Byggeriets Ankenævn skal løse tvister mellem kunder og håndværkere hurtigt, nemt og billigt - en ordning skabt i 1996 på initiativ af Dansk Byggeri, hvis medlemmer betaler nævnets drift. Forbrugerne får ret i 9 ud af 10 kendelser fra nævnet, og mange af dem får gode råd pr. telefon, uden at der nødvendigvis kommer en sag ud af det.

I februar så Dansk Byggeri ingen anden mulighed for at sikre en fortsættelse end at afbryde samarbejdet med Forbrugerrådet, som nægtede at deltage i sagsbehandlingen efter et sæt vedtægter, rådet selv havde været med til at udarbejde. Siden er en masse vrøvl dukket op i medierne.

For det første fremstilles det som om, Byggeriets Ankenævn ophørte, da samarbejdet mellem Dansk Byggeri og Forbrugerrådet ophørte. Men eneste ændring er, at Parcelhusejernes Landsforening nu varetager forbrugernes interesser.

For det andet er den myte blevet næret, at økonomi- og erhvervsministeren allerede har givet afslag på ansøgningen om godkendelse af Byggeriets Ankenævn. Ansøgningen er under behandling i Forbrugerstyrelsen.

For det tredje er det blevet fremført, at det skulle være blevet sværere at klage. Hvorfor nu det? Vedtægterne er stort set identiske med de tidligere. Forbrugere kan klage over alle håndværksvirksomheder, der har udført arbejde for dem, når arbejdets økonomisk omfang ikke er over 1 mio. kr. med moms.

For det fjerde er det fremført, at det er usikkert, hvem der træffer afgørelse i sagerne. Men det er stadig landsdommere, som er formænd for nævnet, og forbrugerne er stadig repræsenteret ved to nævnsmedlemmer - nu fra Parcelhusejernes Landsforening - ligesom Dansk Byggeri stadig er repræsenteret ved to nævnsmedlemmer.

Nu er det så også blevet et problem, at ankenævnets sekretariat har til huse hos Dansk Byggeri. Men sekretariatet har altid haft til huse dér - vedtægtsbestemt.

Myten om, at forbrugerne ikke tør klage, fordi ankenævnet ikke er godkendt, blev kørt som top i TV-Avisen for nylig. Jamen, forbrugerne stiller overhovedet ikke det spørgsmål til sekretariatet, og information om nævnets godkendelse fremgår både af ankenævnets hjemmeside samt af materiale, der sendes ud med klageskemaet.

For øvrigt er dansk ret skruet sammen, så ingen ankenævn - hverken godkendte eller ikke godkendte - gennem vedtægterne kan forpligte klagende forbrugere eller indklagede virksomheder til at efterleve kendelserne. Grunden er enkel nok - ankenævn er ikke domstole, og det er nu en gang kun domstolene, der kan afgøre sager med bindende virkning for sagens parter. Derfor må det understreges, at ankenævn af enhver slags alene er et tilbud til forbrugerne om hurtig, nem og billig behandling af en tvist. Hvis forbrugerne ikke har tillid til ankenævnet, må de henvende sig til de danske domstole. Længere er den egentlig ikke.

Povl Christensen, Engelsvej 11, Assens, er formand for Dansk Byggeri.