Muligheder i den nye stormagts-enighed


Muligheder i den nye stormagts-enighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svaret på terroren i USA er nu under udvikling. I første omgang gennemføres flyangreb på installationer af militær betydning. Der er ikke tvivl om, at flyangrebene vil blive fulgt op af en landmilitær indsats med det formål at uskadeliggøre terroristernes tilholdssteder.

Grundlaget for USA's og dets allieredes militære svar er FN-pagtens artikel 5l og Sikkerhedsrådets resolution af 28 september i år om bekæmpelse af terrorisme. Artikel 51 giver ret til selvforsvar i tilfælde af væbnet angreb, og Sikkerhedsrådets enige vedtagelse af 28 september henviser udtrykkeligt til FN-pagtens kapitel VII om forholdsregler over for trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger.

Sikkerhedsrådets optræden i enighed i denne sag er af den største betydning, både for det videre forløb i bekæmpelsen af terrorismen og for det fremtidige forhold mellem stormagterne. Det er glædeligt og bemærkelsesværdigt, at Sikkerhedsrådet, med tilslutning også fra Rusland og Kina, har kunnet enes ikke alene om en stærk fordømmelse af terrorismen, men også om nødvendigheden af at bekæmpe den med alle midler.

Der ligger heri nogle muligheder for, at stormagtsenigheden kan udvikles også på andre områder. Det er ikke mindst påfaldende, at den russiske leder, Putin, har benyttet lejligheden til - forsigtigt - at udsende nye signaler om Ruslands forhold til NATO. Hvor meget konkret, der skal lægges i disse nye signaler, er svært at vurdere, men de er ikke til at tage fejl af. Rusland ser sin fremtid knyttet til et snævrere samarbejde med vesten - og har ret beset heller ikke andre muligheder.

Den økonomiske side skal ikke undervurderes. Ruslands økonomi har på det seneste udviklet sig forholdsvis gunstigt på grund af høje priser på olie og andre råvarer, men på længere sigt er Rusland nødt til at blive i stand til at konkurrere på lige fod og i fri konkurrence på de internationale markeder, og det kræver blandt andet en stadig udvikling af det økonomiske samarbejde.

Rusland er nødt til at søge at blive integreret fuldt ud i den internationale økonomi for sin egen skyld, og det indebærer selvsagt også russisk medlemskab af WTO. Endnu er dette ikke sket, men både vestens og den russiske interesse er åbenlys og forståelig, og i denne sammenhæng er en almen forbedring af klimaet en stor fordel.

Det er forbigået manges opmærksomhed, at blot et par dage efter terrorangrebet på USA lykkedes det endelig at færdiggøre forhandlingerne om Kinas optagelse i WTO. Medlemskabet er en kendsgerning. Kina har besluttet sig for at blive integreret i den internationale økonomi. Rusland - og Ukraine - halter bagefter, men deres interesse i at følge hurtigt efter Kina er forståelig. På det tekniske niveau mangler der meget, før Rusland kan blive medlem, men politisk set er vejen ved at være banet, hjulpet godt på vej af stormagternes fælles interesse i at bekæmpe terroren.

Jeg kan ikke lade være med at pege på det ironiske i, at verdens folkerigeste land - og uland - Kina, vælger medlemskab af WTO på et tidspunkt, hvor det blandt en del unge i den vestlige verden er blevet moderne at agitere imod liberalisering og globalisering.

Kineserne har for længst indset, at vejen til sociale og økonomiske fremskridt hænger nøje sammen med fuld deltagelse i den internationale arbejdsdeling. Permanent beskyttelse af sit eget hjemmemarked fører til ineffektivitet og mangel på udvikling.

Den kinesiske liberalisering er en økonomisk linie, der har været fulgt længe og konsekvent og har givet meget store resultater. Flere end 250 millioner kinesere skønnes i kraft af liberaliseringen løftet ud af fattigdom.

Midt i mørket efter terrorangrebet og det internationale - nødvendige - svar kan man således også finde træk, man kan glædes over, men den langsigtede bekæmpelse af terrorismen kræver meget mere af det internationale samfund. Skal terror effektivt forebygges, drejer det sig om en langt større indsats fra den rige del af verden i forhold til ulandene.

I Danmark har vi lov til at være vores indsats bekendt. I en del år har vi givet 1 procent af velstanden til udviklingsformål. Det bør vi fortsætte med, og samtidig inspirere andre industrialiserede lande til at sætte deres udviklingsbistand i vejret. Den rige del af verden kan ikke med troværdighed føre den langsigtede kamp imod terror, hvis den ikke kombineres med en sammenhængende og konsekvent indsats imod fattigdom, sygdom og uvidenhed.

Udviklingsbistand i form af overførsel af penge fra rige til fattige gør det ikke alene. Adgang til vore købedygtige markeder hører med, og det er helt nødvendigt, at udviklingslandene selv viser vilje og evne til at bekæmpe de faktorer i deres egne lande, der hæmmer den sociale og økonomiske udvikling, især korruption og mangel på respekt for menneskerettigheder.

Også i denne forbindelse er Kinas kommende medlemskab af WTO af stor betydning. Kina bliver uden tvivl det ledende uland i WTO og samtidig et land, der tydeligt gør sig store anstrengelser med at angribe korruption. På menneskeretighedsområdet er der også visse fremskridt at spore i Kina, selv om der er langt igen.

Det afgørende er, at terroren har sat en ny dagsorden i det internationale samfund for forholdet mellem rig og fattig. Vi i vores del af verden må kende vore besøgelsestid og udnytte de nye muligheder, der viser sig for at udvikle det fredelige samarbejde.

Niels Helveg Petersen er tidligere udenrigsminister (R).

Muligheder i den nye stormagts-enighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce