand og livsbelastninger, afhænger dog af en række faktorer, der har at gøre med deres fysiske helbred, deres sociale liv, deres nære relationer og deres personlighed. Fx, om de er optimistiske, glade mennesker eller pessimistiske melankolikere, om de er udadvendte, der har let ved at skabe kontakter, eller om de er indadvendte, der har svært ved mange kontakter. Mange undersøgelser har vist, at ældre mennesker, der oplever deres liv som meningsfuldt klarer modgang godt, de lever længere og er tilfredse med deres tilværelse.

I forbindelse med bogen "Overgange - fra arbejdsliv til pension. En brugsbog", bad jeg flere 65+ ere om at fortælle om deres oplevelse af overgangen fra arbejde til pension. Her gav flere udtryk for, at de oplevede en tomhedsfølelse efter, de forlod arbejdet. Efter nogen tid som pensionister orienterede de sig på ny i deres søgen efter mening i livet. Men hvad vil det egentligt sige at leve et meningsfuldt liv. Der er fire hjørnestene, der tilsammen kan være grundlaget for et meningsfuldt liv:

  1. At have et tilhørsforhold. Det vil sige, at man indgår i relationer til andre mennesker, som anerkender og accepterer een, som den man er. Og omvendt, at man anerkender og accepterer andre for det, de er. En sådan gensidig værdsættelse og respekt skaber et tilhørsforhold og et fællesskab, som giver mening i livet. Nogle tilhørsforhold er overfladiske, andre er dybe. At have venner på Facebook et et eksempel på et overfladisk tilhørsforhold: Her bygger relationerne ene og alene på, at man deler meninger og holdninger til bestemte personer eller ting. Eller ligefrem hader andre! Eksempler på dybe tilhørsforhold er en nær familie, nære venner eller arbejdsfællesskaber i klubber og foreninger. Her skaber man bånd, som bygger på gensidig anerkendelse, accept og værdsættelse på trods af forskellighed. Af have et tilhørsforhold er den mest betydningsfulde af de fire hjørnestene i et meningsfyldt liv.
  2. At have et livsmål. Det vil sige, at man som person stræber mod noget for at give livet mening. Det kan være at udrette noget arbejdsmæssigt, at have et begivenhedsrigt liv med mange forskellige oplevelser ( rejser, musik, natur, kunst, venskaber osv.) eller at være noget for andre og hjælpe andre. Når arbejdslivet slutter, betyder det, at visse livsmål må ændres. For nogle mennesker betyder det, at de vil være mere for familien, for børn og børnebørn, for andre at de involverer sig i frivilligt arbejde, f.eks. i hjælpeorganisationer. Atter andre kaster sig over aktiviteter af politisk, kulturel art for at gøre verden en lille smule bedre at leve i. For mange ældre handler det mindre om, hvad de selv ønsker, end hvad de giver. En tidligere virksomhedsejer fortalte mig, at en af de store glæder i hans pensionsliv, var at lære unge, hvordan de skulle styre en sejlbåd. En tidligere lærer fortalte om hendes glæde ved at hjælpe flygtninge med at lære dansk. En tidligere gymnasielærer fandt dyb mening i at involvere sig i foreningsarbejde inden for historie og arkæologi. Det, at andre mennesker føler og giver udtryk for, at de har brug for os, giver mening i livet.
  3. Stjernestunder. Det vil sige øjeblikke eller situationer, hvor vi "løftes op" af en særlig oplevelse. Det kan være i forbindelse med en gåtur i naturen, en koncert- teater- eller filmoplevelse. Det kan være en rejse til et andet land eller en god middag med nære venner. Fælles for alle situationer er, at man rykkes ud af hverdagens trummerum og rutiner, og ind i en ny sammenhæng, hvor sanser og intellekt stimuleres. Det giver en oplevelse, som gør livet værd at leve. Stjernestunder skal man samle på, fordi de giver mening i livet.
  4. At fortælle sin livshistorie. Hvad vil det så sige? Med alderen retter opmærksomheden sig i stigende grad mod livet som helhed. Man begynder at tænke på, hvordan det livsforløb, man har været igennem egentlig hænger sammen. Forhåbentlig ikke for at fortryde mange af de ting, man har gjort, men for igen at rette opmærksomheden mod det, der var, skabe sammenhæng og finde det, der "giver mening". At kunne overskue den længste del af sit levede liv betyder, at man kan fortælle om, hvad der gjorde mig til den, jeg er? Rækken af begivenheder og hændelser kan nu tydes og tolkes, vurderes og bedømmes. For mange sker det ved, at de begynder at fortælle om deres livs begivenheder i erindringens form. Andre skriver eller fortæller ligefrem deres livshistorie: Hvor kom jeg fra? Hvilken vej er jeg gået i livet med skolegang, uddannelse, arbejde, familieliv, fritidsinteresse osv? Hvad har jeg opnået? Kan jeg se tilbage på et liv med taknemmelighed? Hvilke valg var gode, hvilke forkerte, hvad fortryder jeg i dag? Hvad var og er mine vigtigste relationer, erfaringer, drømme, ideer og værdier? At fortælle sin livshistorie er den fjerde hjørnesten i at skabe mening i livet.

At leve et meningsfuldt liv kommer ikke af sig selv. Det kræver en bevidst indsats, og det er en fortløbende proces. Hver dag vi lever, lægges nye små eller store episoder, hændelser eller begivenheder til vore liv. Sommetider mister vi retning, mål og mening, men med de fire hjørnestene: tilhørsforhold, livsmål, stjernestunder og livshistorier som grundlag, er det som oftest mulig at genskabe et meningsfuldt liv. Det, der i "Livets Veje" ligner noget uoverskueligt rod, viser sig måske som en smuk stork.